Om nyrerne

Mennesket har normalt 2 nyrer. Hos voksne vejer nyrerne ca. 150 gram hver, og måler 10-12 cm på den lange led. De er bønneformede og ligger på hver sin side af rygsøjlen, dybt inde i bughulen.

Hver nyre indeholder ca. 1.000.000 filtreringsenheder, der kaldes nefroner. Et nefron består af en glomerulus og en tubulus. En glomerulus er en lillebitte karnøgle på størrelse med et punktum, som fungerer som et filter. I hvert enkelt nefron filtreres og renses blodet. Det rensede blod sendes tilbage til kroppen. Urinen dannes af overskydende væske og affaldsstoffer, og passerer via urinlederen til urinblæren.

Nyrernes vigtigste opgaver er at:

• Rense blodet og fjerne affaldsstoffer og overskydende væske som udskilles som urin
• Regulere kroppens væske og saltbalance (fx kalium)
• Lave hormoner, der har betydning for fx blodtrykket og blodprocenten
• Regulere kroppens syrebalance
• Regulere D-vitamin- og kalk og fosfat-stofskiftet, som har betydning for vores knogler

Hvad er akut interstitiel nefritis?

Akut interstitiel nefritis er en sjælden tilstand, der optræder som betændelsesreaktion (inflammation) i nyrerne. Betændelse betyder her en form for reaktion i nyrerne, der ikke skyldes bakterier eller virus.

Betændelsen kan betyde, at nyrerne bliver skadet, så de kan få svært ved at udskille vand og affaldsstoffer gennem urinen. Interstitiel nefritis rammer altid begge nyrer.

Hvad er symptomerne på akut interstitiel nefritis?

Dine symptomer kan variere meget.

I en del tilfælde er der ingen symptomer. Sygdommen opdages ofte tilfældigt ved, at der ved blodprøve findes varierende grader af nedsat nyrefunktion. Har du symptomer, er det ofte alment sygdomsfornemmelse med træthed, kvalme, feber og eventuelt udslæt.

Hvordan stilles diagnosen?

Symptomer og sygdomsoplysninger kan give mistanke om tilstanden, ligesom blodprøver vil vise varierende grader af nedsat nyrefunktion.

For at stille en helt sikker diagnose er det nødvendigt at undersøge en vævsprøve fra din ene nyre. Vævsprøven kaldes en nyrebiopsi.

Hvorfor får man akut interstitiel nefritis?

Betændelsestilstanden i nyrerne er i mange tilfælde udløst af behandling med lægemidler som for eksempel

• Antibiotika
• Mavesårsmedicin (protonpumpehæmmere)
• Smertestillende (af typen non-steroide antiinflammatoriske (NSAID))

Tilstanden kan også udløses af forskellige slags infektioner (virus og bakterier) samt visse bindevævssygdomme.

Hvordan behandles akut interstitiel?

Vi forsøger at finde den udløsende årsag, så du kan undgå denne. Hvis årsagen er udløst af et lægemiddel, må du ikke få dette lægemiddel igen, da tilstanden ellers risikerer at komme tilbage. Sommetider behandles tilstanden med immundæmpende medicin fx prednisolon.

Hvornår skal man søge hjælp?

Du skal altid søge læge, hvis du oplever træthed, kvalme, feber og evt udslæt, efter du er startet på nye lægemidler.

Hvordan udvikler akut interstitiel nefritis sig?

Langtidsudsigterne afhænger af graden af nyrepåvirkning. I de fleste tilfælde bliver nyrefunktionen forbedret ved behandlingen, men nogle oplever varig nedsat nyrefunktion.

Kan man få akut interstitiel nefritis mere end én gang?

Ja, hvis sygdommen er forårsaget af lægemiddel kan den komme tilbage, hvis du igen behandles med samme type lægemiddel.

Hvad kan du selv gøre for at beskytte dine nyrer?

• Mød op til dine kontroller på Afdeling for Nyresygdomme. Regelmæssig vurdering af din tilstand og blodprøver kan påvise ændringer i din sundhedstilstand, før du får symptomer.
• Kontroller dit blodtryk hjemme og tag din blodtryksmedicin regelmæssigt. Forhøjet blodtryk skader nyrerne. Tal med din læge om, hvad dit blodtryk skal ligge på.
• Undgå gigtmedicin (NSAID) af typen Ipren, Ibuprofen o.l. Gigtmedicin kan skade nyrerne.
• Bliv influenzavaccineret hvert år. Patienter med nyresygdom har større risiko for svær influenzasygdom.
• Stop med at ryge eller ryg mindre. Rygning skader nyrerne. Har du brug for hjælp til rygestop, så tal med din læge eller sygeplejerske på nyreafdelingen.
• Dyrk motion. Vær fysisk aktiv mindst en halv time om dagen ved moderat intensitet. Aktiviteten skal ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Regelmæssig motion beskytter nyrerne.
• Spis mindre salt. For meget salt kan få blodtrykket til at stige, og det kan skade dine nyrer.
• Spis sundt og følg de kostråd, som du bliver anbefalet af din læge og sygeplejerske. For nogle patienter vil der, i takt med at nyrefunktionen aftager, være behov for at begrænse indtagelsen af fosfat og kalium i kosten.