En kræftsygdom påvirker ikke bare patienten, men også vedkommendes familie og pårørende.
Rollerne er måske ikke længere som de plejer, og det kan betyde at der lettere opstår konflikter mellem patient og pårørende, eller pårørende imellem.
Derfor holder vi her på hospitalet informationsmøde om konflikthåndtering - både for pårørende og patienter.
Det er psykolog Camilla Schrøder der står for oplægget d. 21. februar fra 19.30 - 21.00 i Store Mødesal (ligger i forhallen ved cafeteriaet).
Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål.
Alle er velkomne - og der er intet krav om tilmelding.