Blærekateter

Forskellige sygdomme kan påvirke blærens evne til at tømme sig. Det kan derfor være nødvendigt at anlægge et blærekateter. Her kan du læse mere om, hvad et blærekateter er.

Forskellige sygdomme kan påvirke blærens evne til at tømme sig. Det kan derfor være nødvendigt at anlægge et blærekateter. Her kan du læse mere om, hvad et blærekateter er.

Blærekateter

Et kateter er en blød slange, som består af vævsvenligt materiale. Kateteret føres op i blæren gennem urinrøret. Gennem et siderør fyldes en ballon med steril væske, der sikrer, at kateteret ligger fast i blæren.

Når kateteret skal fjernes, tømmes ballonen for væske, og kateteret kan trækkes ud.

Kateteret skal blive i blæren i en periode, enten som midlertidig behandling eller i visse tilfælde som livslang behandling.

Gener

I begyndelsen kan kateteret give dig ubehag, som f.eks. fornemmelse af konstant vandladningstrang og irritation af urinrøret. Generne forsvinder oftest efter et par dage.

Tømningsventil

Du får som regel sat en ventil på kateteråbningen, så kateteret kan åbnes og lukkes. Du åbner kateterventilen ved vandladningstrang eller hver 3.-4. time, og tømmer urinen i toilettet. Efter tømning lukker du ventilen og tørrer den med toiletpapir.

Når du skal sove, kan kateteret tilsluttes en urinpose med en lang slange. Slangen placeres i en poseholder, der kan hænge på sengen. For at sikre bedst muligt afløb, skal posen placeres under blæreniveau.

Kateterpose

Du kan anvende en kateterpose i stedet for ventil. Kateteret kobles til en pose, som anbringes på låret eller læggen. Når den er 3/4 fuld, skal du tømme posen ved at åbne ventilen i bunden.

Når du skal sove, tilslutter du urinposen med en lang slange, som afkobles og tømmes om morgenen.

Udskiftning af kateterpose og ventil

Kateterpose og ventil skal skiftes mindst 1 gang ugentlig samt efter behov, eventuelt af en hjemmesygeplejerske.

Placering af kateteret

Der må ikke komme træk eller knæk på kateteret. Læg kateteret i en blød bue i underbukserne. Tætsiddende underbukser eller net-underbukser er gode til at holde kateteret på plads.

Du kan sætte kateterslangen fast med plaster på låret.

Personlig hygiejne

Vask altid hænder før og efter berøring af kateter og urinpose.

En gang dagligt skal du bruse dig eller vaske omkring kateteret med mild sæbe. Hvis du er mand, skal du også vaske dig under forhuden.

Væskeindtagelse

Vi anbefaler, at du drikker 1½ - 2 liter væske i døgnet for at skylle kateteret igennem.

Dagligdag med kateter

Du skal vænne dig til at have kateter, men det behøver ikke at medføre store ændringer i din hverdag.

Det er vigtigt, at du ikke ændrer din levemåde, men forsat er sammen med din omgangskreds og dyrker dine fritidsinteresser.

Du må gerne gå i svømmehal, hvis du anvender ventil, og der ikke er utæthed langs kateteret. Tøm blæren inden, og anbring kateteret inden for badetøjet, eventuelt dækket til med et vandskyende plaster.

Seksualliv

Du kan sagtens have et aktivt seksualliv, men du og din partner kan måske føle det som en hindring, at du har kateter. Det kan derfor være en god ide at dele de tanker, I hver især har, med hinanden.

Det er bedst, at du tømmer din blære inden samleje. Er din blære fuld, kan urinen sive ud langs kateteret.

Selvom du ikke plejer at anvende ventil til kateteret, kan du godt gøre det i forbindelse med samleje.

Mænd

Det kan gøre lidt ondt, når du får rejsning, men det betyder ikke, at der er noget galt. Hvis du folder kateteret op under eller over penis, kan samleje gennemføres.

Det er en fordel at bruge kondom for at forhindre smerter og træk på kateteret. Brug af kondom nedsætter også risikoen for blærebetændelse.

Ved sædafgang bliver det meste af sæden presset op i blæren, men der kan sive lidt sæd ud gennem urinrøret langs kateteret.

Kvinder

Du kan sætte kateteret fast på maven med et stykke plaster. Så kommer kateteret ikke i vejen, og du behøver ikke være bange for, at det bliver trukket ud.

Problemer med kateteret

Urinen kan af og til blive grumset, uklar og ildelugtende. Dette kan som regel afhjælpes ved at drikke rigeligt, cirka 1 liter ekstra.

Hvis du får feber, blod i urinen, smerter i blæren, eller hvis kateteret bliver tilstoppet eller utæt, skal du i dagtimerne kontakte din egen læge eller hjemmesygeplejerske. Du kan også ringe til Urinvejssygdomme, klinik 1.  

Aften, nat, weekend og helligdage kan du henvende dig til Akuttelefonen ved at ringe 1813. Herefter bliver du henvist til nærmeste Akutmodtagelse.

Udskiftning af kateteret

Kateteret skal skiftes med regelmæssige mellemrum, oftest hver 2. - 3. måned. Udskiftningen bliver foretaget enten af egen læge, en hjemmesygeplejerske eller i Urinvejssygdomme, klinik 1.

Redaktør