Astma

Astma er en sygdom i lungerne, som kan have forskellige symptomer og forskellig sværhedsgrad.

Astma

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn.
Der er mange årsager til astma, og arv spiller ind. Der findes ingen kur, men med den rette behandling kan man leve et normalt og aktivt liv med kontrol over sin astma.

Astma er en kronisk irritationstilstand i de små luftrør (bronkierne) med hævede slimhinder, øget dannelse af slim og sammentrækning af de muskler, der ligger omkring bronkierne. Det medfører besværet vejrtrækning, da luften har svært ved at komme især ud af lungerne.

Astma-triggere

Astma kan variere i sværhedsgrad gennem livet. Mange børn får forværring af deres astma ved luftvejsinfektioner, fysisk anstrengelse, og når de udsættes for noget, de er allergiske overfor - fx pollen, støvmider eller husdyr. Det kaldes astma-triggere. Egen og andres tobaksrøg øger både hyppigheden og sværhedsgraden af astma-anfald og nedsætter effekten af den forebyggende 
medicin.

Astma-anfald

Når hævede slimhinder og muskelsammentrækning gør de små luftrør for snævre til effektiv vejrtrækning, kalder man det et astma-anfald. 

Et astma-anfald kan opstå pludseligt, hvis astmaen ikke er under kontrol, og man udsættes for en astma-trigger (fx infektion eller allergi). Et astma-anfald kan også opstå langsomt over timer, dage eller uger. 

Det er vigtigt at lære at erkende/ genkende symptomerne på, at astmaen forværres, og at vide, hvad man skal gøre ved et astma-anfald.

Symptomer på astma

Symptomerne kan variere fra gang til gang og fra person til person, og de kan være:

  • Hyppig eller vedvarende hoste, især om natten
  • Åndenød
  • Hvæsen og piben
  • Forpustethed (mere end jævnaldrende)
  • Forlænget udånding
  • Manglende lyst til fysisk aktivitet.

SØG LÆGE ved disse faresignaler:

  • Voldsom hoste og hvæsen
  • Bleghed og evt. blåfarvning af læber og negle 
  • Indtrækninger, der ses som fordybninger ved halsen, mellem eller under ribbenene. Skuldrene er trukket op mod ørerne
  • Åndenød i hvile
  • Besværet tale 
  • Angst
  • Manglende effekt af akut-medicinen (Blå og Rød)
  • Du er bekymret for dit barn og utryg.

Behandling

Undgå de af dine astma-triggere, der kan undgås! 

Medicin

Astma behandles med medicin for at dæmpe irritationen i luftvejene og nedsætte risikoen for alvorlige astma-anfald og indlæggelser. 

Børn under ca. 6 år får medicinen med en spray, som sættes på en lille beholder (en spacer), hvorigennem barnet inhalerer medicinen: 1 ”pust” medicin og herefter 6 vejrtrækninger. Ved flere ”pust” medicin gentages de 6 vejrtrækninger for hvert nyt ”pust”. Skolebørn bruger inhalatorer, hvorfra medicinen inhaleres i pulverform ved et kraftigt sug. 

På https://min.medicin.dk/Multimedia/Film ligger film om brugen af de forskellige inhalationsdevices (Easyhaler, Turbohaler, Discos m.fl.) og spacer med eller uden maske.

Forebyggende medicin (Orange/ Brun)

Forebyggende medicin er binyrebarkhormon, der nedsætter hævelsen af slimhinderne i luftrørene, dannelse af slim og sammentrækning af musklerne. Den skal inhaleres dagligt i måneder til år efter aftale med lægen. Medicinen virker gradvist i løbet af nogle uger: Irritationen i bronkierne aftager, lungefunktionen bliver bedre, symptomerne aftager, og risikoen for astma-anfald bliver mindre. 

Behandling med forebyggende medicin helbreder ikke astma-sygdommen. Den forebyggende effekt vil forsvinde i løbet af et par uger, hvis behandlingen stoppes. Justering af dosis af den forebyggende medicin aftales med lægen ved regelmæssige kontroller.

Man tilstræber altid at give den mindste dosis medicin - fx binyrebarkhormon - der er tilstrækkelig for en effektiv behandling. Bivirkninger ved den forebyggende medicin kan være lidt nedsat vækst, svamp i munden og huller i tænderne. God mundpleje kan forebygge svamp i munden og huller i tænderne.

Efter inhalation af forebyggende medicin skal du derfor:

  • Øge spytsekretionen med mad og tyggegummi
  • Børste tænder efter ca. 30 min.

Kombinations-medicin (Rød/ Lilla)

Hos nogle er en kombination af forebyggende medicin og hurtigere virkende medicin nødvendig, en såkaldt kombinations-behandling. Den langtidsvirkende komponent, der udvider bronkierne, virker inden for tyve minutter, efter behandlingen startes. Kombinations-medicin gives, når astmaen ikke kan 
kontrolleres med inhaleret binyrebarkhormon alene.

Akut-medicin (Blå)

Akut-medicin virker afslappende på luftvejenes muskler. Den virker i løbet af få minutter og mindsker symptomerne på astma her og nu, men har ingen forebyggende virkning på den kroniske irritation i luftvejene. 

Bivirkninger ved akut-medicinen kan være indre uro, hjertebanken og huller i tænderne. God mundpleje kan forebygge huller i tænderne. 

Efter inhalation af akut-medicin skal du derfor:

  • Skylle munden og spytte vandet ud igen
  • Øge spytsekretionen med mad og tyggegummi.

Hvornår er medicin-beholderen tom?

På medicin-beholderen står der, hvor mange doser den indeholder. Når det lille vindue på siden af medicinen skifter til rødt, eller tælleren viser 0, er den tom og skal udskiftes. Hold regnskab med, hvor mange doser der bruges, hvis beholderen ikke har en tæller. 

Skriv dato på, når medicinen tages i brug. Medicinen har en udløbsdato, og nogle medicintyper holder få måneder, efter der er taget hul på dem. Spørg lægen eller sygeplejersken eller læs indlægssedlen. 

Redaktør