Bendamustin - behandling af lymfekræft

Bendamustin er en medicinsk kræftbehandling, der gives i flere serier. Bendamustin kan give bivirkninger, samt senfølger efter behandlingen.

Bendamustin er en medicinsk kræftbehandling, som du skal have i flere serier. Her kan du læse om, hvordan du får Bendamustin, og hvordan behandlingen kan påvirke dig. 

Behandling

Behandlingen med Bendamustin består af 1 stof. Da stoffet kan have forskellige navne, er øvrige navne skrevet i parentes:

  • Bendamustin (Levact)

Behandlingsforløb

Behandlingsforløbet består af flere behandlingsserier. Hver serie er ens. Der er 4 uger imellem hver serie, og du kan få op til 6 serier.

Det præcise antal afgør af lægen ud fra din type af lymfekræft, din alder, dit almene befindende, hvor udbredt din sygdom er og hvor godt sygdommen reagerer på kemoterapien.

Ofte får du Bendamustin sammen med antistoffet Rituximab, som er beskrevet i patientinformationen ”Rituximab”.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Inden hver serie skal du have taget blodprøver, enten 1 - 2 dage før eller samme dag. Der kan også nogle gange være behov for at du får taget blodprøver imellem serierne.

For at kunne planlægge din behandling, skal du have lavet scanning (PET-CT eller CT) og knoglemarvsundersøgelse, før du starter behandling. Ud fra undersøgelserne kan lægen se, hvor udbredt din sygdom er.

Undervejs i behandlingsforløbet bliver du som regel scannet og du får eventuelt lavet en knoglemarvsundersøgelse. Det er for at sikre at behandlingen virker. Når behandlingen er afsluttet, bliver undersøgelserne gentaget.

Sådan gives behandlingen

Behandling med Bendamustin bliver normalt givet over 2 dage. Den første dag du skal have behandling, skal du regne med at være på hospitalet hele dagen.

Sådan forløber dagene

Dag 1

  • Når du ankommer til Afdeling for Blodsygdomme, kigger personalet på svarene på dine blodprøver, taler med dig og bestiller kemoterapien på hospitalets apotek.
  • Du får lagt en lille plastikslange i en blodåre over håndleddet(venflon), som du får medicin igennem
  • I ventetiden får du udleveret kvalmestillende medicin. De første tabletter skal du tage cirka 1 time inden kemoterapien. Tabletterne til de øvrige dage får du med hjem og tager, som det fremgår af din medicinliste.
  • Du får udleveret al den medicin, der er en del af behandlingen.
  • Hvis du skal have behandling med antistof, bliver det givet inden kemoterapien.
  • Når kemoterapien er klar, tilslutter sygeplejersken den til din venflon med en dropslange. Det tager cirka ½ -1 time at få Bendamustin. Hvis du skal have antistoffet Rituximab, bliver den samlede behandlingstid meget længere.
  • Når du har fået din behandling, fjerner sygeplejersken din venflon fra armen, og du kan tage hjem.

Fortæl sygeplejersken, hvis du får svie eller smerter omkring venflonen.

Dag 2

  • Du skal tage den kvalmestillende medicin derhjemme om morgenen, som det fremgår af din medicinliste.
  • Når du ankommer til Afdeling for Blodsygdomme, måler sygeplejersken dit blodtryk, puls og temperatur og lægger en ny plastikslange (venflon) i en blodåre.
  • Du får så Bendamustin over ½ - 1 time.
  • Din venflon bliver fjernet af sygeplejersken, inden du tager hjem.

Fortæl sygeplejersken, hvis du får svie eller smerter omkring venflonen.

Supplerende behandling

For at modvirke bivirkningerne ved kemoterapien får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager tabletterne som foreskrevet, da det er en del af din kræftbehandling.

Bivirkninger

Bivirkninger er ikke tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige. I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, f.eks. infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Endvidere kan der opstå senfølger, som er bivirkninger, der viser sig efter, at behandlingen er afsluttet - eventuelt flere år efter.

Kvalme og opkastning

Du får forebyggende medicin mod kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapien, og du får udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme de første dage. Almen utilpashed samt appetitløshed og smagsændring forekommer alligevel hyppigt i dagene efter behandling. Du kan blive øm i munden, og dit spyt kan blive sejt.

Hvis du får kvalme, starter den som regel nogle timer efter, at du har fået behandlingen. Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode.

Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke kvalme:

  • Spis, når du føler dig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen.
  • Drik rigeligt.
  • Sid op, når du spiser.
  • Spis let fordøjelig mad, fx frugt, desserter, kiks og lignende.
  • Anret maden pænt; få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.
  • Hvil dig i løbet af dagen.
  • Lyt gerne til musik, du kan lide eller se en god film, imens du får kemoterapi.
  • Dyrk motion.

Nogle har større tendens til kvalme end andre. Hos enkelte er kvalmen psykologisk betinget, dvs. at kvalmen kan opstå ved tanken om kemoterapi (såkaldt ”forventningskvalme”). Hvis det er tilfældet for dig, kan du have gavn af at få beroligende medicin fra start af behandlingen.

Hårtab

Denne kemoterapi giver sjældent hårtab, men du kan opleve, at dit hår bliver tyndere i behandlingsforløbet.

Træthed 

Du kan forvente, at du oplever træthed i tiltagende omfang i løbet af behandlingerne. Tal med personalet om trætheden, og hvad du eventuelt kan gøre for at afhjælpe den.

