Hidtil har behandlingsvarigheden været på op til seks uger med højdosis-antibiotika, men et nyt, dansk studie med flere end 500 patienter har påvist, at perioden i mange tilfælde kan nedsættes med to uger – vel at mærke uden at det går ud over patienternes sikkerhed.

Resultaterne blev fredag formiddag præsenteret på den internationale hjertekongres ESC i München og samtidig publiceret i det førende medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine.

Hjerteklap-betændelse opstår, når hjertets inderside – ofte selve hjerteklapperne – bliver inficeret, som regel fordi bakterier fra en infektion andre steder i kroppen har spredt sig med blodet. Det er en alvorlig sygdom, der ubehandlet kan være dødelig, og som herhjemme rammer omkring 700 patienter om året.

​Fysisk og psykisk belastning

De positive perspektiver ved den forkortede behandling er mange – både for sundhedsvæsnet, der potentielt får lavere omkostninger, men først og fremmest for den enkelte patient, der kan se frem til færre indlæggelsesdage, mindre antibiotikaforbrug og dermed også reduceret risiko for resistensudvikling.

– Udover de åbenlyse fordele i form af færre bivirkninger, mindre risiko komplikationer har det også potentiale til at reducere den fysiske og psykiske belastning forbundet med langvarig indlæggelse og langvarig antibiotikabehandling, siger en af de hovedansvarlige forskere på studiet, professor og overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, Henning Bundgaard og tilføjer:

- Resultaterne fra vores banebrydende studie har potentiale til at ændre den kliniske praksis.

​Forældede anbefalinger

De nuværende anbefalinger om op til seks ugers behandling er primært baseret på historiske observationer helt tilbage fra 1950'erne.

- De siger, at man skal behandles under indlæggelse i op til seks uger med intravenøs antibiotika, fortæller Henning Bundgaard og tilføjer, at de gamle anbefalinger stammer fra en tid, hvor lægerne brugte helt andre doser af antibiotika og flere af de typer antibiotika, som vi bruger i dag, havde de ikke adgang til - og disse gamle anbefalinger indtil nu aldrig for alvor er blevet udfordret.

– En del af det koncept udfordrede vi for nogle få år siden i det studie, der hed POET I, hvor vi vist, at det er mindst lige så effekt at skifte fra intravenøs antibiotika til tablet-behandling.

​Banebrydende resultat

Det studie fik stor opmærksomhed og vakte bred international interesse, og på baggrund af succesen med POET I valgte forskerholdet at gå videre.

​– Det næste skridt for os var at udfordre behandlingens varighed, og her har det kort fortalt vist sig, at vi kan reducere behandlingstiden med cirka to uger uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er et ret banebrydende resultat, som vi regner med meget vel fremover kan komme til at fungere som guideline over det meste af verden, siger Kasper Iversen, professor og cheflæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital. Han har sammen med Henning Bundgaard været hovedansvarlig på det nye studie.

Opfølgningen på POET I har – meget oplagt – fået navnet POET II. Det er gennemført på 13 hospitaler i Danmark, Sverige og USA og omfatter​ i alt 508 patienter.

Deltagerne var i gennemsnit 70 år gamle, og tre ud af fire var mænd. Alle havde en betændelse i venstre side af hjertet forårsaget af en af tre hyppigste bakterietyper, og alle patienterne var i forvejen kommet godt igennem den første og mest kritiske del af deres behandling.

​Randomiseret

Patienterne med hjerteklapbetændelse blev delt op i to grupper. Den ene fortsatte med den vanlige, lange antibiotikakur. Den anden fik i stedet en behandling, hvor lægerne stoppede antibiotikaen, så snart patienten havde fået mindst to til fire ugers behandling og i øvrigt var kommet sig så godt, at en række faste, lægefaglige kriterier for stabilitet var opfyldt.

I praksis betød det, at den korte behandling i gennemsnit varede 26 dage mod 41 dage i den anden gruppe – altså to uger mindre.

Andelen, der enten døde, fik akut behov for hjerteklapkirurgi eller oplevede blodpropper undervejs, var også en anelse lavere i gruppen med kortere behandling – 8,2 procent mod 10,7 procent.

​Tilbagefald

Den eneste bagside ved medaljen var, at infektionen lidt oftere blussede op igen hos dem, der fik den korte behandling – det skete for godt fem procent mod knap to procent i den anden gruppe. Men de fleste af de tilbagefald var ifølge forskerne enkle at få bugt med: Patienterne kom blot tilbage på antibiotika igen i en periode.

Kasper Iversen og Henning Bundgaard vurderer, at omkring halvdelen af de patienter, danske læger ser i klinikkerne med venstresidig hjerteklap-betændelse fremover vil kunne være kandidater til den kortere, individuelt tilpassede behandling – med de fordele, det giver for både den enkelte patient og for sundhedsvæsnet.