Denne patientinformation er til patienter, der har fået instruktion og behandling for hævelse, da korrekt udførelse af øvelserne forudsætter individuel vejledning.
Greb, der anvendes
”Stående cirkler”
Hånden bliver lagt fladt på huden, og huden bliver let forskubbet i en cirkel.
Cirklen ”står” på samme sted.
Grebet har en trykfase og en afspændingsfase. Trykfasens retning er altid i afløbsretningen.
Rytmen i grebene er altid meget langsom og blid. Tæl derfor 21-22-23-24-25.
Du kan også nøjes med at anvende strygninger.
Følgende rækkefølge benyttes
- Vejrtrækning
- Hals
- Armhuler
- Mave
- Lyske til armhule
- Lår
- Ben
Hals
Start med fem blide cirkelbevægelser over kravebenet med let tryk ”ind bag” kravebenet, lymfebanernes indmunding i blodkarsystemet, også kaldet ”saltkarret”.
Husk den rolige rytme.
Derefter fem blide cirkelbevægelser lige under øret. Gentag to gange. Slut af med fem cirkelbevægelser i ”saltkarret”.
Armhule
Lav tre gange fem ”stående cirkler” med let tryk ind i armhulen.
Mave - Åndedrætsøvelse
Tryk vejret roligt ind og pust ud med lyd.
Lyske til armhule
1: Start med tre ”stående cirkler” fra taljen med trykretning mod modsatte sides armhule.
Lyske til armhule
2: Fortsæt med seks til ti ”stående cirkler” fra hoften op langs siden til venstre armhule.
Lår
Lav ”stående cirkler” med begge hænder fra knæet ned mod hoften.
Lår
Lav stående cirkler med begge hænder på for- og bagside ned mod hoften og videre mod armhulen.
Ben
”Stående cirkler” med begge hænder på foden med retning opad …
Fysioterapeut: __________________________________________