1. maj fylder Thomas Dahl Pedersen 40 år. Samme dag kan fejre etårs jubilæum i sit drømmejob på Herlev Hospital, hvor han i øvrigt også kom til verden tilbage i 1986. Nu er det hans opgave at sikre de afdøde en værdig afsked med livet, når de skal på deres sidste rejse fra kapellet på hospitalet.
Det er mange tråde, der flettes sammen her. Det handler om liv, men også om død, i et job mange vil opfatte som grænseoverskridende. Men for Thomas er det i den grad meningsgivende, og hans tilgang til afdøde er den samme, som den er over for de levende.
- Som portør, og i det hele taget, skal vi behandle patienterne med empati, værdighed og forståelse – og det samme gør sig gældende her, siger han.
Jobbet som obduktionstekniker og kapelassistent hører under Afdeling for Patologi, hvor Thomas og to kolleger på skift varetager arbejdet i kapellet. Det praktiske arbejde består blandt andet i at åbne den afdøde ved obduktioner, hvis det er relevant. Han fjerner også hornhinder, hvis de skal doneres, og sikrer, at afdøde er gjort pænt i stand.
Taler til afdøde
Men især det relationelle, det at give både afdøde og pårørende den bedste afsked, er afgørende for Thomas.
- Jeg går nogle gange og taler med afdøde om, hvad der sker: "Hr. Nielsen, nu kører vi lige en tur". Det lyder måske lidt skørt, men for mig er det et spørgsmål om værdighed, siger han.
Det samme gælder for de efterladte, hvor målet er at give den bedst mulige oplevelse, i den sværeste situation i deres liv.
Han husker en bestemt oplevelse med et barn, hvor forældrene flere gange var på besøg i kapellet for at tage afsked.
- Da forløbet blev afsluttet henvendte bedsteforælderen sig til mig og sagde "De er meget glade for, at det er dig, der passer på deres datter". Det er det, det hele handler om, konstaterer Thomas Dahl Pedersen.
Fra drøm til virkelighed
Rejsen til det for mange overraskende drømmejob tog 21 år fra han første gang stiftede bekendtskab med det. Som 18-årig blev han portørafløser og startede nogle år efter på portøruddannelsen på Frederiksberg Hospital. Det indebar besøg på alle afdelinger og første uge var i kapellet. Efter et par dage fik han mulighed for at se en obduktion på Bispebjerg Hospital, og det gjorde udslaget.
- Jeg sagde ja, uden at vide, hvad jeg gik ind til. På Bispebjerg overværer jeg to obduktioner, og til min store overraskelse får jeg at vide, at ham der gør det, er helt almindelig portør. Jeg kørte derfra og tænkte "det skal jeg!".
Men stillingerne er få og årene gik, så først da der i 2025 dukkede et stillingsopslag op fra Herlev Hospital bød muligheden sig. Og den tog han.
- Første arbejdsdag var på min fødselsdag på det samme hospital, hvor jeg kom til verden. Det kan noget, griner Thomas.
Empati er nøglen
Og han har ikke fortrudt. I de uger, hvor han ikke er i kapellet, hjælper han til på afdelingen med et bredt udsnit af opgaver – lige fra at skifte væsker, fordele varer til at lave snit i knogler, der skal undersøges. Men han forsøger at tage tankegangen fra kapellet med sig.
- Min tilgang er nok, at evnen til at udvise forståelse for andres situation er rigtig vigtig – det gælder over for patienter, men også over for kolleger.