Vigtig information om coronavirus

Om besøg, aflysning og symptomer.

Vaccination

Læs om vaccination mod COVID-19

Ingen adgang, hvis du har symptomer

Gå IKKE ind på hospitalet, hvis du føler dig syg – og fx har ondt i halsen, muskelsmerter, tør hoste og feber. Du skal have været uden symptomer i 48 timer.

Coronatest af patienter og medindlagte

 Vi skal passe på vores sårbare patienter. Derfor skal du fortsat PCR-testes inden din indlæggelse – eller hvis du går til regelmæssige undersøgelser, behandling eller kontrol. Afdelingen vil fortælle dig, hvor ofte. 

To undtagelser

Du behøver dog ikke blive PCR-testet i forbindelse med indlæggelse eller kontrol, hvis:

  • du er vaccineret mod COVID-19, og er der gået mere end 14 dage efter dit 2. stik – og ikke har symptomer på corona.
  • du har været smittet med COVID-19 de seneste 12 uger. I givet fald vil en PCT-test med stor sandsynlighed stadigvæk være positiv. 
 Coronapasset gælder ikke på hospitalerne
Vær opmærksom på, at coronapasset ikke gælder i sundhedsvæsenet. Kriterierne for at få et coronapas er tiltænkt kultur- og fritidslivet. På hospitalerne skal vi tage særlige hensyn for at passe godt på de sårbare patienter.

Besøg på hospitalet

På de fleste hospitaler må patienterne igen frit modtage besøg. 

Der kan dog være særlige regler på nogle afdelinger. Spørg personalet på forhånd i din eller din pårørendes afdeling, hvis du er i tvivl.

Test inden besøg

Er du besøgende eller pårørende, så opfordrer vi dig til at lade dig teste for COVID-19, inden du møder op på hospitalet. Du kan benytte alle typer test.


Ikke længere krav om mundbind alle steder 

I tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger opfordres til, at borgere og patienter bruger mundbind i: 

  • akutmodtagelsernes/akutklinikkernes venteområde
  • corona-podeklinikkerne

Husk hygiejne og at holde afstand

Det er stadigvæk vigtigt at bruge håndsprit og holde 2 meters afstand alle steder, hvor det er muligt. 

Når du er på besøg

Du skal overholde disse regler, når du er på hospitalet:

  • Brug engangsmundbund på alle afdelinger
  • Brug håndsprit, når du ankommer, og når du forlader hospitalet
  • Bevæg dig mindst muligt rundt på hospitalet – gå direkte til den relevante afdeling 
  • Hold 2 meters afstand til andre
  • I venteområder skal du holde mindst 1 meters afstand til andre.
  • Følg alle instrukser fra personalet og på plakater.

Til patienter/borgere med symptomer på coronavirus

  • Hvis du har problemer med vejrtrækning, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til egen læge (eller 1813, hvis det er uden for din egen læges åbningstid).

    Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre. 
  • Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

  • Har du en tid på hospitalet, skal du ringe til afdelingen og få en ny tid.

Hotline

Har du generelle spørgsmål om coronavirus, skal du ringe til myndighedernes fælles hotline, der har åben fra 06:00 til 24:00. Telefonnummer: 70 20 02 33

Du kan også søge information om coronavirus på coronasmitte.dk

Redaktør