Vaccination mod COVID-19

Se hvor og hvordan, du kan blive vaccineret mod COVID-19 - denne side opdateres løbende.

Alle borgere over 16 år bliver i løbet af 2021 tilbudt at blive vaccineret mod COVID-19. Du får besked i e-Boks, når det er din tur. Borgere, der ikke modtager digital post, vil få beskeden som almindeligt brev. Vaccinationen er gratis og frivillig.

Det er Sundhedsstyrelsen, der står for prioritering og fordeling af de vacciner, vi får til Danmark. 


Ledige vaccinationstider i Region Hovedstaden - status

Her kan du holde dig opdateret om status for ledige vaccinationstider Region Hovedstaden, som du kan booke via www.vacciner.dk.

Senest opdateret: 13.05.2021.


Bemærk, at du kun kan bestille tid, hvis du har modtaget en invitation til at blive vaccineret. 


Der tilføjes løbende nye vaccinationstider. Hvis der ikke er en ledig tid på et vaccinationscenter tæt på din bopæl, kan du eventuelt prøve igen en af de efterfølgende dage. 





Status for vaccination af målgrupper

​Her kan du finde den aktuelle status for vaccination af målgrupper i Region Hovedstaden.

Senest opdateret: 13.05.2021.

Tilbud om vaccination mod COVID-19 er påbegyndt eller afsluttet for følgende målgrupper i Region Hovedstaden:

​Målgruppe

​Status

1) ​Borgere som bor i plejebolig mv.

Er vaccineret eller 

inviteret til vaccination.

​2) Borger over 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.

Er vaccineret eller 

inviteret til vaccination.

​3) Borgere over 85 år.

​​Er vaccineret eller 

inviteret til vaccination.

​4) Udvalgt personale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.

Er vaccineret, inviteret til vaccination eller vil blive inviteret. Se afsnit om AstraZeneca.

5) Udvalgte borgere med tilstande og sygdomme, som med-fører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19

​Er vaccineret, inviteret til vaccination eller vil blive inviteret. 

​6) Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson

Er vaccineret, inviteret til vaccination eller vil blive inviteret.

​7) Borgere 80-84 år.

Er vaccineret eller inviteret til vaccination.

​8) Borgere 75-79 år. 

​Er vaccineret eller inviteret til vaccination.

​9) Borgere 65-74 år.

​Er vaccineret eller inviteret til vaccination.

​10 A) Borgere 60-64 år.

​​Er vaccineret eller inviteret til vaccination.

​10 B) Borgere: 55-59 år

​​Er vaccineret eller inviteret til vaccination.

​10 C) Borgere: 50-54 år

Årgang 1967-1968

Er påbegyndt.

Inviteret til vaccination.

​10 D 1) Borgere: 16-19 år & 45-49 år

​​Målgruppen er endnu ikke inviteret.

​10 D 2) Borgere: 20-24 år & 40-44 år

​​Målgruppen er endnu ikke inviteret.

​10 D 3) Borgere: 25-29 år & 35-39 år

​​Målgruppen er endnu ikke inviteret.

​10 D 4) Borgere: 30-34 år

​​Målgruppen er endnu ikke inviteret.


Hvornår kan jeg regne med at blive vaccineret?

Se Sundhedsstyrelsens vaccinationskalenderen med rækkefølgen for, hvornår målgrupperne forventes at blive tilbudt vaccination.

Vaccinationskalenderen giver dig et overblik over hvornår, hvilke grupper kan forvente at blive tilbudt vaccination. 

Vaccineudrulning fortsætter uden AstraZenecas vaccine

Sundhedsmyndighederne har besluttet at forsætte vaccinationsprogrammet uden AstraZenecas vaccine. 

Læs mere om vaccinationstilbud til personer, der har været førstegangsvaccineret eller inviteret til vaccination med COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca på Sundhedsstyrel-sens hjemmeside.



