Hvad er MAP?
MAP er et smertestillende middel, som bruges ved smerter på grund af spasmer (kramper) i blæren- og/eller endetarmen.
MAP virker smertestillende og afslappende både på grund af morfins virkning og på grund af den afslappende effekt på muskulaturen.
MAP består af
- Morfin: som er smertestillende
- Atropin: som virker afslappende i mave/tarm-kanalen
- Papaverin: som virker afslappende på glat muskulatur
Hvem kan have effekt af MAP?
Patienter, som får strålebehandling mod blære eller prostata (bækkenregionen), kan opleve at få krampeligende smerter i området (spasmer), grundet irritation af området - og derfor kan det virke lindrende på spasmerne at tage MAP efter lægens anvisning.
Medicinen tages enten som tablet eller som stikpille til indføring i endetarmen.
Vigtigt
- MAP må ikke bruges, hvis du har grøn stær (glaukom).
- På grund af Morfin og Atropins virkning på blæremuskulaturen kan der forekomme problemer med at lade vandet. I disse tilfælde skal du kontakte os.
- Morfin kan virke sløvende og givet nedsat reaktionstid - du må derfor ikke køre bil, eller betjene maskiner efter at have taget tabletten/stikpillen.
Mulige bivirkninger ved behandling med Morfin
Meget almindelige
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
- Forstoppelse, kvalme, opkastning
- Feber
- Humørsvingninger
- Blodtryksfald, når man rejser sig
Almindelige
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
- Små pupiller
- Mavesmerter, Mundtørhed
- For lidt ilt i blodet, kraftesløshed, svimmelhed
- Nedsat appetit
- Hovedpine
- Forvirring, hallucinationer, søvnighed, søvnløshed
- manglende vandladning
- åndenød
- hudkløe, hududslæt.
Ikke almindelige
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
- Langsom puls
- Synsforstyrrelser
- Tarmslyng
- Kramper i galdevejene
- Allergiske reaktioner
- Kramper, øget muskelspænding.
- Muskelkramper, rysten, ændring i hudens følesans
- Angst, apstemthed, uro, rastløshed.
- Muskelsammentrækninger i luftrørene, nedsat vejrtrækning, væske i lungerne.
- Besvimelsesanfald, forhøjet blodtryk.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
- Betændelse i bugspytkirtlen
- Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
- Lavt blodtryk, væskeophobning i fx arme og ben
- Ikke kendt. Rejsningsproblemer, udebleven menstruation
- Pauser i vejrtrækningen under søvn.
Mulige bivirkninger ved behandling med Atropin
Meget almindelige
- Synsforstyrrelser
- Forstoppelse, mundtørhed, synkebesvær
- Vandladningsbesvær
- Rødme og tør hud.
Almindelige
- Hjerterytmeforstyrrelser, hurtig puls
- Feber
- Hukommelsesbesvær
- Forvirring, hallucinationer, uro, rastløshed
Sjældne
- Allergiske reaktioner
- Kramper
- Sløvhed
- Psykoser.
Mulige bivirkninger ved behandling med Papaverin
- Allergisk reaktion
- Blodtryks fald
- Hjerterytmeforstyrrelser
- Påvirkning af leveren
- Døsighed
- Forstoppelse.