Betændelse i bitestikel (Epididymitis)

Betændelse i bitestiklen (epididymitis), som sidder på testiklens bagside. Betændelsen behandles med antibiotika.

Du har fået konstateret betændelse i din bitestikel (epididymitis). Bitestiklen befinder sig på testiklens bagside.

Symptomerne på tilstanden er hævelse og smerter i pungen samt evt. feber.

Behandling

Betændelsen behandles med antibiotika.

Smerte og specielt hævelse aftager langsomt over adskillige uger. Man kan tage smertestillende i form af panodil og ipren. Herudover anbefales stramme og tætsiddende underbukser.

Efter behandling

Pungen kan være hævet, og man kan have smerter/ømhed i bitestiklen fra uger til måneder efter, at betændelsen er behandlet.

Man kan godt få epididymitis mere end én gang.

Ved spørgsmål eller fortsatte gener bør du tage kontakt til egen læge.

Redaktør