Med stor millionbevilling skal ung hjerteforsker teste ny potentiel medicin til flere patientgrupper

​Med støtte på 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal læge og forskningsleder Tor Biering-Sørensens forskningsgruppe på Herlev og Gentofte Hospital teste ny potentiel medicin eller tidlig diagnostik hos flere patientgrupper.

Vent...

- Ved hjælp af forskellige skanninger af hjertet vil vi undersøge hvordan bestemte typer medicin påvirker hjertets funktion hos patienter med henholdsvis nedsat nyrefunktion, forhøjet blodtryk eller atrieflimren. Håbet er, at det potentielt vil kunne bedre prognosen, og at skabe en bedre forståelse af mekanismerne for ny medicin blandt disse patientgrupper, siger Tor Biering-Sørensen, der også er lektor på Københavns Universitet.


Bevillingen til Tor Biering-Sørensen og de tre randomiserede studier kommer fra Novo Nordisk Fondens pulje for særligt talentfulde kliniske forskere, "Clinical Emerging Investigator".

-Det er et stort skulderklap til både mig og min forskningsgruppe, at modtage støtten fra Novo Nordisk Fonden. Med den kan vi nu undersøge, hvordan vi – forhåbentlig – kan forbedre behandlingen af vores patienter, siger Tor Biering-Sørensen.  

De tre studier

I forhold til atrieflimren handler det om at forbedre behandling og diagnostik af personer med uerkendt iskæmisk hjertesygdom. Derfor vil vi i studiet inkludere personer, der kommer ind for at blive ablateret – altså behandlet for rytmeforstyrrelser i hjertet. Halvdelen vil i den forbindelse blive tilbudt en skanning af hjertet, for at se om de har uerkendt åreforkalkning i hjertet, med henblik på at sætte gang i behandlingen så tidligt som muligt.

 

I et andet studie vil man teste om en type medicin, der nu bruges til patienter med urinsyregigt, kan nedsætte karstivheden hos personer med forhøjet blodtryk, og om det vil bedre hjertets funktion. I det tredje studie skal det undersøges om en diabetesmedicin kan forbedre hjertefunktionen hos patienter med nedsat nyrefunktion.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor