Høfeber er den mest almindelig form for allergi, der hvert forår og sommer plager op mod en million i Danmark. På verdensplan er det mere end 400 millioner. Udbredelsen er støt stigende i den vestlige del af verden, og det er endnu ikke kendt, hvilke mekanismer der ligger bag sygdommen. Men nu er videnskaben i et stort, internationalt studie ledet af forskere fra Københavns Universitet kommet lidt tættere på at forstå, hvad der giver høfeber.
Studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, indeholder data fra mere end 30 studier og har knap 900.000 deltagere fra Europa. Det er på baggrund af de data, at forskerne har kortlagt 41 risikogener, der øger risikoen for at udvikle høfeber. Ud af dem er 20 risikogener nye og hidtil ukendte.
”For høfeber er vores studie det største genetiske studie, der er lavet. Størrelsen har været afgørende for, at vi kunne blive klogere på høfeber, og det kunne kun lade sig gøre ved hjælp af et samarbejde med mange andre forskergrupper fra hele verden. De risikogener, som vi har kortlagt, kan hjælpe med at give en forståelse af, hvad der forårsager høfeber. Og på længere sigt er det hjælpsomt, i forhold til at udvikle lægemidler og bedre behandling mod allergien,” siger Klaus Bønnelykke, klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og tilknyttet Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC), hvorfra han har ledet studiet sammen med professor Hans Bisgaard og seniorforsker Johannes Waage.
Ti procent af høfeber forklaret
Høfeber bliver udløst af luftbårne allergener, som eksempelvis pollen, pelsdyr og husstøvmider. Antallet af personer med allergi er stigende særligt i Vesten herunder Danmark. Det vides endnu ikke præcist, hvorfor høfeber er begyndt at nå epidemiske højder. Men det tyder på, at noget af forklaringen skal findes i den måde vi lever på, mener Klaus Bønnelykke.
”Generne betyder rigtig meget, og tvillingestudier viser, at over halvdelen af sygdomsforekomsten skyldes genetik. Samtidig kan vi se, at utrolig meget må skyldes miljø, da forekomsten af sygdommen er steget over de seneste 100 år. Sygdommen stiger ikke så meget, fordi genetikken ændrer sig. Det tager titusinder af år for genetikken at ændre sig. Derfor tror jeg, at forklaringen skal findes i, at det er et sammenspil mellem risikogener, som dem vi har fundet nu, og forskellige miljøfaktorer, der udløser sygdommen hos folk med risikogener,” fortæller Klaus Bønnelykke.
Selvom studiet er det største og mest omfattende af sin slags, forklarer det ikke til bunds, hvorfor nogle får allergi, og hvorfor andre ikke gør. Det forklarer kun omkring ti procent af sygdommen. Som næste skridt vil Klaus Bønnelykke derfor ikke blot udvide med flere deltagere, men i stedet begynde at kigge på generne i sammenspil med miljøfaktorer, som eksempelvis pollen, forurening og kæledyr.
Genetisk fælleskab med autoimmune sygdomme
I studiet har forskerne også fundet et overlap af risikogener for høfeber og autoimmune sygdomme, som eksempelvis type 1 diabetes, leddegigt og inflammatorisk tarmsygdom. Ligesom antallet af personer med allergi er steget markant over de seneste år, er det samme sket med autoimmune sygdomme. Overlappet af gener kan ifølge Klaus Bønnelykke hjælpe med at forklare hvorfor.
”Vores studie er med til at pege på det genetiske fællesskab, som kan være en nøgle til at forstå, hvorfor disse sygdomme allesammen stiger. Det lader til, at der er nogle fælles faktorer i den vestlige livsstil, som gør, at forekomsten af sygdommene stiger, og vi har endnu ikke forstået hvorfor. Når vi ser overlap med gener, så tyder det på, at det dels er, fordi det er de samme gener, der er med til at udløse sygdommene. Det er en vigtig information, når vi prøver at forstå mekanismer og årsager: At det kan være noget, der ikke kun betyder noget for høfeber, men også for de autoimmune sygdomme,” fortæller Klaus Bønnelykke.
COPSAC er knyttet til Herlev og Gentofte Hospital og er støttet af en række private og offentlige fonde. Blandt andet Lundbeckfonden, Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden, Novo Nordisk Foundation og Danmarks Frie Forskningsfond.