Ekspertviden førte til et ophold på Boston Children’s Hospital
Forskning foregår ofte over landegrænser og helt konkret førte det læge og hjerteforsker fra Herlev og Gentofte Hospital, Flemming Javier Olsen, et år til Boston. Her har han sammen med andre forskere og eksperter arbejdet på at blive klogere på den meget sjældne sygdom Hutchinson-Gilford Progeria Syndrom. Flemming fokuserede på udvikling af hjertesygdomme hos børnene. Progeria-gruppens ambitiøse mål er er løse gåden, og hvis Flemming engang kan sige, at han har bidraget til dét, har han opnået sit mål.