Gå til hovedindhold

Klage over service

​Her kan læse om, hvordan du klager over service på hospitalet og privatpraktiserende sundhedspersoner.​

​​​​​​​​​​​​​​

Klage over service på hospitalet

Du er velkommen til at henvende dig direkte til  personalet eller til ledelsen på afdelingen, hvor du er blevet undersøgt eller behandlet. Du er også velkommen til at henvende dig til hospitalsdirektionen. Når klagen er blevet læst, vil du få svar direkte fra hospitalet.

Se oversigt over regionens hospitaler

​Indsend din klage til hospitalsdirektionen

Hvis du vælger at indsende din klage til hospitalsdirektionen, kan du vælge om du vil sende klagen med almindelig post eller digitalt via borger.dk:

1.   Indsend din klage via almindelig post til følgende adresse:
Direktionen på Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospital
Kildegårdsvej 28, Opgang 65, 1. sal 
2900 Hellerup

2.   Indsend din klage digitalt via borger.dk (klik på følgende link):
Skriv sikkert til Herlev og Gentofte Hospitals direktion med Digital Post via borger.dk (login med MitID)

Klage over service hos praktiserende læge, speciallæge med flere

Du kan klage over service hos privatpraktiserende sundhedspersoner, der har overenskomst med regionen. Det kan være praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog eller kiropraktor.

Klagemuligheden gælder ikke, hvis behandlingen ikke er betalt af regionen men fx betalt via en sundhedsforsikring.

Du kan fx klage over:

  • Opførsel og kommunikation
  • Ventetid
  • Tilgængelighed
  • De fysiske rammer
  • Tilrettelæggelse af lægebetjeningen
  • En frasigelse fra din praktiserende læge.​

Sådan klager du

Klage over dårlig service på praksisområdet skal ske til den region, hvor sundhedspersonen har sin praksis. Udfyld klagen herunder og husk at gemme formularen på din computer, så du har en kopi.

Klag over service hos praktiserende læge eller speciallæge

Du kan indsende klagen med sikker post her:
Send skemaet sikkert til os via borger.dk

​​Få praktisk hjælp til at udforme en klage


Hvis du ikke er i stand til at udfærdige en klage, kan du kontakte en af regionens patientvejledere. Patientvejlederen kan hjælpe dig med at udforme og videresende skriftlige klager og anmelde et erstatningskrav.

Se oversigt over patientvejledere​

 
Klagefrist

Du kan klage over service på praksisområdet indtil seks uger efter, at du blev bekendt med det, du vil klage over.

Sagsbehandlingstid 

Det er samarbejdsudvalget mellem regionen og sundhedspersonens forening, som skal afgøre sagen. Hvis du fx klager over en praktiserende læge, er det samarbejdsudvalget for almen praksis, som skal afgøre sagen. Hvis du derimod klager over en speciallæge, er det samarbejdsudvalget for speciallægehjælp, som skal afgøre sagen.

Der er desværre lang sagsbehandlingstid for serviceklager på praksisområdet. Din serviceklage kan forventes påbegyndt inden for 6 måneder og at blive afgjort inden for 12-14 måneder.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden