Stine Fabricius Langergaard bliver ny chefsygeplejerske på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme

Stine Fabricius Langergaard tiltræder som chefsygeplejerske 1. marts efter at have været konstitueret i stillingen siden 1. oktober sidste år.

Vent...

​​Stine Fabricius Langergaard har været ansat på afdelingen som oversygeplejerske i Klinik for Hudsygdomme siden august 2018.

Inden Stine kom til Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, har hun bl.a. været ansat på Akutafdelingen på Holbæk Sygehus, og før det var hun ansat som sygeplejerske på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi her på hospitalet i fem år.

 

Vicedirektør Helene Bliddal siger:

- Jeg er meget glad for, at Stine har sagt ja til at blive chefsygeplejerske på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme. Stine har indgående kendskab til afdelingen og dermed viden om, og indsigt i specialerne og i sammenhængende patientforløb. Med Stine om bord er jeg sikker på, at vi står med et stærkt ledelsesteam, og jeg ser meget frem til vores samarbejde.

 

Stine Fabricius Langergaard ser også frem til at fortsætte i afdelingen:

- Jeg er utrolig glad, stolt og ydmyg over at få lov til at fortsætte permanent som chefsygeplejerske i Afdeling for Allergi, Hud og Kønssygdomme. Jeg glæder mig til fortsat at være med til at skabe og bidrage til de bedste rammer for en attraktiv arbejdsplads med fokus på bl.a. høj trivsel, faglighed og udvikling af sygeplejen.

Den tillid, der er blevet vist mig – både fra direktionen, hospitalsledelsen, ledelsen i vores egen afdeling og alle vores medarbejdere, er jeg glad for, og taknemmelig over, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.

 

Stine er 41 år og bor i Gentofte sammen med sin mand Michael Fabricius Langergaard, som er læge. Sammen har de tre børn. Fritiden bruger hun med familien og venner og en masse fysisk aktivitet. Stine er desuden i gang med en MPG fra CBS. ​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor