Professor, overlæge, dr. med. Jens Faber viser, hvordan man ved at presse et lille apparat mod et særligt følsomt punkt på brystbenet kan måle sit stressniveau.
Af Ida Steensborg
Det kan være svært at vurdere, om man bare ’har meget om ørerne’ i en periode, eller om man er stresset på den usunde måde, hvor stressen har taget styringen over ens liv og er blevet en kronisk tilstand. Men det kan stressmåleren Ull Meter give dig et meget klart svar på.
- Stress har tidligere været en kompliceret diagnose at stille, men med stressmåleren kan du nu måle din stresstilstand på samme måde, som du kan tage din temperatur og finde ud af, om du har feber, siger professor, overlæge, dr. med. Jens Faber fra Medicinsk Afdeling, der står bag en banebrydende undersøgelse om stresshåndtering ved hjælp af stressmåleren Ull Meter.
Mindre stress og depression
Undersøgelsen omfatter en række videnskabelige forsøg, hvor Jens Faber og hans team har testet stressmåleren både på kontorfolk og senest på hjertepatienter – en patientgruppe, hvis hverdag ofte er præget af angst, usikkerhed og ringe livskvalitet og dermed et højt kronisk stressniveau.
- Vores undersøgelser viser, at patienter, der bruger stressmåleren dagligt og derefter behandler sig selv ud fra et simpelt behandlingsprogram, kan reducere både stress og depression og øge deres livskvalitet, siger Jens Faber.
Hjælp til selvhjælp
I undersøgelsen gennemgik hjertepatienterne et behandlingsforløb med bl.a. akupressur som afstressende metode, men selve metoden er ikke det afgørende, lyder det fra Jens Faber:
- Det vigtigste er, at du tager ejerskab til din situation. Dvs. forholder dig til dit stresstal og gør dét, der er afstressende for dig. Det geniale er, at måleren kan gøre dig opmærksom på et problem, som du så kan gøre noget ved.
Stop op i tide
Ubehandlet kronisk stress kan ifølge Jens Faber få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser:
- Stress handler bl.a. om kroppens produktion af stresshormonet kortisol. Et hormon, vores binyrer udskiller, når vi fx føler os pressede. Det er ganske ufarligt, så længe du ’falder ned’ igen efter en akut stress-episode. Det er først et problem, hvis du konstant har stresshormonet i kroppen. Det betyder nemlig, at din krop og hjerne aldrig kan afstresse og restituere – ikke engang når du sover.
- Derfor er det skelsættende, at du nu på en meget enkel og nem måde kan få et objektivt billede af din stresstilstand, så du ved, om du bør gøre noget, slutter Jens Faber.