Gå til hovedindhold

Arbejdsekkokardiografi - Ultralydsundersøgelse af hjertet

Information om undersøgelsen og vigtige forholdsregler.

Kort om undersøgelsen

En arbejds-ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af, hvordan hjertet fungerer under fysisk anstrengelse.

Vi laver undersøgelsen for at vurdere, hvordan din hjertemuskel og dine hjerteklapper fungerer, når du anstrenger dig fysisk. Resultatet kan også give en fornemmelse af, hvor megen fysisk anstrengelse, du kan klare.

Sådan foregår undersøgelsen

Undersøgelsen foregår ved, at du cykler på en specialcykel, mens du ligger på siden. Lægen skanner dit hjerte med ultralyd før og under cykeltesten.

Du starter med lav belastning på cyklen. Belastningen øges hvert andet minut, indtil du er belastet til maksimum af din fysiske ydeevne. Det er vigtigt, at du er udholdende.

Undersøgelsen slutter med en hvileperiode, hvor puls og blodtryk kan falde til ro igen.

Det er en læge, som står for undersøgelsen.

Undersøgelsen og efterfølgende samtale tager ca. 45 minutter. Selve arbejds-ekkokardiografien og hvileperioden varer i alt ca. 30 minutter.

Påklædning

Det er en god idé at medbringe et par sko, som sidder godt fast, og et par bukser, der er behagelige at bevæge sig i.

Medicin

Med mindre du har fået besked om andet, skal du tage din medicin, som du plejer.

Rygning

Du bør ikke ryge i timerne før testen.

Risiko ved undersøgelsen

Der er en meget lille risiko for komplikationer i form af forstyrrelse i hjerterytmen, som kræver aktiv behandling.

Svar på undersøgelsen

Du får normalt svar lige efter undersøgelsen, men der kan være behov for mere avanceret efteranalyse. Svaret kan derfor også gives pr. brev eller ved en opfølgende samtale.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden