Regionens hjemmesider er desværre ustabile

​Regionens hjemmesider er under angreb udefra. Angrebene betyder, at hjemmesiderne i perioder er utilgængelige for brugerne.

​Såkaldte DDOS-angreb

Angrebet sker ved unaturligt mange samtidige forespørgsler på websiderne og kaldes teknisk for et DDOS-angreb (Distributed Denial of Service). 
 
Regionens Center for It, Medico og Telefoni har sammen med regionens netværksleverandør arbejdet på at modgå angrebet, men tiltagene har indtil videre ikke været tilstrækkelige.

Tidobbelt netværkskapacitet

I dag, d. 25. juni 2015, bliver regionens netværksforbindelser opgraderet til den tidobbelte kapacitet, og samtidig aktiverer netværksleverandøren en udvidet beskyttelse mod DDOS-angreb. 

Regionens Center for It, Medico og Telefoni forventer, at disse tiltag vil afhjælpe problemet.​
Redaktør