Gå til hovedindhold

​​​

Tag familie og venner under armen og med til Åbent Hospital

Gå på skattejagt, mød en superhelt og måske endda se hele vejen hjem fra 26. etage fra taget af Herlev Hospital. 

Tag familien med til Åbent Hospital, når vi slår dørene (og taget) op søndag den 6. september kl. 10:00 - 13:00

Bamsehospital: Vi står klar med bandage og stetoskop - til børnenes bamser

Vi får nemlig fornemt besøg af de frivillige medicinstuderende fra Bamsehospitalet København, der bl.a. kan gøre børnene klogere på røntgenskanninger, blodprøver og meget mere. Deres mission er at bringe hospitalsoplevelsen ned i børnehøjde og derved skabe en større tryghed til sundhedsvæsnet. Dette gør de ved at tage udgangspunkt i bamsen, hvor både barn og bamselæge må hjælpes ad. ​

Åbent Tag: Tør du stå på toppen af en af Danmarks højeste bygninger?

Vi har som noget ekstraordinært også fået lov til at åbne taget på Herlev Hospital, så nysgerrige besøgende kan fornemme de højder personalet til dagligt arbejder i. Selvom elevatoren kører til 25. etage, skal du være forberedt på at klare sidste etage til fods på trapperne.

Andre aktiviteter, som du bl.a. kan opleve til Åbent Hospital

  • Skattejagt
  • Mød hospitalsklovnene​
  • Rundvisning i 'det hemmelige hospital' 
  • VR-briller ved blodprøvetagning
  • Få vurderet dit modermærke
  • Mød en politihund og sid i en brandbil
  • Se superhelte rappelle ned af hospitalets tårn
  • Og meget meget mere!

​Du kan læse mere på Herlev Hospitals egen hjemmeside – der er enkelte aktiviteter, der kræver tilmelding. Tryk her for at blive videresendt til arrangementet Åbent Hospital

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden