Amme-etablering af det for tidligt fødte barn

Rigtig mange faktorer spiller ind, når amningen af et for tidligt født barn skal i gang.

Alle børn følger det samme mønster, når de skal lære at die.

Børn født til tiden gennemgår amme-processen i løbet af minutter og op til et par timer. Hos børn født for tidligt kan processen tage dage, uger eller måneder, alt afhængig af hvor for tidligt født barnet er.

Det for tidligt fødte barn har udfordringer i form af umodenhed i nervesystemet, det har svært ved at lave et godt undertryk på brystet, bliver hurtigere træt, sutter kun lidt og falder i søvn af træthed i stedet for mæthed og har svage signaler.

Du har sikkert også allerede selv oplevet følelsesmæssige og fysiske udfordringer efter fødslen af dit barn. Ammeprocessen vil ofte føles som to skridt frem og et tilbage. Det er hårdt arbejde og kræver stor tålmodighed.

En beskrivelse af det for tidligt fødte barns udvikling fra hud-mod-hud kontakt til at være fuldt ammende
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov, Danmark 2017

Mælkevejen

Ammeprocessen for for tidligt fødte børn kan beskrives ud fra ”mælkevejen” (se tegning herover).

Det for tidligt fødte barn følger mælkevejen i dets eget tempo. Det er vigtigt ikke at presse barnet til at sutte eller spise mere, men støtte det hen ad vejen.

Hud mod hud kontakt

Så snart dit barns tilstand er stabil, kan du ligge med dit barn, der kun har ble på, opad dit bare bryst. Gør det hver dag i så mange timer, som det passer jeres familie.

Barnet snuser til brystet

Lad dit barn ligge ved brystet tidligt, så det lærer brystet at kende. Lad barnet komme i nærkontakt med brystvorten, selvom det kun snuser lidt, skaber det sig nogle erfaringer. Du kan måske presse lidt mælk ud. Når dit barn er vågent, interesseret og klar til det, vil det begynde at slikke på brystet.

Barnet slikker og smager mælken

Selvom barnet ikke kan koordinere suttesynke-refleksen, kan det meget tidligt ”lappe” mælk i sig, der drypper fra brystet. Barnet får en positiv sanse-oplevelse ved at få lidt mælk i munden. Når barnet har vist interesse, vil det ofte forsøge at tage fat ved brystet.

Barnet søger brystet og hyggesutter

Det for tidligt fødte barns tegn på at søge kan være svage. Det kan være, at barnet gaber lidt, bevæger læberne, rækker tunge, fører hånden til munden eller drejer hovedet. Berøring af munden stimulerer sutte-søgerefleksen.

Når barnet får ro til at samle sig, kan det meget tidligt tage fat og lave enkelte suttebevægelser.

Barnet sutter og synker

Barnet lægges til brystet, når det er vågent. Det for tidligt fødte barn sutter ikke hurtigt og effektivt. Ofte tager det nogle sut og synker og må så hvile sig.
Interessen for brystet kan være forskellig afhængig af tidspunktet. I starten er det måske kun en gang i døgnet.

Barnet dier få ml før sonde

Barnet skal være vågent og opmærksomt, når det lægges til.
Det er vigtigt at sætte tid af og lade barnet hvile sig imellem måltiderne. Så snart barnet får sondemad, vil det blive mæt og sove.

Der kan efter amning trækkes få ml frisk modermælk tilbage på sonden. Denne periode kan føles ganske lang, og det er nemt at blive utålmodig, men langsomt og sikkert går det fremad.

Barnet dier halve måltider - får en gang imellem sonde

Barnet sutter i længere perioder, men gør det ikke ved hvert måltid. Det synker flere gange og falder i søvn af træthed ikke af mæthed.

Det er tid til at reducere mængden af sondemad, så barnet bliver sultent og får lyst til at amme. Kontrolvejning kan blive en del af amme-etableringen.

Barnet dier mere end det får sonde

Barnet sutter flere halve eller hele måltider om dagen gennem et par dage. Halvdelen eller mere af barnets døgnmængde af mælk kommer fra amning.
Det er tid til at starte amning efter behov en del af døgnet (dag/aften), og det kan gradvist udvides. Er amningen det sidste barnet skal have til at fungere, er udskrivelsen nært forestående.

Det er i orden, at barnet ikke tager på eller måske ligefrem taber sig lidt i denne sidste fase inden fuld amning.

Fuld amning

Barnet regulerer nu selv amningen. Det følger ikke længere noget skema, men spiser når det er sultent, oftest 7-10 måltider i døgnet.

Hvor modent er mit barn?

Du kan få et billede af dit barns opførsel ved brystet ud fra mælkevejen, men også ved at observere dit barns modenhed ved brystet ved at tage stilling til nedenstående observationer. (Dette redskab kaldes PIBBS (Preterm Infant Breastfeeding Behavior Scale.))

Søger

  • Søger ikke
  • Viser nogen søgning (åbner munden, rækker tungen ud, fører hånden til munden)
  • Viser tydelig søgning (gaber og vender hovedet til siden )

Tager fat

  • Tager ikke fat, ligger med munden mod brystvorten
  • Tager fat om en del af brystvorten
  • Tager fat om hele brystvorten, ikke det farvede område omkring selve brystvorten
  • Tager fat om hele brystvorten og noget af det farvede område

Holder taget om brystet

  • Tager ikke fat
  • Tager fat kortere tid end 5 minutter
  • Tager fat 6-10 minutter
  • Tager fat 11-15 minutter eller mere

Sutter

  • Hverken sutter eller slikker
  • Slikker og smager, men sutter ikke
  • Sutter enkelte gange, enkelte korte sutteperioder
  • Gentagne korte sutteperioder, enkelte lange sutteperioder
  • Gentagne ( ≥ 2 ) lange sutteperioder

Længste sutteperiode

  • 1 – 5 sut i træk uden pause (kort sutteperiode)
  • 6 – 10 sut i træk uden pause (kort sutteperiode)
  • 11 – 15 sut i træk uden pause lang sutteperiode)
  • 16 – 20 sut i træk uden pause (lang sutteperiode)
  • 21 – 25 sut i træk uden pause (lang sutteperiode)
  • 26 – 30 sut i træk uden pause eller mere (lang sutteperiode)

Synker

  • Det bemærkes ikke at barnet synker
  • Synker enkelte gange  
  • Synker gentagne gange

Sådan kan du hjælpe dit barn

Tilstrækkelig mælk

Hvis du sørger for at have tilstrækkelig mælk til dit barn, er det nemmere for barnet at sutte mælken i sig.

Kom hurtigt og godt i gang med udmalkningen og prioriter din udmalkning. Hvis dit barn ikke kan spise alt, hvad det har behov for, direkte fra brystet, skal du malke ud. På denne måde kan du sørge for at have den mængde mælk, som dit barn har brug for, når det kan sutte det hele selv direkte fra brystet.

Positive oplevelser

Giv dit barn positive oplevelser omkring munden. Læg det tidligt til brystet, også bare for at snuse og slikke.

Giv gerne barnet en narresut, hvis det er interesseret i at sutte, og du ikke har mulighed for at lægge det til brystet, eller barnet ikke er stabilt nok til at blive lagt til brystet.

Aktiver nedløbsrefleksen

Du kan stimulere nedløbsrefleksen, inden du lægger dit barn til, ved at nulre din brystvorte, massere brystet eller malke ud med hånden. For de fleste mødre går der 1-2 minutter, fra barnet begynder at sutte, til mælken begynder at løbe.
Når du aktiverer nedløbsrefleksen før barnet lægges til, får dit barn mælk i alle de minutter, det orker at sutte. På den måde får det mere mælk uden at bruge flere kræfter.

Massér brystet

vis du masserer brystet, samtidig med at dit barn sutter, hjælper du barnet med at få mælken ud af brystet. Når du ”presser” lidt mælk ud i barnets mund, stimuleres barnet til at sutte igen.

Vær opmærksom på dit barns respons

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan dit barn reagerer ved brystet, hvornår det har brug for en pause, og hvornår det trænger til lidt ekstra stimulation. Sørg for ro omkring dig.

Dryp mælk i munden

Du kan stimulere dit barns spytsekretion ved at dryppe eller malke lidt modermælk ind i barnets mund – det er let at gøre, når du har stimuleret nedløbsrefleksen. Når barnet får mælk i munden, vil det begynde at sutte og synke. Når barnet åbner munden, kan du lægge det til brystet.

