Gå til hovedindhold

​​​​​​Foto: Hospitalets innovtaionschef Henriette Raaschou, som her ses på sit kontor, understreger at innovation er en holdsport.

Vi tager PULSEN på....

​INNOVATION. I dette nummer af PULSEN dykker vi ned i spændende og inspirerende historier om innovation på vores hospital. Innovation er kernen i vores vision om at forbedre behandling, skabe effektive arbejdsgange og fremme sundhedssektoren som helhed.

Vent...

​Målet, er derfor også klart for hospitalets første – og nyligt tiltrådte – innovationschef Henriette Raaschou, som vil være ansvarlig for at drive innovation og forandring på tværs af vores hospital i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere.

-Innovation er en holdsport, og det er derfor vigtigt, at vi bliver meget bedre til at samarbejde i sundhedsvæsenet – også når det er svært. Vi skal bruge hinanden for at kunne identificere nye muligheder, optimere processer – og ikke mindst for at få implementeret nye løsninger, så vi kan forbedre patientplejen og styrke vores position som et førende samarbejdende innovativt hospital, siger Henriette.

Men hvordan ser det så ud med innovationspotentialet på vores hospital?

-Hospitalet har rigtig mange dygtige og kreative medarbejdere, som vil det bedste for vores patienter og sundhedsvæsen - og det er det bedste udgangspunkt, lyder det fra innovationschefen.

Det er også det billede, historierne i dette nummer af PULSEN, tegner. Kolleger der kontinuerligt udfordrer status quo og arbejder sammen for at skabe positive forandringer på vores hospital. Fra banebrydende medicinsk teknologi og nye behandlingsmetoder til måder at forbedre patientoplevelsen og optimere ressourceanvendelsen.

Vi håber, at du vil nyde denne udgave af PULSEN og finde masser af inspiration til at fortsætte med at tænke nyt og forfølge innovative løsninger på vores hospital.

God læselyst!​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden