Afdelingen får Sundhedsstyrelsens såkaldte højdespringerpris, fordi afdelingen på en skala fra 1 til 4 har flyttet sig fra en gennemsnitsscore i 2010 på 1,9 til et gennemsnit på 3,4 i 2013.
Det er Sundhedsstyrelsens inspektorer, der er et korps af læger, som er udpeget af de videnskabelige selskaber, der tager rundt og vurderer landets uddannelsesafdelinger for at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen af yngre læger.
Og inspektorerne konkluderer, at Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital har gode supervisionsmuligheder samt giver en god introduktion til afdelingen, så de yngre læger føler sig godt rustet til opgaverne. Derudover har afdelingen sørget for væsentlige forbedringer af den systematiske undervisning, samt en arbejdstilrettelæggelse, som i vid udstrækning tager hensyn til lægernes videreuddannelse.
Læs hele artiklen på Ugeskriftet.dk