Herlev og Gentofte Hospital godt repræsenteret ved DES årsmøde

​For 30. gang blev der afholdt årsmøde i Dansk Endokrinologisk Selskab fra 14.-16. januar 2016 på Bella Sky i København.

Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, havde den store ære at være værter for jubilæumsmødet. I den anledning var årsmødet udvidet til tre dages spændende præsentationer og diskussioner af nyeste forskning og aktuel behandling inden for endokrinologien. Alt fra erfarne professorer til spirende unge forskere leverede science på højt plan.

Priser for bedste artikler
Efter at de internationale foredragsholdere havde åbnet årsmødet, blev torsdagens program afrundet med uddelingen af prisoverrækkelser til årets bedste artikler.

Læge og ph.d.-studerende Trine Nielsen vandt prisen for årets bedste basalforsknings artikel om tarmbakterier og sammenhæng med type 2 diabetes og metforminbehandling.

Læge og ph.d.-studerende Asger Lund fra Center for Diabetesforskning fik prisen for årets bedste kliniske artikel. Artiklen beskriver, hvordan hormonet glukagon ikke udelukkende bliver produceret i bugspytkirtlen, men sandsynligvis også i tarmen.

Steen Madsbad (til venstre) uddelte priser til vinderne af årets bedste artikler; Trine Nielsen og Asger Lund.

Middag den første aften efter et spændende program med mange internationale foredragsholdere og prisuddeling.

100 foredrag på to dage
I løbet af fredagen og lørdagen blev der afholdt ca. 100 foredrag, hvoraf 21 oplægsholdere var fra Herlev og Gentofte Hospital .

Fredagsprogrammet inkluderede også en spændende debat omkring behandling af lavt stofskifte mellem Birte Nygaard fra Herlev Hospital og Steen Bonnema fra Odense Universitetshospital.

Her ses Professor Ele Ferrannini som lørdag fortalte om insulinbehandling og kardiovaskulære risici.

Fredag aften blev DES-årsmødets 30-års jubilæum fejret med festmiddag og live musik.


Priser for bedste abstracts og præsentationer
Årsmødet blev afsluttet med uddelingen af priser for årets bedste abstracts og præsentationer:

  • 1. pladsen: Maria Svane fra Hvidovre Hospital (Effects of endogenous GLP-1 and PYY on food intake after gastric bypass)
  • 2. pladsen: Lars Folkestad fra Odense Universitetshospital (Lower mean survival time in adult patients with Osteogenesis Imperfecta in Denmark)
  • 3. pladsen: Esben Laugesen fra Aarhus universitet (Invasively measured aortic systolic blood pressure and cardiovascular risk)

Rejselegater
AstraZenecas rejselegater blev uddelt, hvoraf det ene gik til læge og ph.d.-studerende Tina Jorsal fra Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital og det andet til Signe Frøssing fra Herlev Hospital. ​

Her er det T​ina Jorsal, der modtager det ene af AstraZenecas rejselegater på 25.000 kr.

Mere info

Tekst og billeder: Center for Diabetesforskning, Herlev og Gentofte Hospital
Redaktør