ABVD - behandling af lymfekræft

ABVD er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter ABVD-behandling.

ABVD kemoterapi er en medicinsk kræftbehandling, som du skal have i flere serier. Her kan du læse om, hvordan ABVD gives, og hvordan behandlingen kan påvirke dig.

Behandling

Behandlingen ABVD består af 4 forskellige stoffer. Da stofferne kan have forskellige navne, er de øvrige navne skrevet i parentes:

  • Adriamycin® (Hydroxyrubicin)
  • Bleomycin
  • Velbe® (Vinblastin)
  • Dacarbazin

Behandlingsforløb

En serie består af 2 delbehandlinger (A + B), som gives med 14 dages mellemrum. Hver serie er ens. Der er 28 dage mellem 1. dags behandling i en serie til 1. dag i næste serie.

Du kan få fra 2 til 8 serier ABVD. Det præcise antal afhænger af flere faktorer, bl.a. hvor udbredt din sygdom er og hvordan din risikoprofil er. Din læge vil fortælle dig, hvor mange serier du skal have. Du vil også få at vide om du eventuelt skal have strålebehandling efter kemoterapien.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Du får lavet en scanning (PET-CT) og knoglemarvsprøve, før du starter behandling, for at se hvor udbredt din sygdom er.

Inden hver behandling skal du have taget blodprøver enten 1 - 2 dage forinden eller samme dag.

Hvis du har en kendt lunge- eller hjertesygdom vil du, inden du får din første kemoterapi, få undersøgt både lunger (lungefunktionsundersøgelse) og hjerte (f.eks. ultralyd af hjertet) og i nogle tilfælde også i løbet af behandlingsforløbet.

Resultatet af undersøgelserne kan få betydning for dit behandlingsforløb. Du vil undervejs i behandlingsforløbet blive kontrolleret med scanning, og hvis nødvendigt med en ny knoglemarvsprøve, så lægen kan følge med i hvor godt behandlingen virker.

Cirka 4 - 12 uger efter behandlingen er afsluttet, får du foretaget en kontrolscanning. Knoglemarvsundersøgelser bliver kun foretaget, hvis der fra begyndelsen har været kræftceller i din knoglemarv. Når du er blevet rask, bliver du tilbudt fortsat at gå til kontrol i klinikken.

Du skal være forberedt på, at en behandling kan blive udsat, hvis din tilstand eller dine blodprøver ikke tillader at du får behandling. Dette tager lægen stilling til fra gang til gang.

Sådan gives behandlingen

Behandling med ABVD bliver normalt givet klinisk. Det vil sige, at du går hjem samme dag. Du skal dog regne med at være i klinikken en hel dag.

Sådan forløber dagen

  • Når du ankommer til Afdeling for Blodsygdomme måler sygeplejersken dit blodtryk, puls og temperatur og lægger en lille plastikslange i en blodåre (vene) over håndleddet (venflon). Der kan i nogle tilfælde være behov for et centralt venekateter (CVK).
  • Når lægen har set blodprøver og talt med dig, bestilles kemoterapien på hospitalets apotek. Kemoterapien bliver blandet i sterile saltvandsposer.
  • I ventetiden får du udleveret kvalmestillende medicin. De første tabletter skal du tage cirka 1 time inden kemoterapien. Tabletterne til de øvrige dage får du med hjem og indtager efter anvisning.
  • Du får udleveret al den medicin, der er en del af behandlingen.
  • Når kemoterapien er klar, tilslutter sygeplejersken den til din venflon med en dropslange.
  • Dropslangen skylles med saltvand imellem hvert stof og til slut, for at sikre at medicinen ikke blandes i slangen, og at du får hele den dosis, du skal have.
  • Det er vigtigt at du holder armen i ro, når du får kemoterapien. Det mindsker nemlig risikoen for at medicinen kommer ud i vævet. Det ene stof, Adriamycin® kan skade vævet alvorligt, hvis det løber uden for blodåren.
  • Fortæl det derfor straks til personalet, hvis du får svie og smerter nær den anlagte venflon. Sygeplejersken vil stoppe infusionen og give dig en modgift med det samme.
  • Når du har fået de fire stoffer, fjerner sygeplejersken din venflon fra armen, og du kan tage hjem.
  • Efter du har fået din behandling bør du drikke 2 til 3 liter væske om dagen og den efterfølgende uges tid. Det skåner din krop, når affaldsstofferne skal udskilles.

Supplerende behandling

For at modvirke bivirkningerne ved kemoterapien får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da det er en del af den medicinske kræftbehandling.

Tablet Ondansetron (Zofran®), Tablet Emend® og Tablet Gastro-Timelets®

Tabletterne virker mod kvalme.

Tablet Prednisolon

Prednisolon er et binyrebarkhormon, der også virker mod kvalme.

Tablet Allopurinol (Apurin®)

Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller hobes op i din krop. Disse affaldsstoffer kan skade dine nyrer og kan give urinsur gigt (podagra). Det er ikke alle, der har brug for Allopurinol.

Bivirkninger

Bivirkninger er ikke tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige. I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, f.eks. infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Endvidere kan der opstå senfølger, som er bivirkninger, der viser sig efter, at behandlingen er afsluttet - eventuelt flere år efter.

Kvalme og opkastning

Du får forebyggende medicin mod kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapien, og du får udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme de første dage. Almen utilpashed samt appetitløshed og smagsændring forekommer alligevel hyppigt i dagene efter behandling.

Hvis du får kvalme, starter den som regel nogle timer efter, at du har fået behandlingen. Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn. 

  • Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode.
  • Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke kvalme:

  • Spis, når du føler dig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen.
  • Drik rigeligt.
  • Sid op, når du spiser.
  • Spis let fordøjelig mad, fx frugt, desserter, kiks og lignende.
  • Anret maden pænt; få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.
  • Hvil dig i løbet af dagen.
  • Lyt gerne til musik, du kan lide eller se en god film, imens du får kemoterapi.
  • Dyrk motion.

Nogle har mere tendens til kvalme end andre. Hos enkelte er kvalmen også psykologisk betinget, dvs. at du kan få kvalme ved den blotte tanke om at skulle have kemoterapi. Dette kaldes ”forventningskvalme”. Hvis det er tilfældet for dig, kan du have gavn af beroligende medicin på forhånd.

Hårtab

Du vil delvist eller helt tabe håret på hovedet, eventuelt også andre steder på kroppen. Håret begynder som regel at falde af et par uger efter at du er begyndt behandling. Hvor meget hår du taber afhænger bl.a. af, hvor mange behandlinger du skal have. Håret vokser ud igen hos langt de fleste efter at behandlingen er helt afsluttet. Det nye hår kan være anderledes i farven eller have en anden struktur.

Du kan få tilskud til paryk, hvis du taber håret som følge af din behandling.

    Gode råd:

    • Brug altid solcreme med høj faktor for at beskytte hårbunden, når du går med bart hoved.
    • Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde.
    • Smør hovedbunden ind med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør.

    Hud og negle

    Kemoterapien kan give forandringer af huden og neglene.

    Du kan under og efter handlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive skoldet, når huden bliver udsat for sollys. Du vil have øget risiko for hudkræft efter at have fået behandlingen. I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

    Hvad kan du selv gøre:

    • Anvend dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme.
    • Brug solcreme med høj faktor (gerne +50) og beskyt huden med tøj og hat ved
    • ophold i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12.00 og 15.00.
    • Kontakt afdelingen, hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin for udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling.

    Mens du får behandling, kan dine negle blive fortykkede, få striber, blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag. I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig. Det kan tage ½ - 1 år inden neglene er normale igen.

    Hvad kan du selv gøre:

    • Klip skøre og flossede negle tæt.
    • Forsegl eventuelt neglene med klar lak.

