Hvornår skal du vaske/spritte dine hænder?
Hvis du er patient:
- Når du ankommer til afdelingen
- Før du forlader din stue
- Før du spiser
- Når du har været på toilettet
- Når du har pudset næse, nyst eller hostet
- Hvis du har rørt ved sår eller forbindinger
Hvis du er pårørende:
- Når du ankommer til afdelingen
- Når du forlader en patientstue
- Når du henter mad eller drikke
- Før og efter hjælp til din pårørende
- Når du har været på toilettet
- Når du har pudset næse, nyst eller hostet
Mest afgørende årsag til overførsel af smitsom sygdom
Manglende håndhygiejne er den mest afgørende årsag til, at vi overfører smitsomme sygdomme til hinanden i vores samfund. Det gælder også, når du færdes på et hospital som patient, pårørende eller besøgende.
Alvorligt, hvis du er syg eller svækket
Op mod 10 procent bliver på grund af manglende håndhygiejne smittet med en bakterie eller virus, når de er indlagt på et hospital. Og hvis du i forvejen er syg eller svækket, så kan det få meget alvorlige konsekvenser. Med rene hænder undgår du at blive smittet og at smitte andre.
God håndhygiejne forebygger en lang række sygdomme fra influenza og diarré til børnesår og øjenbetændelse.