Har du lyst til at være med i et forskningsprojekt? Så har du chancen netop nu for at melde dig som forsøgsperson.
Læge og ph.d.-studerende på Center for Diabetesforskning, Herlev og Gentofte Hospital, Signe Foghsgaard, forsker i forebyggelse af diabetes hos kvinder, der tidligere har haft svangerskabsbetinget diabetes. Til sit forskningsprojekt søger Foghsgaard nu otte raske kvindelige forsøgspersoner.
Hvem kan deltage?
- Kvinder, der har født inden for de seneste 10 år
- Kvinder mellem 25-45 år
- Kvinder med et BMI mellem 30 og 40
- Kvinder, som ikke har diabetes i nærmeste familie
Forsøgspersonerne skal deltage i to forsøgsdage på Center for Diabetesforskning, Herlev og Gentofte Hospital. Undersøgelserne rummer blandt andet glukosebelastning-undersøgelser, helkrops-dexaskanning og ultralydsskanning af leveren.
Projektet er godkendt af Etisk Komité og tilbyder kompensation efter gældende regler.
Er du interesseret i at høre mere eller melde dig som forsøgsperson, kan du kontakte læge Signe Foghsgaard på tlf: 38 67 33 20 eller
signe.foghsgaard@regionh.dk