Blodfortyndende medicin

I forbindelse med behandling og forebyggelse af blodpropper gives der Marevan, som er blodfortyndende medicin. Dette kaldes en antikoagulations-behandling (AK-behandling).

Ved en antikoagulations-behandling (AK-behandling) får du blodfortyndende medicin, der hæmmer koagulationssystemet. Behandlingen kan forhindre blodpropper i at opstå eller brede sig.

Hvad er koagulationssystemet?

Koagulation er blodets evne til at størkne. Koagulationssystemet består af en række æggehvidestoffer i blodet (koagulationsfaktorer), der påvirker hinanden i et kompliceret samspil. Dette danner et trådnet (fibrinnet) så blodet ikke længere kan flyde.

Det er koagulationssystemet og blodplader der gør at blødninger standser. Hvis koagulationssystemet bliver aktiveret inde i blodbanen, opstår der blodpropper.

Hvordan foregår en AK-behandling?

Du får Marevan-tabletter en gang dagligt. Behandlingen med Marevan-tabletter bliver ofte suppleret med en indsprøjtning af Heparin under huden eller i en blodåre, en gang dagligt i de første dage.

Din dosis bliver reguleret efter kontrol af blodprøver indtil mængden af bestemte koagulationsfaktorer er i det ønskede niveau. Når det ønskede niveau er nået, er der ikke længere behov for at du får indsprøjtninger. Det tager cirka 1 uge at indstille din dosis.

Hvor længe varer behandlingen?

Det afhænger helt af situationen. Oftest varer behandlingen 2 - 3 måneder, men i særlige tilfælde kan der være tale om en langvarig (eventuelt livsvarig) behandling. 

Hvordan kontrolleres behandlingen?

Der kan opstå visse ændringer i hvordan medicinen virker, bl.a. som følge af ændringer i din kost. Derfor kontrollerer vi regelmæssigt koncentrationen af koagulationsfaktorer med en blodprøve. Din dosis af Marevan-tabletter kan herefter blive justeret, hvis der er behov for det.

Kontrollen af blodprøver finder normalt sted med 2 - 6 ugers mellemrum. Du hører fra afdelingen enten skriftligt eller telefonisk når der er svar på blodprøverne.

Er der risiko ved behandlingen?

Der kan komme blødninger hvis du får en højere dosis end nødvendigt. Det kan f.eks. vise sig ved næseblod, sort afføring, blod i urinen eller blå mærker i huden. Du får taget blodprøver for så vidt muligt at undgå blødninger.

Hvis du alligevel får blødninger, skal du straks ringe til afdelingen. I dagtimerne til lægesekretæren på det telefonnummer, der står på mødekortet, og udenfor dagtimerne til vagthavende læge på Afdeling for Blodsygdomme.

Hvad må jeg spise?

Der er nogle fødevarer (f.eks. spinat, grønkål og tomater), der kan medføre svingende koncentration af koagulationsfaktorer. For at undgå svingning i koncentrationen af koagulationsfaktorer, bør du undgå spinat, grønkål og tomater. 

Hvad med anden medicin?

Hvis du er i behandling med lægemidler der hæmmer koagulationen, må du aldrig selv tage anden medicin uden at have aftalt det med din egen læge eller en læge på Afdeling for Blodsygdomme. Mange lægemidler forstærker eller svækker nemlig virkningen af AK-behandlingen. Dette gælder blandt andet visse antibiotika (stoffer, der gives mod bakterielle infektioner), visse sovemidler, tabletter mod sukkersyge, visse hormoner og en del smertestillende stoffer (både almindelige hovedpinetabletter med acetylsalisylsyre og mere specielle gigtmidler). 

Redaktør