Otte hospitaler og 149 sengeafsnit på tværs af de to sjællandske regioner har i et år bidraget med data, som er samlet ind via et simpelt modul, der er bygget i Sundhedsplatformen til forskningsprojektet. Der er tale om et stort og omfattende projekt, hvor de otte hospitaler på skift i 6 ½ måned har brugt to forskellige værktøjer, hhv. EWS og I-EWS, til at observere og risikovurdere patienter indlagt mere end 24 timer.
Kliniske scoringssystemer som f.eks. EWS (Early Warning Score) er indført på alle hospitaler i Danmark som systematisk observation og risikovurdering af patienter. Den score patienten får, bestemmer, hvor tit patienten skal observeres og evt. ses af en læge. Scoringen levner dog meget lidt plads til det sygeplejefaglige personales kliniske vurdering og er helt uafhængig af, hvad patienten fejler. I projektet er den traditionelle EWS blevet suppleret med en I-EWS-modifikator (Individuel Early Warning Score). Det betyder, at sygeplejefagligt personale via modifikatoren får mulighed for at justere i EWS-scoren baseret på deres kliniske vurdering af patienten. Den kliniske vurdering bygger f.eks. på den enkelte sygeplejerskes erfaring og viden om forventelige sygdomsbilleder.
Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, om I-EWS fungerer lige så godt som det traditionelle EWS, når sygeplejefagligt personale får mulighed for at bidrage med egen klinisk vurdering, og om man dermed kan undgå unødvendige målinger hos klinisk stabile patienter og frigive mere tid til øvrige patienter.
Stort forskningspotentiale
Det er første gang, at Sundhedsplatformen bruges i videnskabelig sammenhæng til at indsamle så mange data fra så mange forskellige hospitaler.
- Vi havde ikke kunnet lave projektet her på tværs af hospitaler, regioner og med så mange afsnit involveret uden brug af modulet i Sundhedsplatformen. Tilbagemeldingen til os lyder, at I-EWS-modifikatoren har været let og enkel at bruge, og via Sundhedsplatformen har vi fået en ensartet, systematisk, løbende og tidstro indsamling af de mange data fra de otte hospitaler. På baggrund af vores erfaringer mener jeg, at der er et stort, forskningsmæssigt potentiale i at bruge Sundhedsplatformen til f.eks. dataindsamling, siger professor Kasper Iversen, som er projektansvarlig.
Hvornår får vi det igen?
Det har været vigtigt, at I-EWS-modifikatoren var nem og enkel at bruge for sundhedspersonalet, og at der poppede en reminder op, som mindede om at bruge den. Tal viser, at I-EWS er blevet brugt, dvs. justeret eller accepteret, i 90 procent af målingerne i projektperioden.
- Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Nogle har f.eks. fortalt, at de har opfattet I-EWS som et skulderklap til deres faglighed og evne til at vurdere selvstændigt, mens andre fortæller, at det har givet afsæt til en god, faglig dialog om patienterne, når man selv skulle tage stilling til scoren, forklarer sygeplejerske Caroline Sophie Langkjær, ph.d.-studerende og en del af den daglige projektledelse sammen med læge og ph.d.-studerende Pernille B. Nielsen.
De to har endda fået henvendelser fra sundhedspersonale som har spurgt, hvornår I-EWS blev permanent.
De mange data skal nu behandles og det skal der komme et resultat og en videnskabelig artikel ud af i 2020.
Fakta om projektet:
- Data er blevet indsamlet via Sundhedsplatformen over et år. Dataindsamling sluttede ultimo oktober 2019.
- I-EWS-modifikatoren er bygget til Sundhedsplatformen af Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden.
- Otte hospitaler på tværs af de to sjællandske regioner har deltaget. I Region Hovedstaden: Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg matrikel), Rigshospitalet (Glostrup matrikel – den medicinske del), Amager og Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital. I Region Sjælland: Sjællands Universitetshospital (Roskilde og Køge matrikler), Holbæk Sygehus og Slagelse Sygehus deltaget. Alle deltagende hospitaler er repræsenteret i projektets styregruppe sammen med forskere og klinikere med interesse i og erfaring indenfor tidlig opsporing af kritisk sygdom.
- Data fra ca. 150.000 unikke patienter er indsamlet fra senge- og akutafdelinger, hvor patienten har været indlagt over 24 timer.
- Læs yderligere om projektet her
- Kasper Iversen var sidste år forfatter på et studie med 6.290 skadestuepatienter. Studiet viste, at sundhedspersonale, der blot ser og snakker med patienten, er bedre til at forudsige risikoen for, om patienten vil dø indenfor henholdsvis 48 timer og de næste 30 dage, end en algoritme er - Læs mere her.