​Siden 2010 er der i alt bevilget 160 mio. kr. til at udvikle Øresundsregionen til et internationalt kraftcenter i behandling af barnløshed. I dag er op til hvert 5. danske par ikke i stand til at få børn ad naturens vej.

For de cirka 3 mio. borgere i området betyder det, at de allerbedste kræfter inden for forebyggelse, behandling, forskning og udvikling samles.

Alle byder ind med deres bedste
Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Hvidovre, Bispebjerg og Holbæk samt Skånes Universitetssygehus i Malmö bliver alle behandlingssteder under Repro Union. I alt 13 afdelinger deltager ud fra devisen, at alle ikke skal kunne det samme, men sammen leverer deltagerne det muliges kunst på en verdensskala inden for reproduktion.

Både Urologisk og Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital deltager i projektet, der blandt andet opretter 25 ph.d.-stillinger, hvoraf de tre placeres i Herlev. Projektet løber fra 1. september og tre år frem.

Samarbejdet begyndte allerede i 2010 som en udløber af et årelangt samarbejde mellem professor, overlæge, dr. med. Jens Sønksen, Herlev, og Aleksander Giwercman, som er professor og overlæge på Reproduktionsmedicinskt Centrum ved Skånes Universitetssjukhus i Malmø.

Barnløse skulle over masser af barrierer
"De første år handlede det om at nedbryde en frygtelig masse barrierer for at sende patienter frem og tilbage mellem Danmark og Sverige. I næste projekt lavede vi en rammeaftale, hvor vi skulle behandle 100 patienter uden intern afregning. Nu er vi endelig nået til, at vi implementerer projektet," fortæller Jens Sønksen, der ikke har tal på de barrierer, der er overvundet gennem de forskellige projektstadier. Læs mere om det grænseoverskridende projekt

Derfor ser han bl.a. frem til, at Repro Union opretter en koordinerende enhed, som sørger for at gøre det gnidningsløst for den svenske rygmarvsskadede mand at komme til Herlev og få assisteret ejakulation, så han kan blive biologisk far. Eller den danske kvinde, der kan få foretaget en genetisk analyse i Malmø, så hun kan få afklaret, om der overhovedet er mulighed for at blive gravid.

"Med hjælp fra vores svenske kolleger kan vi virkelig spare kvinder for unødvendige og belastende fertilitetsbehandlinger," siger Jens Sønksen, der omvendt allerede har hjulpet adskillige svenske mænd med at blive fædre med bl.a. elektrisk stimulation og mikrokirurgi. Behandlinger, som ikke er særligt udbredte i Sverige.

"Den sorte boks" inden for fertilitetsbehandling
Mens Urologisk Afdeling tager sig af den mandlige infertilitet, så vil Gynækologisk Obstetrisk Afdeling deltage med tre forskningsprojekter, der har udgangspunkt i parret og særligt kvinden.

"Vi skal kortlægge samspillet mellem hormonerne i hypofysen og æggestokkene for at sikre optimal modning og ægløsning. Vi skal skræddersy behandlingen til den enkelte kvinde, så behandlingen bliver både så effektiv og skånsom som muligt," fortæller professor og overlæge dr.med. Sven Skouby.

Et andet forskningsprojekt går ud på at dyrke det befrugtede æg, inden det sættes op i kvindens livmoder, så det er i stand til at overleve og gennemføre en graviditet.

Endelig er der et kommende forskningsprojekt om "den sorte boks" inden for fertilitetsbehandling: Hvordan får man ægget til at sætte sig fast i livmoderen.

Vi skal have børn noget tidligere
En vigtig udløber af det regionale samarbejde er rådgivning. Rigshospitalet har haft kæmpe succes med at undersøge og rådgive par, der står og overvejer, om de eksempelvis skal gøre uddannelsen færdig og vente med at få børn.

"Parret kan få afdækket, hvor store deres chancer er for at få børn, hvis de venter. I dag er den gennemsnitlige københavnske førstegangsmor 30 år, og det er en af forklaringerne på, hvorfor så mange par får behov for hjælp til graviditet. Oplysning er på alle måder win-win: Det er meget bedre for borgerne, og vi sparer nogle dyre behandlinger," siger Jens Sønksen.

Relation mellem fertilitet og andre sygdomme
Men succeshistorien stopper ikke ved det regionale, der jo udover bedre behandling handler om forskning, udvikling og flere arbejdspladser både i sundhedsvæsenet og medicinalindustrien. Sideløbende med Repro Union håber projektgruppen, at projektet vil fungere som løftestang i forhold til de store EU-forskningsområder, hvor der frem til 2020 er afsat 72 milliarder euro.

"Vi skal have EU til at anerkende, at reproduktion ikke alene har betydning for en faldende fødselsrate og dermed faldende velfærd. Der er også en relation mellem lav fertilitet og en række andre sygdomme. Der er et kæmpe uafdækket område her," siger Jens Sønksen.