Blærekateter - med ventil

Information om hvordan blærekateter med ventil påsættes, tømmes, skiftes og vigtige forholdsregler.

Du har fået et blærekateter, som er nødvendigt for at tømme din blære for urin. Kateteret er lavet af silikone og er ca. 40 cm langt. Det er lagt op i blæren igennem urinrøret. Her bliver det holdt fast ved hjælp af en lille ballon, som er fyldt med væske (ca. 5 ml).

Kateteret er forsynet med en ventil, som du selv kan åbne og lukke.

Placer kateteret rigtigt

For at undgå træk på kateteret kan du f.eks. sætte kateteret fast i lysken med et stykke plaster eller holde det på plads med et par tætsiddende trusser.

Tøm blæren hver 3.-4. time i dagtiden

For at tømme blæren skal du åbne ventilen på kateteret. Gør det minimum hver 3.-4. time i dagtiden, eller når du føler vandladningstrang.

Brug evt. pose om natten. Hvis det forstyrrer din søvn, at du skal op om natten for at tømme blæren, har du mulighed for at sætte en urinpose til ventilen. På den måde løber urinen ud i posen, når du sover. Du kan så tømme posen, når du står op. 

Du skal huske at placere urinposen under blæreniveau, når du sover, så urinen har mulighed for at løbe fra blæren og ned i posen. Det kan f.eks. lade sig gøre ved at hænge posen ned langs sengekanten eller lægge posen på gulvet i en balje/spand.

Skift ventil og pose ugentligt

Du kan bruge urinpose og ventil i op til 1 uge. Herefter skal det skiftes. Du kan gøre det selv eller få hjælp af hjemmesygeplejersken. Når du sætter natposen på, skal du være opmærksom på en god håndhygiejne før og efter.

Du kan med fordel gemme posens beskyttelseshætte der sidder på studsen, når posen er ny. Denne kan bruges til at beskytte studsen om dagen, når du ikke bruger posen.

Når du har brug for flere urinposer

Er kateteret en permanent løsning for dig, er det din kommune, der skal levere hjælpemidlerne.

Er kateteret en midlertidig løsning, er det Afdeling for Urinvejssygdomme, der skal udlevere hjælpemidlerne.

Hvis du har brug for flere poser, f.eks. inden din bevilling i kommunen bliver accepteret, kan du kontakte Urinvejssygdomme, klinik 1 eller sengeafsnit.

Ring gerne før, så vi kan gøre tingene klar til dig, inden du kommer.

Skift af kateter

Dit kateter skal skiftes efter 8-12 uger, i særlige tilfælde hyppigere. Det foregår oftest hos egen læge eller ved hjemmesygeplejerske.

Du skal selv bestille tid hos din egen læge fra gang til gang. I enkelte tilfælde foregår det i Urinvejssygdomme, klinik 1.

Vær opmærksom på

Du skal dagligt vaske dig omkring urinrørsåbningen og langs kateteret med mild sæbe. Du skal vaske fra urinrørsåbningen og væk fra denne. Dette er vigtigt for at undgå infektion. Du skal også huske at vaske hænder, både før og efter, du rører ved kateteret eller urinposen.

Drik 2 liter væske hver dag

Der er større risiko for, at du får blærebetændelse og blod i urinen, når du har blærekateter. Derfor er det vigtigt, at du drikker 2 liter væske hver dag. Alle former for væske tæller, både kaffe, the, juice, vand og lignende.

Du kan opleve gener

Du kan opleve, at der er en række gener ved at have kateter. Du kan få svie, smerter og urinsivning langs kateteret samt blod i urinen.

Hvis der er blod i urinen er det vigtigt at du drikker ekstra meget og tømmer blæren oftere, indtil urinen igen er klar. Hvis du gentagne gange får blod i urinen, eller får feber, skal du kontakte egen læge eller Akuttelefonen 1813.

Hvis du får problemer med at kateteret stopper til, så urinen siver ved siden af kateteret, kan en hjemmesygeplejerske skylle kateteret igennem med saltvand, hvis du er i kontakt med dem i forvejen. Ellers kan du henvende dig hos egen læge i dagtiden eller til Akuttelefonen 1813. Er du tilknyttet Urinvejssygdomme, klinik 1, kan du ringe og høre, om de evt. har en ledig tid til at se dig.

Seksualitet

Du kan godt have et aktivt sexliv og være intim med din partner, selvom du nu har blærekateter. Forsøg dig frem og tal med din eventuelle partner om ændringerne, så I sammen kan håndtere de nye præmisser for seksualiteten. 

Det kan dog være uvant og mere besværligt for både mænd og kvinder at have penetrativt samleje. Det er bedst, hvis du kan få hold på kateteret, så det generer mindst muligt. Mænd kan fiksere kateteret langs penis ved hjælp af et kondom eller plaster. Denne løsning fungerer dog ikke for alle. Kvinder kan fiksere kateteret på maven eller låret med plaster. Der vil hverken ske skade på dig, din partner eller på kateteret ved penetrativt samleje. 

For nogle mænd kan der opstå smerter ved rejsning, når penis vokser, og spidsen af penis derved rører den bredere, yderste del af kateteret. Dette er ikke farligt, men kan være generende. Der kan ikke skiftes til længere kateter - dette findes ikke. 

Hvis du synes, at pose og slange er generende ved seksuel aktivitet, kan du anvende en ventil på kateteret. 

Tøm blæren inden seksuel aktivitet. Er din blære fuld, kan urinen sive ud langs kateteret. 

Ved sædafgang bliver det meste sæd presset op i blæren og kommer efterfølgende ud via kateteret sammen med urinen. Der kan også sive lidt sæd ud langs kateteret. Det er helt ok. 

Hvis du synes, at din livskvalitet mindskes på grund af påvirket seksualitet, kan du tale med lægen om muligheden for, at du i stedet selv udfører engangskateterisation (indføring af engangskateter i blæren en eller flere gange i døgnet) eller får et kateter, der anlægges igennem maveskindet til blæren. Dog kan alle ikke tilbydes denne løsning. 

Redaktør