    Træthed

    De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen og kemoterapien. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn. Du skal forvente, at du oplever træthed i tiltagende omfang i løbet af behandlingerne. Tal med personalet om trætheden, og hvad du eventuelt kan  gøre for at afhjælpe den.

    Påvirkning af blodcellerne

    Alle blodceller bliver påvirket af kemoterapien. Mellem 5 - 12 dage efter start på hver behandlingsserie, er antallet af celler nedsat. Som oftest vil antallet af blodcellerne være normaliseret inden start på næste serie.

    Infektioner

    Du har især risiko for at få infektioner i de perioder af din behandling, hvor antallet af de hvide blodlegemer er lavest. Du skal kontakte afdelingen, hvis du oplever en eller flere af følgende gener:

    • Temperatur over 38,5 ˚C
    • Almen utilpashed og kulderystelser
    • Belægninger i munden eller synkesmerter
    • Hoste eller åndenød
    • Svie ved vandladningen
    • Smerter eller rifter ved endetarmen.
    • Sår med tegn på betændelse i huden
    • Forkølelsessår (Herpes) eller andet udslæt på huden

    Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

    Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

    • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider.
    • Undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber.

    Blodmangel

    Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling, og du kan eventuelt få brug for en blodtransfusion. Blodmangel kan give unaturlig bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær.

    Kontakt afdelingen, hvis du oplever følgende symptomer:

    • Åndenød
    • Hjertebanken

    Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved blodmangel:

    • Undgå større fysisk anstrengelse.
    • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder.

    Blødning

    Du kan have øget risiko for blødning i perioder efter at du har fået behandling, og du skal måske have transfusion med blodplader. Hvis du får en eller flere af de gener, der er nævnt nedenfor, skal du kontakte afdelingen:

    • Blødning fra næse eller mund (ved tandbørstning)
    • Blod i afføring eller urin
    • Mange blå mærker, eller blårøde prikker på underbenene

    Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

    • Brug en blød tandbørste.
    • Brug elektriske barbermaskine i stedet for barberblade.
    • Tag ikke ”gigtpiller” (Ibuprofen®, Todolac®) eller medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl®, Treo®), da de øger risikoen for blødninger og i øvrigt belaster nyrerne.
    • Undgå kraftig fysisk anstrengelse.
    • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, da alkohol kan forstærke blødning.
    • Undgå forstoppelse.

    Specielle bivirkninger til de enkelte stoffer

    Adriamycin®

    Vævsskade

    Hvis stoffet kommer udenfor blodåren kan det give smerter, og skade vævet omkring venekateteret. Der findes en modgift, som skal gives så hurtigt som overhovedet muligt indenfor de første 24 timer efter skaden.

    Hvis du skulle være nået hjem, så kom et koldt omslag på stedet og kontakt straks afdelingen.

      Rødfarvet urin

      Stoffet indeholder et farvestof, der kan farve din urin og tårer rødt. Det betyder ikke noget og forsvinder af sig selv igen dagen efter.

      Hjertepåvirkning

      Der kan (sjældent) forekomme forstyrrelser i hjertets rytme i forbindelse med infusion. Hjertets muskulatur kan blive skadet, og pumpekraften vil i så fald blive svækket. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen er afsluttet.

      Fortæl lægen hvis du får gener som f.eks. åndenød og hævede fødder/ben, der kan være tegn på at dit hjerte er svækket.

      Bleomycin

      Lungeskader

      Stoffet kan virke giftigt på lungerne og give skader, som kan være forbigående, men (sjældent) også kan blive varige og give dig nedsat lungefunktion. Hvis du ryger, anbefaler vi, at du holder op.

      Høj koncentration af ilt kan forværre skaderne. Derfor vil du kun få ilt-tilskud under behandlingen, hvis det er absolut nødvendigt. Hvis du er dykker og anvender iltflaske, må du ikke dykke det første ½ år efter behandlingen er slut.