Påvirkning af blodcellerne

Alle blodceller kan blive påvirket af kemoterapien, men det sker sjældent i særlig udtalt grad. Det vil typisk være mellem dag 10 og 25, at antallet af blodceller af lavest. Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden du skal starte på næste serie.

Infektioner

Du har især risiko for at få infektioner i de perioder af din behandling, hvor antallet af de hvide blodlegemer er lavest.

Du skal kontakte afdelingen, hvis du oplever en eller flere af følgende gener:

  • Temperatur over 38,5 ˚C
  • Almen utilpashed og kulderystelser 

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

  • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider.
  • Undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber.

Blodmangel

Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling, og du kan eventuelt få brug for en blodtransfusion. Blodmangel kan give bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær.

Kontakt afdelingen, hvis du oplever følgende gener:

  • Åndenød
  • Hjertebanken

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved blodmangel:

  • Undgå større fysisk anstrengelse.
  • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder.

Blødning

Du kan have lidt øget risiko for blødning i perioder efter at du har fået behandling, og du skal måske have transfusion med blodplader.

Hvis du får en eller flere af de gener, der er nævnt nedenfor, skal du kontakte afdelingen:

  • Blødning fra næse eller mund (ved tandbørstning)
  • Blod i afføring eller urin
  • Mange blå mærker, eller blårøde prikker på underbenene

Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

  • Brug en blød tandbørste
  • Brug elektriske barbermaskine i stedet for barberblade
  • Tag ikke ”gigtpiller” (Ibuprofen, Todolac) eller medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl, Treo), da de øger risikoen for blødninger og de i øvrigt belaster nyrerne
  • Undgå kraftig fysisk anstrengelse
  • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, da alkohol kan forstærke blødning.
  • Undgå forstoppelse.

Mund og svælg

Når du får kemoterapi, kan du få gener i mund og svælg, fordi kemoterapien påvirker slimhinderne, og fordi dit immunforsvar er nedsat.

Generne kan være:

  • Mundtørhed, fordi mængden af spyt bliver nedsat
  • Sejt spyt
  • Belægninger og sår
  • Svie og smerter

Fortæl personalet, hvis du får sår, blærer, belægninger eller smerter i munden, så vi kan hjælpe med at mindske generne.

Forstoppelse

Hvis du får forstoppelse af din kræftbehandling, er det næsten altid nødvendigt at tage et  afføringsmiddel. Tal med sygeplejersken om det, så du kan få det middel, der er bedst for dig.

Afføringsmidler kan du købe på apoteket uden recept (fx Picolon-dråber eller Movicolpulver).

Hvad kan du selv gøre for at holde maven i gang:

  • Drik rigeligt med væske, gerne 2-3 liter hver dag
  • Hold dig i bevægelse
  • Spis fiberrig mad, f.eks. frugt og grønt, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser og rosiner eller hørfrø.

Diarré

Diarré vil sige at du har 3 eller flere tynde/vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig diarré, kan du miste vigtige salte og væsker. Det kan blive nødvendigt at give dig væske og salte i en blodåre under indlæggelse og eventuelt medicin, der kan stoppe diarréen.

Hvad kan du selv gøre ved let diarré:

  • Drik rigeligt for at erstatte den mistede  væske
  • Spis bananer, dåsefrugt, supper, sportsdrikke for at holde saltbalancen
  • Spis revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris, det kan muligvis afhjælpe diarréen.

Har du feber og samtidigt diarré, skal du kontakte afdelingen, da du kan have fået en tarminfektion og behøver antibiotisk behandling.

Andre bivirkninger

Tør hoste, søvnforstyrrelser, forstyrrelse af hjerterytmen, ændringer i blodtrykket, påvirkning af lever og nyrer.

I forbindelse med at et stort antal syge celler bliver ødelagt, kan der ophobes affaldstoffer i blodet. Meget sjældent vil dette medføre påvirkning af nyrerne. Du vil få medicin til at øge udskillelsen af urinsyre.

Hudreaktioner i form af udslæt og kløe er ofte forbigående, men hvis du udvikler blærer i huden, bør du kontakte afdelingen.

Senfølger

Påvirkning af kønshormoner (fertilitet)

Din evne til at få børn kan blive nedsat i en periode eller måske permanent.

Hvis du er mand, kan du vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Hvis du er kvinde, så tal med lægen om, der er mulig for, at du kan få taget æg ud, eller om du senere kan få hormonbehandling.

Øget risiko for anden kræftsygdom

Der er en let øget risiko for at få en anden kræftsygdom, herunder leukæmi eller forstadie hertil, når du har fået medicinsk kræftbehandling.

Tiden hjemme imellem behandlingerne

Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer. Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde under hele behandlingsforløbet. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

  • Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke. Det er ikke tiden til slankekur, så længe du bliver behandlet for din sygdom.
  • Sørg for frisk luft og daglig motion f.eks. gåture.
  • Sørg for god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
  • Bed venner og familie om hjælp til det praktiske.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk.

Du kan også læse mere generel information om din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

Spørgsmål

Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte afdelingen.
Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

  • Temperaturstigning over 38,5˚C
  • Tegn på infektion
  • Blødning som ikke stopper af sig selv
  • Forstoppelse igennem flere dage
  • Diarré, som rækker ud over 1 - 2 dage
  • Vedvarende opkastninger i mere end 1 - 2 dage
Redaktør