Tilmelding til at modtage overskydende vaccine

BEMÆRK: Hvis du er under 50 år, er der meget lille sandsynlighed for, at du kommer i betragtning, da interessen er ekstrem stor.

​Se, hvordan du tilmelder dig til at modtage overskydende vaccine mod COVID-19



Antal gennemførte vaccinationer i Region Hovedstaden

Herunder kan du finde links til grafikker, der viser udviklingen i påbegyndte og afsluttede vaccinationer mod COVID-19 i Region Hovedstaden.

Graferne viser kun tal for Region Hovedstadens borgere og opdateres hver uge.




Klik på billedet for stor udgave (pdf)




Diagrammet viser, at aldersgruppen 70 - 79-årige har fået flest påbegyndte vaccinationer (ca. 148.000) og at aldersgruppen 80 - 89-årige har den største andel, der har påbegyndt vaccination.
Klik på billedet for stor udgave (pdf)


Bemærk, at gruppen, der har fået afsluttende vaccinationer, også er en del af gruppen, der har fået påbegyndt vaccination.





Sundhedsstyrelsens målgrupper og vaccinationsplan

Alle i Danmark bliver tilbudt vaccination mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen har prioriteret, hvem der bliver tilbudt vaccination først.

Sundhedsstyrelsen har inddelt befolkningen i 10 målgrupper, som vil blive tilbudt vaccination i prioriteret rækkefølge.



​Nr. på målgruppe
​Målgruppe
​Målgruppe 1:
​Personer som bor i plejebolig mv. (hovedparten er vaccineret).
​Målgruppe 2:
​Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
​Målgruppe 3:
​Personer med alder ≥ 85 år. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
​Målgruppe 4:
​Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
​Målgruppe 5:
Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
​Målgruppe 6:
​Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
​Målgruppe 7:
Personer på 80-84 år. (målgruppen begynder vaccination fra midten af marts).
​Målgruppe 8:
Personer på 75-79 år.
​Målgruppe 9:
Personer på 65-74 år.
​Målgruppe 10 A
Personer på 60-65 år (fødselsårgang 1957-1961).
​Målgruppe 10 B
​Personer på 55-59 år (fødselsårgang 1962-1966).
​Målgruppe 10 C
​Personer på 50-54 år (fødselsårgang 1967-1971).
​Målgruppe 10 D1
​Personer på 16-19 år + 45-49 år (fødselsårgang 1972-1976 og 2002-2005).
​Målgruppe 10 D2
​Personer på 20-24 år + 40-44 år (fødselsårgang 1977-1981 og 1997-2001).
​Målgruppe 10 D3
​Personer på 25-29 år + 35-39 år (fødselsårgang 1982-1986 og 1992-1996).
​Målgruppe 11 D4
Personer på 30-34 år (fødselsårgang 1987-1991).
Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses.
 
Nogle tilbydes ikke vaccination, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn under 16. år.


Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside



Hvor kan jeg blive vaccineret?


Bemærk, at du kan først booke tid, når du har fået en invitation via e-Boks eller pr. brev.


Region Hovedstaden tilbyder desuden vaccination via: 

  • Udkørende funktion: Vaccination af beboere på f.eks. plejecentre og bosteder. 

  • Vaccination i almen praksis: I en forsøgsordning kan udvalgte borgere inden for den aktuelle målgruppe blive tilbudt vaccination ved deres egen praktiserende læge. Borgerne vil blive kontaktet af deres egen læge, og det er derfor ikke muligt at booke en tid til denne vaccinationsindsats via bookingtelefonen eller på vacciner.dk.


Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

​Har du generelle spørgsmål om vaccination?

Læs om vacciation mod COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hvis du ikke kan finde svar der, kan du ringe til coronahotline på (+45) 70 20 02 33 - tast 1.