      Du skal fortælle lægen, hvis du under behandlingen får gener som:

      • Åndenød
      • Tør hoste

      Influenzalignende gener

      Du kan få influenzalignende gener med feber og muskelsmerter. Inden behandlingen får du Paracetamol for at modvirke bivirkningen. Generne kan vare nogle timer og op til flere dage. Du kan selv tage 2 tabletter Paracetamol (1 gram) op til 3 gange for at mindske generne.

      Kontakt altid afdelingen, hvis du får feber af mere end 1 dags varighed.

        Udslæt

        Du kan få udslæt på huden – oftest på hænderne, og der kan komme blærer og små sår.

        Vinblastin

        Føleforstyrrelser

        Stoffet kan give føleforstyrrelser i form af som prikken, stikken og sovende fornemmelser, specielt i fingre og tæer. Du kan opleve vanskeligheder med at knappe knapper, sy, strikke samt gå op og ned ad trapper.

        Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og få problemer med rejsning. Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.

        Forstoppelse

        Du kan få forstoppelse eller diarre. Tal med sygeplejersken om hvordan du forebygger det.

        Dacarbazin

        Allergiske reaktioner

        Du kan få rødme i ansigtet under infusion. I sjældne tilfælde kan du få en allergisk hudreaktion, som viser sig som blærer. Meget sjældent kan du få en kraftig allergisk reaktion med blodtryksfald.

        Vævsskade

        Hvis stoffet kommer udenfor blodåren, kan det give smerter, og skade vævet omkring venekateteret.

        Tilkald altid personalet, hvis du oplever svie og smerter ved din venflon under behandlingen.

        Leverpåvirkning

        Det sker meget sjældent, men vi råder dig til at undgå alkohol under behandlingen for ikke at forstærke leverpåvirkningen.

        Bivirkninger til den supplerende behandling

        Ondansetron (Zofran®)

        • Forstoppelse
        • Hovedpine
        • Leverpåvirkning
        • Meget sjældent: forstyrrelse af hjerterytmen og brystsmerter

        Allopurinol

        • Hudkløe
        • Hududslæt
        • Diarre

        Emend®

        • Kraftesløshed
        • Forstoppelse, diarré
        • Hovedpine
        • Svimmelhed
        • Hikke

        Gastro Timelets®

        • Kraftesløshed
        • Diarré

        Senfølger

        Påvirkning af kønshormoner (fertilitet)

        Din evne til at få børn kan blive nedsat i en periode eller måske permanent.

        Hvis du er mand, kan du vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

        Hvis du er kvinde, så tal med lægen om udtagning af æggestok eller hormonbehandling.

        Øget risiko for anden kræftsygdom

        Der er en let øget risiko for at få en anden kræftsygdom, herunder leukæmi eller forstadie hertil, når du har fået medicinsk kræftbehandling.

        Svækket hjertepumpefunktion

        Adriamycin® kan i sjældne tilfælde give senfølger mange år efter behandlingen i form af svækket hjerte. Det kan betyde, at hjertet ikke kan pumpe blodet ordentligt rundt i kroppen, hvilket bl.a. kan give dig åndenød og hævede ben.

        Nedsat lungefunktion

        Bleomycin kan i værste fald give varig lungeskade (lungefibrose) og det er en kronisk tilstand med nedsat lungefunktion. Det kan betyde, at du ikke kan udføre fysisk krævende arbejde og andre aktiviteter, uden at få åndenød.

        Tiden hjemme imellem behandlingerne

        Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer. Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde under hele behandlingsforløbet. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

        • Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke. Det er ikke tiden til slankekur, så længe du bliver behandlet for din sygdom.
        • Sørg for frisk luft og daglig motion f.eks. gåture.
        • Sørg for god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
        • Bed venner og familie om hjælp til det praktiske.

        Mere information

        Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

        Du kan også læse mere generel information om din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

          Spørgsmål

          Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte os.

          Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

          • Temperaturstigning over 38,5˚C
          • Tegn på infektion
          • Blødning som ikke stopper af sig selv
          • Forstoppelse igennem flere dage
          • Diarré, som rækker ud over 1 - 2 dage
          • Vedvarende opkastninger i mere end 1 - 2 dage
          Redaktør