Hvad er blodforgiftning?

Blodforgiftning er en betændelsesreaktion i blodet, der normalt udløses af enten levende bakterier eller bakteriebestanddele.

Bakterierne eller dele af bakterier spredes næsten altid fra en infektion et sted i kroppen f.eks. fra lungerne, urinvejene, tarmen og hos kvinder fra underlivet. Infektionen spredes gennem blodet og påvirker hele kroppen.

Det udløser en overreaktion i immunsystemet og kan føre til nedsat funktion af livsvigtige organer, som fx lunger, nyrer og lever.

Omfanget og graden af organpåvirkning er bestemmende for, hvor alvorligt sygdommen udvikler sig.

Hvad kan udløse blodforgiftning?

Blodforgiftning udløses normalt af en bakterie, som til at begynde med er lokaliseret til et organ/organsystem, som fx lungerne, urinvejene, huden eller tarmen. Der findes mange forskellige bakterier, som kan give blodforgiftning – de mest almindelige er E-coli, Klebsiella, Enterokokker og andre tarmbakterier, samt Streptokokker og Stafylokokker.

Endelig kan svampe udløse blodforgiftning, men det er sjældent. Alle mennesker har en potentiel risiko for at udvikle blodforgiftning, men det er især ældre og personer med et svækket immunforsvar, der har den største risiko.

Hvilke symptomer er der?

Sygdommen begynder gerne snigende med feber, ofte mere end 39 grader, kulderystelser, muskelsmerter, hurtig puls, hurtig vejrtrækning, varm hud, udslæt og hovedpine.

Hvis sygdommen fx begynder i blæren, vil der ofte være symptomer derfra i form af hyppig eller sviende vandladning, ildelugtende urin eventuelt med blod.

Efterhånden som der opstår nedsat funktion i et eller flere af de livsvigtige organer, kan det give symptomer som kan resultere i lavt blodtryk, åndenød, sparsom urin, sløvhed og onfusion.

Hvordan undersøger man for blodforgiftning?

Hvis der er mistanke om blodforgiftning er en af de vigtigste undersøgelser at undersøge blodet for bakterier (bloddyrkning).

Ved bloddyrkning udtages blod fra en blodåre ved et indstik i albuebøjningen og ledes over i nogle små flasker. Bloddyrkningsflaskerne sendes til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, hvor de undersøges med henblik på at bestemme de(n) bakterie(r), der er årsagen til blodforgiftning.

Et ”positivt” svar (dvs. at man har fundet bakterier) fremkommer først efter 1 – 2 døgn, og et negativt svar kan man først tale om efter 5-6 dage. Derfor, for hurtigst muligt at kunne stille en diagnose og påbegynde en behandling, er det nødvendigt at foretage en lang række andre undersøgelser.

Der skal tages en a-punktur (som er en blodprøve fra en pulsåre i håndleddet), en urinprøve samt en sekretprøve fra lungerne.

Derudover vil man, inden bloddyrknings-svaret kommer, oftest foretage en klinisk undersøgelse og måling af vitalparametre, f.eks. blodtryk, puls, iltmætning, temperatur mv. Ud fra et samlet billede af disse svar vil man allerede kort efter indlæggelsestidspunktet kunne stille diagnosen blodforgiftning.

I nogle tilfælde finder man ikke bakterier i blodet, sekret eller lignende, men man kan konkludere ud fra bl.a. behandlingsresultatet og forekomsten af forhøjede infektionstal, at der har været blodforgiftning.

Hvis du har blodforgiftning, vil vi dagligt tage blodprøver – vi følger især infektionsblodprøverne.

Derudover vil du som regel også få taget et røntgenbillede af din brystkasse.

Afhængigt af den udløsende årsag til infektionen, kan det blive nødvendigt med supplerende undersøgelser – men personalet i afdelingen vil så orientere dig om dette.

Hvordan behandles blodforgiftning?

Behandlingen omfatter bekæmpelse af bakterier med antibiotika, opretholdelse af væske- og saltbalancen i blodet og eventuelt ilttilskud. Den antibiotiske behandling indledes straks efter, at bloddyrkningen er foretaget, og behandlingen gives i drop sammen med væsketilskud i 4 – 7 dage, hvorefter man kan overgå til tabletter for at afslutte kuren hjemme.

Plejepersonalet vil observere dig tæt med måling af dine vitale parametre f.eks. blodtryk, puls, temperatur mv.

Ved svær blodforgiftning (septisk chok) kan det være nødvendigt med behandling på Intensiv Behandling. Ofte vil det være nødvendigt med dialysebehandling og behandling i respirator. Det kan også være nødvendigt at anlægge blærekateter og centralt venekateter, som lægges via en åre på halsen (oftest vil det dog være nok med et venekateter i hånden).

Hvordan er forløbet?

Behandlingens varighed afhænger af infektionens alvor. Moderat sygdom behandles i løbet af ca. 10 – 14 dage, mens alvorligere sygdom kan have behov for længere behandling.

Efterforløbet af blodforgiftning kan være præget af forbigående, men langvarig træthed.

Gode råd

Det er vigtigt, at du følger behandlingen og dermed tager antibiotikakuren, til den er færdig. Desuden er det godt, at du er oppegående så meget som muligt.