Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som måske melder sig for patienter og pårørende. Siden bliver løbende opdateret med nye spørgsmål og svar.
Nyheden vil blive opdateret løbende.
Sidst opdateret onsdag den 25. april 2018.
Q&A
Jeg er patient - skal jeg gøre noget?
Nej, medmindre du hører fra hospitalet, skal du regne med, at din tid til operation, undersøgelse, kontrol eller behandling gennemføres.
Jeg er pårørende – hvordan kan jeg hjælpe?
Hvis du er pårørende til en patient, som er i tvivl om, hvordan han eller hun skal forholde sig i tilfælde af en konflikt, så er fire vigtige pointer:
1. Konflikt eller ej, så varetager hospitalerne alle funktioner, som er livsvigtige, uopsættelige og påkrævede for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger.
2. Det er Region Hovedstadens mål, at vi får et nødberedskab, hvor alle kræftpatienter bliver behandlet
3. Hospitalerne booker nye aftaler med patienterne, indtil en konflikt måtte træde i kraft.
4. Medmindre patienten hører fra hospitalet, skal du regne med, at operation, undersøgelse, kontrol eller behandling gennemføres.
Hvordan berører konflikten hospitalerne i Region Hovedstaden?
På nuværende tidspunkt er det meget vanskeligt at vurdere. Konsekvenserne vil afhænge af en lang række faktorer som f.eks. omfang og længde af en konflikt.
Det vi ved, er at:
• Ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikopter er ikke berørt af en konflikt.
• Vi går efter at forhandle nødberedskaber, så hospitalerne under en eventuel konflikt kan varetage funktioner, som er livsvigtige, uopsættelige og påkrævede for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger.
Hvis der bliver konflikt – hvornår begynder den så?
Forligsmanden besluttede den 28. marts at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked 14 dage og den 18. april yderligere 14 dage.
Når parterne ikke til enighed inden for 14 dage, vil en strejke iværksættes fra den 6. maj, mens en lockout kan træde i kraft den 12. maj.
Erklærer forligsmanden forhandlingerne for afsluttet uden resultat, vil en strejke og lockout kunne bryde ud samtidig fem dage senere.
Hvem svarer på spørgsmål om patientrettigheder?
De nuværende patientrettigheder gælder også under en konflikt. Du kan læse mere om rettighederne her:
Hvis du som patient eller pårørende har spørgsmål til muligheder og rettigheder, kan du henvende dig telefonisk til en af regionens patientvejledere. Telefonerne er åbne mandag til torsdag kl. 10 - 13, fredag kl. 10 – 12. Patientvejlederne træffes nedenstående telefonnumre:
Amager og Hvidovre Hospitaler:
38 66 66 31
38 66 66 42
Herlev og Gentofte Hospital:
38 66 66 36
38 66 66 40
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler:
38 66 66 32
38 66 66 34
Nordsjællands Hospital:
38 66 66 35
38 66 66 41
Rigshospitalet:
38 66 66 37
38 66 66 44
Bornholms Hospital:
38 66 66 33
Patientvejledningen er omfattet af lockout, og vil derfor ikke være åben, hvis der kommer lockout.
Bliver kræftpatienter behandlet under en konflikt?
Det er Region Hovedstadens mål, at vi får et nødberedskab, hvor alle kræftpatienter bliver behandlet.
Bliver kræftkontroller gennemført under en konflikt?
Det kan vi desværre ikke svare på endnu, men så snart der er klarhed over spørgsmålet, vil svaret fremgå her.
Gælder udredningsretten og behandlingsgarantien under en konflikt?
Regler om udredningsret og behandlingsgaranti gælder stadig. Det er dog ikke sikkert, at udredning og behandling kan gennemføres rettidigt, fordi tiden kan blive aflyst, jf. konflikten.
Bliver fødende berørt af konflikt?
Selve fødslerne er en del af nødberedskabet og foregår som normalt.
Bliver praktiserende læger omfattet af konflikt?
De praktiserende læger er ikke omfattet af konflikt. Men lægernes samarbejde med hospitalerne om f.eks. prøvesvar og undersøgelser vil være påvirket. Akutte prøver vil blive undersøgt.
Andre praksisydere dvs. praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer og tandlæger er heller ikke omfattet af konflikt.
Kører patienttransporterne som normalt?
Den siddende patienttransport er ikke omfattet af konflikt, men de medarbejdere der bestiller kørslerne kan være omfattet af den. Derfor kan den siddende patienttransport være berørt af konflikten.
Ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikopter er ikke berørt af en konflikt.
Bliver 1813 påvirket af konflikt?
Nej, medarbejderne 1813 er ikke påvirket af konflikt.
1813 er åben som normalt. Dvs. der er erfarne sygeplejersker, der tager imod dit opkald. Sygeplejerskerne kan rådgive og vurdere dit behov for hjælp. Du kan også tale med en læge efter kl. 16.00.
Hvilke opgaver bliver løst under en konflikt?
Under en konflikt udføres det, der hedder livsvigtig, uopsættelig og påkrævet behandling der er nødvendig for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger.
Patienter der er omfattet af nødberedskabet, får tilbudt normal behandling.
Hvor det er lægefagligt forsvarligt, bliver patienterne udskrevet.
Nødberedskaber De områder af Region Hovedstaden, der rammes i tilfælde af strejke bliver omfattet af et nødberedskab, som er forhandlet på plads.
Nødberedskaberne i tilfælde af lockout er iøjeblikket igang med at blive forhandlet på plads.
Nødberedskaberne har til formål at sikre, at akutte patienter bliver behandling på trods af en konflikt.
Undtaget fra lockouten er en række sårbare patientgrupper, herunder alle psykiatriske patienter.
Strejkevarsel 8. maj 2018
Amager-Hvidovre Hospital (læger med specialerne radiologi og anæstesiologi)
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital (læger med specialerne radiologi og anæstesiologi, sygeplejersker, sundhedspersonale, bioanalytikere)
Bornholms Hospital (læger med specialerne radiologi og anæstesiologi, sundhedspersonale)
CIMT (Center for IT, Medico og Telefoni) (sygeplejersker, bioanalytikere)
Rigshospitalet Glostrup (sygeplejersker, sundhedspersonale)
Herlev-Gentofte Hospital (læger med specialerne radiologi og anæstesiologi, sygeplejersker)
Nordsjællands Hospital (læger med specialerne radiologi og anæstesiologi, sundhedspersonale
Region Hovedstadens Apotek (ansatte på den akademiske fællesoverenskomst og tandlægeoverenskomsten
Region Hovedstadens Akutberedskab
Rigshospitalet (læger med specialerne radiologi og anæstesiologi, sygeplejersker, sundhedspersonale, bioanalytikere)
Lockoutvarsel 12. maj 2018: