- Jeg er stolt og taknemmelig over at tiltræde i det kliniske professorat. Jeg ser det som en anerkendelse af min hidtidige forskning og som en platform, der giver mig et endnu bedre udgangspunkt for min forskning, formidling og undervisning fremadrettet.
Sådan siger Pia, som altid har været draget af forskning, og som efter den kliniske basisuddannelse på lægestudiet ved Københavns Universitet begyndte i en introstilling på Klinisk Biokemisk Afdeling.
Her har hendes forskning lige siden haft fokus på hjertekarsygdomme; en af de store befolkningssygdomme og den hyppigste dødsårsag globalt trods forbedrede behandlingsmuligheder.
- Da jeg valgte forskningsområde, ville jeg gerne gå ind i et felt, hvor man havde mulighed for at gøre en forskel for mange mennesker. Jeg var også interesseret i, at der var et element af arvelig disposition, så jeg kunne hjælpe nogen, der var født under en uheldig stjerne, fortæller hun og tilføjer:
- Det er naturligvis af stor betydning for den enkelte at holde sig rask og velfungerende i længst mulig tid, men også for samfundet som helhed i en tid, hvor vi står overfor en demografisk udfordring med en aldrende befolkning.
Risikofaktorer kan gå i arv
På Klinisk Biokemisk Afdeling lancerede man i 2003 Herlev-Østerbro-undersøgelsen, hvis primære formål er at følge udviklingen i hjertekarsygdomme. Med udgangspunkt i data og blodprøver fra den undersøgelse har Pias forskning bidraget til at kortlægge arveligheden af forhøjet lipoprotein(a), som er små partikler af fedt og protein, der kan skabe blokeringer i blodårerne, der på sigt kan udvikle sig til hjertekarsygdomme.
- Min forskning har knyttet en øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme til det at have arveligt forhøjede koncentrationer af lipoprotein(a) i blodet, og det findes faktisk hos ca. en ud af fem danskere, fortæller hun og tilføjer:
- Det her er noget, man er født med og allerede ved to års-alderen, ligger du højt i forhold til normalværdien. Det er ikke sikkert, at alle skal behandles, men det er vigtigt at få identificeret de mennesker, det vedrører, så de kan blive informeret og træffe livsstilsvalg på et oplyst grundlag.
Udover at have slået fast, at arveligt forhøjede koncentrationer af lipoprotein(a) kan føre til hjertekarsygdomme, har Pias forskning også bidraget til viden, der kan føre til den første medicinske behandling målrettet forhøjet lipoprotein(a). Hypotesen testes aktuelt i store internationale fase 3 studier.
Ambitioner om at forebygge
Med professoratet åbner der sig nye muligheder, som Pia håber, kan føre til en større indsigt i arvelig hyperlipidæmi – en tilstand, hvor der i blodet findes for høje niveauer af fedtstoffer såsom kolesterol.
Selvom arvelig hyperlipidæmi, herunder forhøjet lipoprotein(a), ikke er et nyligt opdaget fænomen, er der stadig meget at lære.
- Professoratet understøtter mulighederne for at øge indsigten i arvelig hyperlipidæmi, bl.a. ved at kombinere registerdata med genetiske og biologiske markører fra vores egne befolkningsundersøgelser suppleret med brug af data fra internationale studier, fortæller hun og tilføjer:
- Der er stadig rigtig mange ubesvarede spørgsmål, som jeg håber at kunne bidrage til at besvare i fremtiden. Min ambition er at generere ny viden, der kan understøtte forebyggende tiltag og præcisionsmedicin indenfor arvelig hyperlipidæmi og dermed reducere antallet af tilfælde, hvor en arvelig disposition udvikler sig til hjertekarsygdom.
Den næste generation
Som nyudnævnt professor ser Pia også en stor værdi i at være med til at klæde den næste generation på, hvor hun nu får mulighed for at involvere sig endnu mere.
- Som cheflæge har jeg bidraget til at vejlede ph.d.-studerende, og det ser jeg frem til at skrue op for. Jeg har ikke på papiret haft mulighed for at være hovedvejleder uden en tilknytning til et universitet, så det er en ny mulighed, som jeg ser frem til.
Som underviser for medicinstuderende øjner hun også muligheden for at fremme bevågenheden omkring arvelige risikofaktorer til hjertekarsygdomme i den kliniske hverdag.
- Vi skal have uddannet vores unge mennesker, så de bl.a. er klædt på til at identificere arvelige risikofaktorer, når de møder berørte patienter i deres kliniske hverdag. Det ser jeg også meget frem til at bidrage til.
Faktaboks:
1) 49 år
2) Cheflæge på Klinisk Biokemisk afdeling – HGH
3) Uddannet på KU som læge, ph.d.
4) Er gift og har 3 børn
5) Styregruppemedlem i Herlev-Østerbroundersøgelsen og Copenhagen Baby Heart.