Det kræver dedikerede ildsjæle at sætte gang i nye initiativer og ændre vaner i en travl hverdag. Det gælder også, når det handler om den grønne omstilling. På Afdeling for Hjertesygdomme, sengeafsnit 1 på Gentofte-matriklen har medarbejderne fuld gang i grønne tiltag – ført an af de tre grønne ambassadører Catrine Ibenholt Helbo, Linda Lone Lyngsie og Marie Dinesen.
- Det er spændende at være grøn ambassadør og være med til at undersøge, hvordan vi som afsnit kan blive grønnere, hvad vi konkret kan gøre, og hvordan vi får involveret kollegerne. Vi tre er et godt team og en fed kombination, fordi vi kan sparre med hinanden og fastholde fokus på det grønne på tværs af vagterne, siger Catrine og Linda Lone.
Hvert afsnit i Afdeling for Hjertesygdomme har egen grøn ambassadør – i alt er der 10 på tværs af begge matrikler. De danner et grønt netværk og kan inspirere hinanden med tips og tricks. En af de lavthængende frugter, som Catrine, Linda Lone og Marie tog fat på som det første for et par år siden, var at forbedre sengeafsnittenes affaldssortering.
- Vi ville gerne starte med noget håndgribeligt, som folk kendte i forvejen, så vi dykkede ned i kildesorteringen. Vi gennemgik sengeafsnittet rum for rum sammen med Steen Poulsen fra Service og Logistik for at se, hvor vi kunne sætte ind og gøre det nemt for folk at kildesortere. Vi har også haft Steen ude at undervise på afdelingen et par gange, siger Catrine.
Ud med papservice – ind med porcelæn
En anden stor byggesten i afdelingens indsats er omstillingen til grønt forbrug. For at få overblik fik afsnittet i 2023 lavet en forbrugsanalyse med hjælp fra hospitalets Grønne Team. Forbrugsanalysen viser, hvad man har købt ind, og hvor der med fordel kan spares – også CO2.
- På baggrund af analysen har vi fjernet alle papkrus både hos patienter og personale og erstattet dem med porcelæn. Vores indkøbstal viser, at vi siden maj 2023 ikke har bestilt papkrus. Det samme gælder for paptallerkner, som vi ikke har bestilt siden januar 2023. Det krævede lidt tilvænning i afsnittet, at vi fjernede al engangsservice, men nu går det fint, siger Catrine.
Kongstanken om at gå fra engangs- til flergangsbrug er gennemgående, og afdelingen har flere eksempler på, hvor de tænker det ind – og hvordan de sætter det på dagsordenen hos kollegerne.
- Til et personalemøde havde vi lavet stof-madposer og bivokspapir til madindpakning, så kollegerne fik en goodie-bag med det lille grønne budskab på 'Tænk over miljøet'. Det kickstartede en opmærksomhed og nogle gode snakke blandt os alle på afdelingen. Og det bliver stadig brugt, siger Linda Lone.
Aktuelt arbejder de på at finde en ny løsning på deres engangs-nyrebakker i pap, som de bruger mange af – oftest til at bære småting rundt i, fx medicinbægre.
- Vi har været pilotafdeling for at teste nyrebakker til flergangsbrug, som kan vaskes og genbruges. Det foregår i samarbejde med hygiejnesygeplejerskerne og det Grønne Team, som skal godkende og sikre processerne, siger Linda Lone.
Stop medicinspild – og tænk før du bestiller en blodprøve
Medicinspild bliver en indsats på tværs af hele hospitalet, men Afdeling for Hjertesygdomme har allerede tidligere skåret ned på forbruget i samarbejde med farmaceuterne.
- Vi har undersøgt, om vi kunne mindske dosis på noget af den medicin, vi bruger meget af. Samtidig har vi fået færre præparater og er blevet bedre til at forklare patienter og pårørende, at vi ikke har bestemte præparater mere, siger Linda Lone.
Som en del af årsaftalen skal vi sammen med afdelingens læger kigge nærmere på, hvorvidt der er muligt at mindske antallet af blodprøver, der bliver taget.
- Vi skal overveje i hvert enkelt tilfælde, om blodprøven er nødvendig. Det sidder på rygraden, at man bare bestiller en blodprøve, og standardpakkerne i SP er nemme at 'hakke af'. Men vi opfordrer til, at man lige tænker over det, før man bare trykker på knappen og bestiller. Er der egentlig et behov? Behøver vi at tage en blodprøve om aftenen, når der også bliver taget en i morgen tidlig? siger Linda Lone.
Catrine supplerer:
- Det er interessant at arbejde med at ændre vaner, og det handler rigtig meget om at skabe bevidsthed om at tage stilling. At den enkelte tager stilling også til de små ting – det kan blive til meget i det store hele, siger hun.