Suttebrik

Suttebrikken kan hjælpe dit barn med at lave et bedre vakuum. Er dit barn meget ivrigt ved brystet og gentagne gange forsøger at få fat, men ligesom glider af, kan suttebrikken være en hjælp. Suttebrikken kan hjælpe dit barn til at holde sig vågent under amning, da den giver en stærkere stimulation af ganen. Du skal dog være opmærksom på, at det er nødvendigt fortsat at malke ud en eller flere gange i døgnet, også når amningen er etableret.

Suttebrikken er et midlertidigt hjælpemiddel. Du kan få råd og vejledning omkring brug og afvænning af personalet.

Skift ble under amningen

Har dit barn svært ved at holde sig vågen igennem et helt måltid, dvs. falder i søvn ved brystet inden det er mæt, kan du vække barnet ved at tage det op foran dig og snakke med det, eller ved at skifte ble undervejs. Når dit barn vågner, kan du lægge det til brystet igen.

Væk barnet når det sover let

Hvis dit barn ikke vågner selv, bør du vække det, når det sover let (bevæger sig lidt, bevæger øjenlågene, har små ændringer i vejrtrækningen) f.eks. ved at skifte ble eller klæde det af.

Klæd barnet af

Hvis dit barn har tendens til at falde i søvn ved brystet, skal du være opmærksom på at dit barn ikke er pakket for godt ind i tøj og tæpper/dyner.

Lad evt. dit barn ligge og die blot med en bodystocking på eller kun med ble og et svøb over sig.

Ammestillinger

Nogle ammestillinger er bedre til det for tidligt fødte barn end andre. Barnet har et stort hoved i forhold til kroppen, en svag muskulatur og en ringe evne til at danne og holde vakuum. Det er nødvendigt at støtte barnets hoved og nakke ekstra under amningen, så det ikke glider af brystet.

Ammestillingen må tage hensyn til dette.

Vær opmærksom på at hjælpe barnet med at bevare kroppen krummet (holde hofterne bøjede) og giv barnet modstand under fødderne. Dette stimulerer barnets sutterefleks.

Du skal også selv sidde godt. Sørg for at have god støtte til dine ben, arme og ryg. Hvis du spænder, har mælken sværere ved at løbe. Sørg for, at du har, hvad du skal bruge i nærheden af drikkevarer, stofbleer osv. Og sluk mobiltelefonen!

Krydsstilling

Barnet ligger på tværs henover moderens mave (som i den klassiske ammestilling) men med hovedet hvilende i hendes hånd. Moderens arm giver støtte og tryghed til barnet.

Beskrivelse af amning i krydsstilling
Tegnet af Ingerid Helsing Almaas

Tvillingestilling

Barnets krop og ben ligger bagud under moderens arm. Hovedet støttes af moderens hånd.    

                                

Beskrivelse af tvillingestilling
Tegnet af Ingerid Helsing Almaas

Det sidste skridt mod fuld amning

Der er flere metoder til at hjælpe dig og dit barn det sidste skridt mod en fuld amning. Hver metode har sine fordele og ulemper.

Her beskriver vi kort tre af de metoder, vi bruger på Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1. Personalet vil hjælpe dig med at finde den metode, der passer dig og dit barn bedst.

I denne sidste fase af amme-etableringen er det acceptabelt, at barnet ikke tager på eller taber sig lidt.

Dit barn bliver fulgt med nøgenvægt igennem hele fasen.

Denne sidste tid på Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1, kan føles lang. Amningen er ofte det sidste, der skal på plads, men det er ikke bare noget man lige gør. Du skal finde din tålmodighed frem og endelig ikke presse dit barn.

1. Kontrolvejning

Når dit barn begynder at die 10 ml eller mere ad gangen, kan du veje dit barn før og efter amning. Du kan få et skema til at notere på af personalet.

Den mængde, som dit barn har diet, vil blive trukket fra det samlede sondemåltid. På den måde vil dit barn ikke få hverken for meget eller for lidt mad.

Når barnet dier flere halve måltider (omkr. 4) og mere end 1/3 af sit døgnbehov om dagen, er det klar til at spise frit fra brystet i dagtimerne med opfyldning/eftermad 2-4 gange i døgnet:

  • Der kan fyldes op med ½ måltid, så kontrolvejning slippes helt - eller
  • Der kan fyldes op med den mængde, der mangler op til et fuldt måltid efter amning og kontrolvejning

Efterhånden fjernes opfyldningerne, og dit barn dier frit hele døgnet.

2. Fast opfyldning med ½ måltider

Efter hvert ammemåltid gives der ½ måltid på sonde.

Når dit barns vægt fortsat er acceptabel, kan der fjernes nogle af  de måltider der gives udover amning (oftest dagens første måltider, hvor du har mest mælk). Når dit barn kun får få opfyldninger i døgnet, fjernes disse, og dit barn spiser frit fra brystet hele døgnet.

Denne model gør ikke brug af kontrolvejning hvilket er en fordel for nogle. Derimod kan du opleve, at dit barn til nogle måltider bliver fyldt lidt for meget op, så det gylper, mens det til andre måltider måske kun får det halve måltid.

3. Skøn

Når du ammer dit barn, skal du være opmærksom på, hvordan og hvor længe dit barn dier.

  • Hvor hurtigt er dit barn til at få fat?
  • Hvor hurtigt aktiveres din nedløbsrefleks?
  • Hvordan er dit barns suttestyrke og -rytme?
  • Er der synkelyde?

Ud fra hvor længe dit barn har diet ved brystet gives der eftermad på sonde:

  • Dier dit barn mindre end 10 minutter, skal du give fuldt måltid efter amning
  • Dier dit barn 10 -15 minutter, giver du barnet ½ måltid
  • Dier dit barn mere end 15 minutter, har dit barn taget et fuldt måltid, og du skal ikke eftermade

Det kan være rigtig svært at skønne hvor meget barnet har taget, og det må erfares, om barnet faktisk tager mere ved brystet end man tror. Dette viser sig f.eks. ved at barnet ikke kan rumme den mængde der eftermades med.

Dit barn kan modsat også die mindre end skønnet. Så vil dit barn enten ikke være tilfreds efter måltidets afslutning eller melde sig sulten kortvarigt efter. Nøgenvægten vil også vise, hvorvidt skønnet passer med den indtagede mængde.

Nedtrapning af udmalkning

Du skal malke ud så længe, dit barn får opfyldninger/eftermades, men ellers er målet, at du kan sige farvel til malkemaskinen. Vejen til dette er forskellig, afhængig af hvor meget mælk du har, og om du har tendens til mælkeknuder eller brystbetændelse.

For lidt mælk

Har du for lidt mælk, bør du fortsat malke ud efter hvert måltid for at stimulere mælkeproduktionen.

Passende mængde mælk

Har du tilpas med mælk, skal du malke ud efter de måltider hvor det skønnes, at dit barn ikke har taget fuldt måltid, og altid når barnet eftermades.

Fælles for de to ovenstående tilstande er, at springer dit barn et måltid over ved brystet, bør dumalke ud i hvert fald det ene bryst, så der er mælk i det andet, hvis dit barn bliver sultent kort efter du har malket ud.

For meget mælk

Har du for meget mælk skal du nedtrappe udmalkningen. Du kan starte med at malke mindre og mindre ud efter hvert måltid, og f.eks. springe en udmalkning over, hvis dit bryst føles blødt, efter at barnet har spist godt. Dette er ofte hen på aftenen, da der her som regel er mindst mælk.

Efterhånden kan du fjerne flere udmalkninger og til sidst passer din mælkeproduktion til dit barns behov. Nedregulering af din mælkeproduktion kan strække sig over hele ammeetableringsfasen og evt. længere.

Vær opmærksom på mælkeknuder og brystbetændelse. Oplever du, at du bliver brystspændt, får knuder eller rødme af brystet, må du malke ud, evt. med varme og massage forinden, men tag kun den mængde, der er nødvendig, for at problemet løser sig.

For alle gælder anbefalingen om at fortsætte udmalkning 1-2 gange i døgnet i et par dage, efter dit barn er begyndt at spise frit fra brystet.

Suttebrik

Ammer du med suttebrik, anbefaler vi, at du fortsætter med at malke ud 1-2 gange i døgnet indtil omkring termin. Det er for at holde en lille overproduktion, der vil give et bedre mælkeflow til dit barn. Når dit barn er over termin, må det forventes, at det dier svarende til et barn født til tiden, og det bør ikke længere være nødvendigt at malke ud ved siden af.

Dit barn vil formentlig kunne die uden suttebrik med lidt øvelse.         
 

Redaktør