Astmatisk bronkitis/småbarns-astma

Astmatisk bronkitis eller småbarns-astma ses hos mange småbørn i forbindelse med forkølelse og viser sig ved hoste og besværet, hvæsende eller pibende vejrtrækning.

Astmatisk bronkitis/ småbarns-astma

Årsagen til asmatisk bronkitis/ småbarns-astma (herefter astmatisk bronkitis) er, at slimhinden i de små luftrør (bronkier) bliver irriteret, hæver og danner mere slim, og musklerne omkring bronkierne trækker sig sammen. Nogle børn får astmatisk bronkitis hver gang, de er forkølede. Andre får kun asmatisk bronkitis en enkelt gang. De fleste børn vokser fra astmatisk bronkitis i 3-5 års alderen. Kun ca. hvert femte barn fortsætter med astma op i barndommen. Sandsynligheden for at fortsætte med astma er øget, hvis 

  • forældre og søskende har astma eller allergi
  • barnet har allergi eller børneeksem
  • barnet har vejrtrækningsbesvær - også når det ikke er forkølet.

Symptomer på astmatisk bronkitis

Symptomerne kan være:

  • Hyppig eller vedvarende hoste, især om natten
  • Åndenød 
  • Hvæsen og piben
  • Nedsat aktivitet
  • Forlænget og besværet udånding. 

Ved svære anfald er symptomerne derudover:

  • Indtrækninger, der ses som små fordybninger ved halsen, mellem eller under ribbenene
  • Barnet bliver blegt og i nogle tilfælde blå om læberne
  • Nogle børn bliver urolige og pjevsede, andre meget stille. 

SØG LÆGE ved disse faresignaler: 

  • Voldsom hoste og hvæsen
  • Bleghed og evt. blåfarvning af læber og negle
  • Indtrækninger, der ses som fordybninger ved halsen, mellem eller under ribbenene
  • Skuldrene er trukket op mod ørerne
  • Åndenød i hvile
  • Besværet tale 
  • Slapt, blegt barn
  • Manglende effekt af akut-medicinen (Blå)
  • Du er bekymret for dit barn og føler dig utryg. 

Gode råd

  • Undgå at udsætte barnet for passiv rygning, som er meget skadeligt for barnets lunger.
  • Børn har godt af at komme ud at lege, men skal ikke sove ude i vinterhalvåret, hvis der er symptomer fra luftvejene (fx forkølelse, hoste og besværet vejrtrækning)
  • Barnet må komme i institution, når vejrtrækningen ikke er besværet. 

Behandling

Brug aldrig hoste-stillende medicin til børn. Hosten bringer slimen op fra lungerne, så den ikke sætter sig og udvikler sig til lungebetændelse. 

Medicin

Astmatisk bronkitis behandles med medicin for at dæmpe irritation i luftvejene og nedsætte risikoen for alvorlige astma-anfald og indlæggelser. 

Behandling med spacer 

Små børn får medicinen med en spray, som sættes på en lille beholder - en spacer - hvorigennem barnet indhalerer medicinen: 
1 ”pust” medicin og herefter 6 vejrtrækninger. Ved flere ”pust” medicin gentages de 6 vejrtrækninger for hvert nyt ”pust”. 

På min.medicin.dk/Multimedia/Film ligger film om brugen af spacer med 
eller uden maske.

Forebyggende medicin (Orange/ Brun) 

Forebyggende medicin er binyrebarkhormon, der nedsætter hævelsen af slimhinderne i luftrørene. Den skal inhaleres dagligt i længere tid efter aftale med lægen. Medicinen virker gradvist i løbet af nogle uger: Irritationen 
i bronkierne aftager, symptomerne aftager, og risikoen for astma-anfald bliver mindre.

Behandling med forebyggende medicin helbreder ikke astmatisk bronkitis. Den forebyggende effekt vil forsvinde i løbet af et par uger, hvis behandlingen stoppes. Justeringen af dosis af den forebyggende medicin aftales med lægen ved regelmæssige kontroller. 

Man tilstræber altid at give den mindste dosis medicin - fx binyrebarkhormon - der er tilstrækkelig for en effektiv behandling. Bivirkninger ved den forebyggende medicin kan være lidt nedsat vækst, svamp i munden 
og huller i tænderne. God mundpleje kan forebygge svamp i munden og huller i tænderne. Efter inhalation af forebyggende medicin skal man derfor:

  • Tørre omkring munden med en fugtig klud
  • Øge spytsekretionen med mad
  • Børste tænder efter ca. 30 min.

Akut-medicin (Blå)

Akut-medicin virker afslappende på luftvejenes muskler. Den virker i løbet af få minutter og mindsker symptomerne på astma her og nu, men har ingen forebyggende virkning på den kroniske irritation i luftvejene. 

Bivirkninger ved akut-medicinen kan være indre uro, hjertebanken og huller i tænderne. God mundpleje kan forebygge huller i tænderne. Efter inhalation af akut-medicin skal man derfor:

  • Skylle munden og spytte vandet ud igen
  • Øge spytsekretionen med mad.

Hvornår er medicin-beholderen tom?

På medicin-beholderen står der, hvor mange doser den indeholder. Man kan dog hverken se eller mærke, når den er tom. Hold derfor selv regnskab med, hvor mange doser der bruges. 

Skriv dato på, når medicinen tages i brug. Medicinen har en udløbsdato.

Redaktør