Forskellige sygdomme kan påvirke blærens evne til at tømme sig. Det kan derfor være nødvendigt at anlægge et blærekateter. Her kan du læse mere om, hvad et blærekateter er.

Blærekateter

Et kateter er en blød slange, som består af vævsvenligt materiale. Kateteret føres op i blæren gennem urinrøret. Gennem et siderør fyldes en ballon med steril væske, der sikrer, at kateteret ligger fast i blæren.

Når kateteret skal fjernes, tømmes ballonen for væske, og kateteret kan trækkes ud.

Kateteret skal blive i blæren i en periode, enten som midlertidig behandling eller i visse tilfælde som livslang behandling.

Gener

I begyndelsen kan kateteret give dig ubehag, som f.eks. fornemmelse af konstant vandladningstrang og irritation af urinrøret. Generne forsvinder oftest efter et par dage.

Tømningsventil

Du får som regel sat en ventil på kateteråbningen, så kateteret kan åbnes og lukkes. Du åbner kateterventilen ved vandladningstrang eller hver 3.-4. time, og tømmer urinen i toilettet. Efter tømning lukker du ventilen og tørrer den med toiletpapir.

Når du skal sove, kan kateteret tilsluttes en urinpose med en lang slange. Slangen placeres i en poseholder, der kan hænge på sengen. For at sikre bedst muligt afløb, skal posen placeres under blæreniveau.

Kateterpose

Du kan anvende en kateterpose i stedet for ventil. Kateteret kobles til en pose, som anbringes på låret eller læggen. Når den er 3/4 fuld, skal du tømme posen ved at åbne ventilen i bunden.

Når du skal sove, tilslutter du urinposen med en lang slange, som afkobles og tømmes om morgenen.

Udskiftning af kateterpose og ventil

Kateterpose og ventil skal skiftes mindst 1 gang ugentlig samt efter behov, eventuelt af en hjemmesygeplejerske.

Placering af kateteret

Der må ikke komme træk eller knæk på kateteret. Læg kateteret i en blød bue i underbukserne. Tætsiddende underbukser eller net-underbukser er gode til at holde kateteret på plads.

Du kan sætte kateterslangen fast med plaster på låret.

Personlig hygiejne

Vask altid hænder før og efter berøring af kateter og urinpose.

En gang dagligt skal du bruse dig eller vaske omkring kateteret med mild sæbe. Hvis du er mand, skal du også vaske dig under forhuden.

Væskeindtagelse

Vi anbefaler, at du drikker 1½ - 2 liter væske i døgnet for at skylle kateteret igennem.

Dagligdag med kateter

Du skal vænne dig til at have kateter, men det behøver ikke at medføre store ændringer i din hverdag.

Det er vigtigt, at du ikke ændrer din levemåde, men forsat er sammen med din omgangskreds og dyrker dine fritidsinteresser.

Du må gerne gå i svømmehal, hvis du anvender ventil, og der ikke er utæthed langs kateteret. Tøm blæren inden, og anbring kateteret inden for badetøjet, eventuelt dækket til med et vandskyende plaster.

Seksualitet

Du kan godt have et aktivt sexliv og være intim med din partner, selvom du nu har blærekateter. Forsøg dig frem og tal med din eventuelle partner om ændringerne, så I sammen kan håndtere de nye præmisser for seksualiteten. 

Det kan dog være uvant og mere besværligt for både mænd og kvinder at have penetrativt samleje. Det er bedst, hvis du kan få hold på kateteret, så det generer mindst muligt. Mænd kan fiksere kateteret langs penis ved hjælp af et kondom eller plaster. Denne løsning fungerer dog ikke for alle. Kvinder kan fiksere kateteret på maven eller låret med plaster. Der vil hverken ske skade på dig, din partner eller på kateteret ved penetrativt samleje. 

For nogle mænd kan der opstå smerter ved rejsning, når penis vokser, og spidsen af penis derved rører den bredere, yderste del af kateteret. Dette er ikke farligt, men kan være generende. Der kan ikke skiftes til længere kateter - dette findes ikke. 

Hvis du synes, at pose og slange er generende ved seksuel aktivitet, kan du anvende en ventil på kateteret. 

Tøm blæren inden seksuel aktivitet. Er din blære fuld, kan urinen sive ud langs kateteret. 

Ved sædafgang bliver det meste sæd presset op i blæren og kommer efterfølgende ud via kateteret sammen med urinen. Der kan også sive lidt sæd ud langs kateteret. Det er helt ok. 

Hvis du synes, at din livskvalitet mindskes på grund af påvirket seksualitet, kan du tale med lægen om muligheden for, at du i stedet selv udfører engangskateterisation (indføring af engangskateter i blæren en eller flere gange i døgnet) eller får et kateter, der anlægges igennem maveskindet til blæren. Dog kan alle ikke tilbydes denne løsning. 

Problemer med kateteret

Urinen kan af og til blive grumset, uklar og ildelugtende. Dette kan som regel afhjælpes ved at drikke rigeligt, cirka 1 liter ekstra.

Hvis du får feber, blod i urinen, smerter i blæren, eller hvis kateteret bliver tilstoppet eller utæt, skal du i dagtimerne kontakte din egen læge eller hjemmesygeplejerske. Du kan også ringe til Urinvejssygdomme, klinik 1.  

Aften, nat, weekend og helligdage kan du henvende dig til Akuttelefonen ved at ringe 1813. Herefter bliver du henvist til nærmeste Akutmodtagelse.

Udskiftning af kateteret

Kateteret skal skiftes med regelmæssige mellemrum, oftest hver 2. - 3. måned. Udskiftningen bliver foretaget enten af egen læge, en hjemmesygeplejerske eller i Urinvejssygdomme, klinik 1.