Af Irene Woetmann Hvidtsted, overlæge på Herlev og Gentofte Hospitals ortopædkirurgiske afdeling
Vi har knapt fjernet jule- og nytårspynten før arbejdet med at indfri nytårsforsætterne går i gang. Først i det nye år stiger mange i løbeskoene, for vi skal i form og måske oven i købet træne op til den halvmaraton, som vi kom til at vædde om i et muntert øjeblik nytårsaften.
Men indimellem ender de store mål om den gode form i overbelastningsskader, smerter og ærgrelse. På Herlev og Gentofte Hospitals ortopædkirurgiske afdeling behandler vi mange idrætsskader, og vores oplevelse er, at mange har svært ved at acceptere, at deres krop siger fra. De vil have hjælp til hurtigst muligt at genoptage træningen.
Den typiske overbelastningsskade for løbere er inflammatoriske betændelsestilstande i senetilhæftningerne. Det er der, hvor senerne hæfter til knæet, enten på siden af knæet (løberknæ) eller foran (springerknæ).
Overvurderer du din krop?
Motionsløberne er typisk startet for hurtigt med at løbe, har øget distancerne for meget eller har løbet i forkerte sko, der ikke tager højde for, at deres fødder ikke rammer præcist vinkelret på underlaget. Et problem, der i øvrigt tit rammer midaldrende løbere, fordi skævheder ofte tager til med alderen.
Jo ældre man er, desto mere jævnt skal man træne. Men mange i 40-50-års alderen overvurderer, hvad deres krop kan yde og klare. Og de har svært ved at indse, at det tager tid at slippe af med en overbelastningsskade, og at man skal holde op med at løbe for en tid.
Heldigvis kan man selv gøre noget. Først og fremmest kan løberen med smerter i knæet træne på andre måder. Det gælder om at aflaste knæet for kroppens vægt. Så man kan cykle, ro eller lave fitness med benpres, hvor knæet ikke bærer kroppens vægt. Vi ser næsten ingen idrætsskader hos motionister, der cykler. Altså ud over dem, der falder – men så er det nærmest en trafikskade.
Start på et godt underlag
Andre løbere får smerter i akillessenen – de såkaldte tendinitter. Det skyldes ofte, at de har løbet på et dårligt eller ujævnt underlag. Asfalt er f.eks. hårdt for benene, og det er heller ikke klogt at starte sin løbetræning med at løbe cross country – uden for stierne i skoven.
Andre får smerter i akillessenen på grund af forkerte sko. Her kan det hjælpe at udstrække senen – man kan finde gode programmer på www.sportnetdoc.dk.
De bedste råd, jeg kan give løberne, er dog at forebygge skaderne.
Det handler om at planlægge sin træning nøje. Og her kan motionisterne faktisk lære en del af maratonløberne. De ved, at det er en stor opgave at komme i form. Så de bruger løbeklubber, hvor de sparrer med andre og følger programmer, der nøje fortæller, hvor meget de skal træne hver uge. Hvis du for eksempel ikke løber til daglig og sætter dig som mål at kunne løbe fem kilometer to gange om ugen, skal du regne med at bruge 8-10 uger. |
Vrid i knæet
Kaster man sig over fodbolden, skal man være opmærksom på, at særlig indendørsfodbolden kan være hård ved knæene og give mere alvorlige skader i korsbånd og menisk. Indendørsskoene har godt fat i underlaget, og forsøger man at lave en vending, giver det et særligt stort vrid i knæet.
Overtræning spiller også ind ved en del korsbåndsskader, der kan give gener resten af livet. Hos nogle giver den pludselige træningsmængde fibersprængninger, mens andre får inflammationstilstande og kramper ved skinnebenene. Det skyldes, at musklerne udvikler sig for hurtigt i forhold til bindevævsposerne. Der er ganske enkelt ikke rigtigt plads til musklerne, og så gør det ondt.
Heldigvis går de fleste idrætsskader over af sig selv – hvis man ellers giver kroppen tid til at falde til ro.
Og jeg vil ikke tale for, at nogen skal dyrke mindre idræt eller holde op med at løbe. For motionen er altafgørende for vores sundhed. Men lidt omtanke kan spare mange for ærgrelser. Frem for alt kræver det tid. Tid til at opbygge den gode form. Og tid til at hvile, når kroppen indimellem siger fra.