Se Sundhedsstyrelsens svar på de mest stillede spørgsmål om vaccinerne

Se Statens Serum Instituts svar på de mest stillede spørgsmål om vaccinerne

Coronapas efter vaccination - læs de oftest stillede spørgsmål og svar om coronapas efter vaccination på sundhed.dk.


Har du ikke NemID og skal booke eller ændre tid til vaccination?

Ring til Region Hovedstadens corona-hotline på tlf. 38 66 00 00

Telefonnummeret kan også bruges af borgere med NemID, der har svært ved selv at booke eller ændre tider på www.vacciner.dk.

BEMÆRK: Corona-hotline kan ikke hjælpe, hvis der ikke er ledige tider på vacciner.dk.

Åbningstider: Hverdage 08-17
Weekend og helligdage 08-16
Der er oftest kortest ventetid på telefonen om eftermiddagen

Ventetid på corona-hotline

Vi får i øjeblikket rigtigt mange opkald fra borgere, der vil booke tid til vaccination. Derfor kan der være ventetid, selvom der bliver arbejdet hårdt for at besvare opkaldene. Oplever du ventetid, kan du vælge at blive ringet op, fremfor at vente i køen. 

Tidsbestilling til vaccination på corona-hotline er fortrinsvis til borgere, der ikke har NemID eller ikke selv kan booke tid på vacciner.dk. For at lette det aktuelle pres på vores telefoner, opfordrer vi dig til at kun at ringe til corona-hotline, hvis du ikke på anden vis selv kan finde hjælp til at booke tid på vacciner.dk. 
 
Region Hovedstaden melder løbende ud, når der bliver nye tider, og når alle tider er blevet booket. Det sker på regionh.dk og sociale medier.

Skal du afbestille en vaccinationstid?

  • Log ind på vacciner.dk
  • Gå ind i oversigten ”Mine tider”
  • Klik på ”Afbestil”
  • Hvis du afbestiller 1. tid, bliver begge tider afbestilt, da de er afhængige af hinanden, og du skal derfor bestille 2 nye tider.

Bemærk: 

Du kan kun afbestille din tid indtil kl. 20 dagen før vaccinationstiden. Hvis tiden skal ændres efter dette tidspunkt, skal du ringe til den region, hvor vaccinationen skal foretages og afbestille din tid.

Hvis du skal ændre dine tider

  • Når du har slettet dine tider, kan du bestille nye tider på vacciner.dk

  • Hvis 1. vaccine er overstået, kan du godt ændre (afbestil eller ret) din tid nr. 2, men kun inden for den tilladte tidsgrænse på 3-4 uger efter første vaccine (tidsgrænsen kan variere afhængig af hvilken vaccine, der er tale om).

  • Du kan kun bestille tid/ændre tid til 2. vaccination til samme vaccinationssted som første vaccination er foretaget på, undtagen hvis første vaccination er foretaget uden tidsbestilling på vacciner.dk (eksempelvis plejepersonale vaccineret på plejehjem).

Hvis du ikke har NemID og vil afbestille eller ændre en vaccinationstid

  • Ring til Region Hovedstaden på tlf. 38 66 00 00
  • Åbningstider: hverdage 08-17
  • Weekend og helligdage 08-16
Det er oftest kortest ventetid på telefonen om eftermiddagen.

Coronapas efter vaccination

Hvis du har NemId kan du downloade dit coronapas på sundhed.dk. 

Borgere der er fritaget fra digital post vil automatisk få tilsendt et coronapas med fysisk post efter vaccination. 

Et fysisk coronapas efter vaccination kan også bestilles ved at ringe til sundhed.dk på telefon 44 22 77 74. 

Vær opmærksom på, at et coronapas først er gyldigt som dokumentation 2 uger efter, du har fået den afsluttende vaccination.

Har du spørgsmål af sundhedsfaglig karakter?

Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål til din egen
situation – f.eks. hvis du er i tvivl om, du kan tåle vaccinen.









Redaktør