Betaferon/Extavia, behandling med (Interferon-beta-1b)

Denne patientinformation beskriver hvordan og hvornår behandlingen med Betaferon/Extavia kan bruges, og hvilke bivirkninger der kan være.

Hvem kan tilbydes behandling?

Betaferon/Extavia er en såkaldt 1. linje-behandling til attakvis multipel sklerose (RRMS), der har været anvendt siden 1996. Behandlingen kan også anvendes til patienter med CIS. Det vil sige patienter, der kun har haft et attak uden der kan påvises spredning i tid på MR og/eller påvisning af såkaldte oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken. Endelig kan behandlingerne gives til patienter med sekundær progressiv MS (SPMS).

Hvordan virker Betaferon/Extavia?

Ved multipel sklerose (MS) angriber immunsystemet fejlagtigt hjernen og rygmarven, hvor betændelsesreaktioner beskadiger nervefibre og deres isolerende fedtlag (myelin). Betaferon/Extavia dæmper disse betændelsesreaktioner. Derved nedsættes antallet af sygdomsangreb (attakker) på hjernen og rygmarven.

Behandlingen reducerer antallet af attakker med omkring 30 %, mindsker attakkernes sværhedsgrad og kan forsinke udviklingen af varige symptomer.

Allerede erhvervede, kroniske symptomer bedres ikke af behandlingen. Betaferon/Extavia kan nedsætte risikoen for at overgå fra CIS til MS med op mod 50 %.

Dosering

Betaferon/Extavia gives i en dosis på 8 millioner enheder hver 2. dag ved indsprøjtning under huden. Du bliver oplært i selv at foretage indsprøjtningerne, og kun meget sjældent bliver der brug for, at en hjemmesygeplejerske skal foretage injektionerne.

Bivirkninger

De fleste patienter, der behandles med Betaferon/ Extavia, får bivirkninger i starten. Hyppigste bivirkninger er irritation, rødme og eventuelt smerte på injektionsstederne. Hos de fleste patienter aftager eller svinder disse gener i løbet af de første ugers behandling. 

En del af patienterne der tager Betaferon/Extavia får influenzalignende symptomer efter hver indsprøjtning, sædvanligvis af nogle timers varighed. Det drejer sig om feber, muskelsmerter og almen utilpashed.

Symptomerne kommer ofte kun efter de første injektioner, og kan behandles med Pamol og Ipren. 

Sjældnere bivirkninger er menstruationsforstyrrelser, ængstelse, følelsesmæssige svingninger og forværring af depression. Behandlingen bør derfor ikke anvendes til skleroseramte, der tidligere har haft alvorlige depressioner. Ligeledes kan behandlingen heller ikke gives til patienter med dårlig lever- eller nyrefunktion eller til patienter med dårligt kontrolleret epilepsi.

Betaferon/Extavia kan påvirke omsætningen af visse antiepileptiske midler i leveren. Der kan (omend yderst sjældent) ses påvirkning af knoglemarven og leverfunktionen eller påvirkning af stofskiftehormonerne. Derfor kontrolleres disse funktioner ved regelmæssige blodprøver under behandlingen.

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige bivirkninger ses ikke ved brugen af Betaferon/Extavia. Dette er en af fordelene ved denne behandling, der har været anvendt i over 20 år. 

Der er ingen risiko for alvorlige sjældne infektioner og Betaferon/Extavia fører ligefrem til en lavere risiko for visse kræftformer. Brugen er imidlertid kraftigt dalende, da der i dag findes en række behandlinger, der både er mere effektive, har færre bivirkninger og er meget lettere at tage.

Vaccination

Infektioner øger risikoen for nye attakker ved MS. Vaccination kan derfor være en god ide. Inaktiverede vacciner er generelt sikre, også ved brug Betaferon/Extavia. 

Du må gerne blive influenzavaccineret, men levende svækkede vacciner frarådes derimod generelt. Du bør ikke blive vaccineret under et MS-attak (vent 4-6 uger).

Graviditet og amning

Behandling med Betaferon/Extavia giver ikke væsentlig risiko for fosterskader, men giver muligvis en øget risiko for tidlige aborter og en let nedsat fødselsvægt. 

Behandlingen bør ikke gives under graviditet og skulle du blive gravid under behandlingen med Betaferon/Extavia, skal denne ophøre og du skal orientere os om din graviditet.

Betaferon/Extavia må ikke gives til kvinder, der ammer.

Før start af behandling

Der skal tages blodprøver og foretages lægeundersøgelse, før du kan starte behandling med Betaferon/Extavia. Når det er besluttet, at du skal starte på behandlingen, får du en tid hos en sygeplejerske, som vil give dig grundig information i brugen af lægemidlet og oplære dig i at stikke dig selv. 

Du må ikke lide af alvorlig depression eller have svært nedsat leverfunktion.

Skift fra anden forebyggende behandling

Der kan skiftes til Betaferon/Extavia allerede en uge efter ophør med Gilenya. Der skal foreligge normale leukocytter og differential-tælling før ethvert behandlingsskifte fra Tysabri. Betaferon/ Extavia kan gives 4 uger efter sidste infusion med Tysabri. 

Der kan behandles med Betaferon/Extavia efter Mavenclad, hvis der er normale hvide blodlegemer. Efter Ocrevus-behandling går der lang tid før B-lymfocytterne er tilbage i normalt niveau (over 2 år). 

Der bør tages højde for eventuelle overlappende virkninger, og dette gælder også Betaferon/Extavia og eventuel behandling efter Ocrevus vil blive drøftet på MS-teamkonference.

Skift til anden forebyggende behandling

Kommer der attakker, mens du er på Betaferon/ Extavia-behandling, bør du skifte til en mere effektiv behandling. 

Der er ikke behov for pauser (wash-out) før behandlingsskifte til andre behandlinger fra Betaferon/Extavia. Det vil sige, at der kan skiftes til andre forebyggende behandlinger umiddelbart efter sidste sprøjte, hvis lægen finder grund til det.

Anden årsag til at stoppe behandling

En del patienter i behandling med interferonbeta danner antistoffer mod behandlingen (NAb). Disse antistoffer kan ophæve virkningen af interferon-beta. Derfor tages der under behandlingen blodprøver til bestemmelse af antistoffer.

Påvisning af antistoffer mod behandlingen vil oftest føre til at lægen beslutter, at behandlingen skal ophøre, da der i dag findes mange alternative behandlingsmuligheder. 

NAb måles efter 6, 12, 18 og 24 måneder. Behandlingen bør ophøre ved 2 på hinanden følgende målinger af NAbs med høj titer (>100). 

Andre årsager til at ophøre med Betaferon/Extavia er vedvarende leverpåvirkning (gentagne målinger) med leverenzymet ALAT forhøjet til mere end 3 x øvre normalgrænse. Gentagne målinger af EDSS > 7 over mere end ½ år er også en god grund til at stoppe behandlingen.

Efterfølgende kontroller i klinikken

Kontroller hos sygeplejersken foregår efter 1 måned og derefter hver 3. måned. Sygeplejersken spørger til bivirkninger og symptomer, måler blodtryk og sørger for bestilling af blodprøver og udleverer medicinen. 

Du skal ses af læge efter 3 og 6 måneders behandling, og herefter hvert halve år. Ved mistanke om attak eller uventede symptomer bedes du kontakte sklerosesygeplejersken telefonisk, så der kan aftales tid til vurdering i klinikken. 

Der vil som regel blive bestilt en MR-skanning 3 måneder efter, at du er startet på behandling. Herefter skal du MR-skannes én gang årligt, så effekten af behandlingen kan følges.

Redaktør