​

Hjerteklapforsnævring er den hyppigste klapsygdom i den vestlige verden og forekommer hos 2-7 % af alle over 65 år. Det er en lidelse, der belaster hjertet når blodet skal pumpes ud i hovedpulsåren. Med tiden kan det give en fortykket hjertevæg, alvorlige slidskader på hjertet og ultimativt hjertesvigt.

Nu viser et nyt, stort studie, at svær overvægt er forbundet med en markant øget risiko for at udvikle sygdommen. Og sammenhængen er overraskende klar, siger Børge Nordestgaard, overlæge og professor på Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet.

- Vores studie viser, at risikoen for at udvikle hjerteklapforsnævring, også kaldet aortastenose, er 2-3 gange større hos den del af befolkningen, som er svært overvægtige, når man sammenligner dem med normalvægtige. Også når man tager højde for andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, kolesterolniveau og diabetes. Overvægten i sig selv udgør et problem, siger Børge Nordestgaard.

Risikoen bliver endnu højere, hvis man både har et højt BMI og et højt talje-hofte-forhold.

Øget opmærksomhed på svær overvægt

Den nye viden betyder, at der er grund til ekstra opmærksomhed når svært overvægtige oplever symptomer som åndenød, brystsmerter, eller besvimelser ved anstrengelse, siger læge og ph.d.-studerende Morten Kaltoft, som er én af forfatterne bag studiet.

- Det er symptomer, som man måske vurderer skyldes besvær på grund af overvægten i sig selv, men som i virkeligheden kan være forårsaget af hjerteklapforsnævring. Har man et af de tre symptomer, bør man altid opsøge sin egen læge, siger Morten Kaltoft.

Når der er tale om en svær forsnævring, kan den behandles med en operation, hvor man indsætter en ny, kunstig hjerteklap – enten ved en åben operation eller mere nænsomt gennem blodkarrene via et rør i lysken. Der er stor bedring efter operation, men resultaterne er allerbedst, hvis man identificerer sygdommen tidligt i forløbet.

- Studiet giver os derfor anledning til at undersøge hvordan overvægt påvirker udvikling af hjerteklapforsnævring. På den måde kan vi forhåbentlig få en bedre forståelse af mekanismerne bag, og måske øge mulighederne for at forebygge sygdommen, siger Morten Kaltoft.

Sygdommens hyppighed forventes at stige mærkbart de kommende år i en befolkning, der bliver ældre, og hvor 56 % er overvægtige, heraf 16 % i svær grad.

Resultaterne fra undersøgelsen bygger på data fra 108.000 personer fra Herlev/Østerbroundersøgelsen, hvor man udover mål som højde, vægt, blodtryk og en række blodprøver også har undersøgt gener, der øger risikoen for overvægt. I løbet af 9 år udviklede 1215 personer aortastenose og 467 personer blev opereret for sygdommen.

Det nye studie er publiceret i de amerikanske hjertelægers anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology.

Studiet er finansieret af Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstadens Forskningsfond og Novo Nordisk Fonden.

Fakta

Aortastenose

I følge Dansk Cardiologisk Selskab skønnes mindst 100.000 at lide af en hjerteklapsygdom, hvor aortastenose er klart den hyppigste. 25-35 % af personer over 65-70 år har tegn på en beskeden forsnævring i aortaklappen, når man ser hjertet på en ultralydskanning. 2-7 % har en blodcirkulation, der er påvirket af forsnævringen.

Hvis lægerne finder ud af, at man har en forsnævring i aortaklappen, og at forsnævringen er udtalt, vil man normalt blive kontrolleret med halve eller hele års mellemrum.

Sygdommen er 3-4 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.

I 2008 blev der udført 1933 udskiftninger af en hjerteklap.

Ubehandlet vil restlevetiden være 5 år, når man har anstrengelsesudløste brystsmerter, 3 år når man oplever anstrengelsesudløste besvimelser og kun 2 år, når der konstateres hjertesvigt.

Svær overvægt er defineret ved et BMI på 30 eller derover.

Kilder: Sundhed.dk og Dansk Cardiologisk Selskab.