Om Nyt Hospital Herlev

Her kan du læse om de nye bygninger, og se hvilke afdelinger, der er flyttet.

Vent...

Den 20. juni 2021 åbnede følgende afdelinger i de nye bygninger:

  • Akutmodtagelsen
  • Afdeling for Børn og Unge 
  • Afdeling for Mave,- Tarm- og Leversygdomme 
  • Afdeling for Medicinske Sygdomme 
(Filmen varer 55 sekunder og viser NytHospitalHerlev fra luften)

Om Nyt Hospital Herlev

De første idéer om Nyt Hospital Herlev opstod i forbindelse med Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007. Hospitalsplanen medførte, at Herlev Hospitals behandlingskapacitet blev udvidet betydeligt, primært ved at specialer og behandlingsfunktioner skulle samles her. 

I hospitalsplanen blev det bl.a. vurderet nødvendigt at etablere et nyt Kvinde-Barn-Center og en ny fælles Akutmodtagelse. I 2011 vandt Henning Larsen Architechts m.fl. projektkonkurrencen, og i 2014 blev første spadestik taget. 

En lang planlægnings- og byggeproces tager nu sin afslutning, og Nyt Hospital Herlev kan åbne. Med det nye Akuthus og Kvinde-Barn-Center udvider Herlev Hospital med i alt 56.000 m2. 

Begge de nye bygninger består af en kvadratisk base på to etager med cirkelrunde etager ovenpå. I de cirkelrunde etager ligger sengeafdelingerne, hvor der er indrettet knap 300 sengestuer/enestuer. Bygningerne skal skabe en moderne og imødekommende ramme for patienter, pårørende og personale. 


Akuthuset

Det store nye akuthus er den største af de to bygninger. Den rummer akutmodtagelse, intensivafsnit, akut operationsgang, opvågning, fødegang og flere store sengeafsnit med enestuer. 

Akutmodtagelsen er blandt andet indrettet med MR-skannere, CT-skannere og røntgen. Det betyder, at patienterne kan få en hurtigere og mere præcis diagnose og dermed også hurtigere blive behandlet af den rette specialist.

Der er etableret et rørpost-system i de nye bygninger, som skal sørge for, at der hurtigt kommer svar på blodprøver. Også det er med til at sikre patienter en hurtig udredning.

Kvinde-Barn-Centeret

I det nye Kvinde–Barn–Center er der fokus på hele familiens behov. 
Indretningen på Afdeling for Børn og Unge skal skabe rammer for aktiviteter, trivsel og samvær med familien. 

Barselsgangen er indrettet med enestuer, så de nybagte familier kan få fred og ro, og der er også indrettet specialstuer til for tidligt fødte børn med plads til familien.

Grønne gårde

Nyanlagte haver og grønne områder skal bidrage til en helende og sanselig oplevelse. Der er i alt seks forskellige haver. For eksempel ’Grønnegården’, som med sine stisystemer, bænke og terrasse forbinder nybyggeriet med det eksisterende hospital. 

’Permahaven’, der rummer frugtbuske og træer, hvor man kan gå på jagt efter ribs, vilde hindbær, jordbær og brombær. Og ’Den røde have’, som er børnenes have, hvor der er plads til leg og grin, men også rum til mere stille fordybelse.  


Foto fra 'Den røde have'

Nyt Hospital Herlev i fakta og tal

  • 56.000 m2
  • Akutmodtagelse
  • Børne- og Ungemodtagelse
  • Fødemodtagelse
  • Ca. 240 sengestuer i Akuthuset
  • Ca. 45 sengestuer i Kvinde-Barn-Centeret
  • Børneambulatorier
  • 11 fødestuer
  • 11 operationsstuer, heraf to til kejsersnit
  • 17 opvågningspladser
  • 20 intensivstuer, 2 traumestuer, 1 hjerteundersøgelsesstue
  • 3 CT-skannere, 1 MR-skanner, multifunktionsskanner og alm. røntgenudstyr
  • 2,25 mia. kr. kvalitetsfondsbevilling (dækker også udvidelse af Servicebygning mm.)
  • 1900 medarbejdere skal arbejde i de nye bygninger – dog ikke alle på daglig basis



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor