Kostvejleder - klinisk diætist

​En klinisk diætist kan vejlede i forskellige diæter, næringstæt kost, almindelig sund alderssvarende mad, sondemad m.m.

Hvad er en klinisk diætist?

En klinisk diætist vejleder dig og dine pårørende med udgangspunkt i dit helbred og livsstil.

Kostvejledningen kan være med henblik på vægttab, vægtøgning, specielle diæter eller sondemad.

De kliniske diætister er specialiserede indenfor de kerneområder, som er tilknyttet hospitalet. Hver diætist har derfor sin daglige gang på én eller flere afdelinger.

Diætisternes vejledning er baseret på den nyeste forskning og de officielle anbefalinger på kostområdet.

Kræver henvisning

Det er kun din afdeling (eller ambulatorium), der kan henvise dig til en klinisk diætist. Det kan fx være hvis du:

  • vejer for lidt, eller er småtspisende og har brug for mere mad end afdelingens sædvanlige kosttilbud
  • har en sygdom, hvor kosten er vigtig fx ved diabetes, kræft eller sygdomme i mave/tarmsystem, hjerte eller nyrer
  • har brug for sondemad eller anden specifik diæt.
Redaktør