Hvad er Autoimmun leverbetændelse 

Autoimmun leverbetændelse (autoimmunhepatitis) er en sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber leverens celler.  Immunsystemet er det system i din krop, der bekæmper sygdomme. Når kroppens immunsystem ved en fejl angriber leveren, bliver leveren betændt, og dette forårsager leverbetændelse (hepatitis). Arvelige faktorer spiller en rolle. 

Sygdommen ses hyppigst blandt kvinder. Omkring 70 % af de, der har autoimmun hepatitis, er kvinder. Sygdommen kan forekomme i alle aldersgrupper. 

Hvis ikke sygdommen behandles, vil den forværres over tid. Sygdommen kan medføre arvævsdannelse i leveren med cirrose (såkaldt skrumpelever), og sygdommen kan i meget sjældne tilfælde føre til leversvigt. 

Symptomer 

Træthed er ofte det hyppigste symptom ved denne sygdom. Andre symptomer kan være: 

• Forstørret lever 
• Gulsot (gulfarvning af hud og øjne) 
• Kløe 
• Ledsmerter 
• Ubehag i maven 
• Kvalme 
• Manglende appetit 

Mennesker med fremskreden sygdom (skrumpelever) kan have symptomer som væskeophobning i bughulen (ascites), forvirring (hepatisk encephalopati) og/eller åreknuder (esophagusvaricer) på spiserøret. Kvinder kan holde op med at menstruere. 

Hepatitis forårsaget af virus eller nogen former for medicin kan minde meget om autoimmun leverbetændelse, så flere undersøgelser er ofte nødvendige for at kunne stille den rigtige diagnose. 

En grundig medicingennemgang er vigtig for at udelukke, at det ikke er noget af din medicin, der er skyld i leverbetændelsen. 

Diagnose 

Lægen vil stille diagnosen på baggrund af dine symptomer, blodprøver og en levervævsprøve (leverbiopsi): 

• Blodprøver - Rutineblodprøver for levertal vil ofte være forhøjede. 
• Levervævsprøve (leverbiopsi) - Et lille stykke af dit levervæv vil blive undersøgt under et mikroskop. Det kan hjælpe lægen til at diagnosticere autoimmun hepatitis og afgøre, hvor fremskreden sygdommen er. I forbindelse med foretagelsen af leverbiopsien, vil du være indlagt i cirka otte timer.

Behandling 

Behandlingen virker bedst, når sygdommen opdages på et tidligt stadie. Med den rigtige behandling kan sygdommen som regel kontrolleres. Medicinen kan forhindre, at sygdommen forværres og udbedre noget af den skade, som sygdommen har forvoldt. 

Den primære behandling er medicin, der dæmper immunsystemet, som binyrebarkhormonet prednisolon. Autoimmun leverbetændelse behandles i begyndelsen med daglige doser med prednisolon. 

En anden form for medicin til behandling af autoimmun hepatitis er azathioprin. Ligesom prednisolon dæmper azathioprin immunsystemet, men dette sker via en anden virkningsmekanisme. 

Azathioprin hjælper med at mindske den nødvendige dosis prednisolon, således at de mulige bivirkninger ved prednisolon reduceres.  

Lægen kan ordinere azathioprin sammen med prednisolon til dig, når din autoimmune hepatitis er under kontrol. 

De fleste mennesker vil have brug for at tage prednisolon med eller uden azathioprin. 

Nogle vil have behov for livslang behandling med prednisolon og/eller azathioprin. Efter ophør af behandlingen er det vigtigt at få kontrolleret sygdommen. 

Ved symptomer skal du straks kontakte din læge og/eller sygeplejerske. Sygdommen kan være tilbagevendende. Dette sker hyppigst de første par måneder efter, at den medicinske behandling er overstået. 

Nogle patienter med ro i sygdommen vil opleve, at sygdommen kommer tilbage inden for tre år. Det kan betyde, at det vil være nødvendigt med medicinsk behandling i perioder gennem flere år. I nogle tilfælde er livslang behandling en nødvendighed. 

Har du autoimmun hepatitis bør du vaccineres mod leverbetændelse A og leverbetændelse B (hepatitis A og B). 

Bivirkninger til behandling 

Både prednisolon og azathioprin giver bivirkninger. De fleste bivirkninger optræder først efter lang tid. Eftersom det kan være nødvendigt at anvende høje doser med prednisolon for at kontrollere sygdommen, er det vigtig at være opmærksom på mulige bivirkninger.

Mulige bivirkninger ved prednisolonbehandling er: 

• Vægtøgning 
• Knogleskørhed 
• Sukkersyge 
• Grå stær 
• Akne 
• Angst eller forvirringstilstand 
• Hårtab, tynd hud 
• Forhøjet blodtryk 
• Grøn stær 
• Måneansigt 

Azathioprin kan være årsag til lave hvide blodlegemer (hvide blodlegemer er med til at bekæmpe infektioner). Undertiden giver azathioprin kvalme og nedsat appetit. 

Sjældne bivirkninger er: 

• Allergiske reaktioner 
• Leverskader 
• Betændelse i bugspytkirtlen 
• Øget risiko for infektion 
• Diarré 

Patienter, der ikke får det bedre med standardbehandling (prednisolon og/eller azathioprin) eller oplever svære bivirkninger kan behandlesmed anden medicin.