Gå til hovedindhold

Aranesp - Behandling med

Medicinsk behandling til personer med nedsat nyrefunktion

Kort om behandlingen

Erythropoetin (EPO) er et naturligt forekommende hormon hos mennesker. Det produceres i nyrerne, når iltindholdet i blodet er lavt, og det stimulerer dannelsen af røde blodceller i knoglemarven.

De røde blodcellers vigtigste opgave er at fragte ilt fra lungerne til alle dele af kroppen.

Hvis din nyrefunktion er svært nedsat, er dine nyrers evne til at danne EPO også nedsat. Hvis det resulterer i blodmangel, kan du have behov for behandling med medicinen Aranesp. Det stimulerer knoglemarvens celler, så de danner flere røde blodceller.

Sådan tager du Aranesp

Du får Aranesp som en indsprøjtning i underhuden i låret eller maven fast hver uge eller hver 2. uge.

I de fleste tilfælde lærer du selv at indsprøjte Aranesp. Det er dog muligt at få hjælp af en hjemmesygeplejerske, hvis du har brug for det.

Den fulde effekt efter opstart eller ændring i behandlingen ses først efter cirka 4 uger.

Er du i hæmodialyse, gives Aranesp via dialyseapparatet.

Bivirkninger

Bivirkninger kan være:

  • en for høj blodprocent, som giver øget risiko for forhøjet blodtryk og blodpropper.

Vi måler derfor jævnligt din blodprocent, så vi sikrer, at den ikke bliver for høj.

Det er ikke alle, som får bivirkninger af behandlingen. 

Supplerende behandling mod jernmangel

For at få den bedste behandlingseffekt er det vigtigt at undgå jernmangel. Behandlingen suppleres derfor ofte med jern, som du skal tage som indsprøjtninger.

Er du ikke i dialyse, får du udleveret sprøjterne i ambulatoriet eller sengeafsnittet. Sprøjterne skal opbevares i køleskabet.

Du kan læse mere om de enkelte lægemidler på: www.min.medicin.dk

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden