Over 1000 gæster til Åbent Hus

​Det strømmede ind med gæster i alle aldre, da Herlev Hospital åbnede dørene til Åbent Hus med fokus på nybyggeriet. Se billeder fra dagen.

Taget på sengetårnet var åbent, så alle gæster kunne nyde udsigten og se nybyggeriet fra oven, mens projektledere fra Nyt Hospital Herlev fortalte, hvad de kunne se.


Børnene fik sig en snak med ambulanceføreren og fik et kig ind i ambulancen. Sirenen blev også afprøvet.


Et af de helt store hits var den guidede tur i tunnellerne, hvor man kunne se de lyserøde robotter køre rundt.


Steno Diabetes Center Copenhagen stillede op med blodsukkermåling og rådgivning om diabetes.


Hospitalets diætister lavede fedtmålinger og gav gode råd om BMI og sund kost. 


Både børn og voksne var ivrige for at lære genoplivning under kyndig vejledning af hjertestopinstruktører.


Hospitalsdirektør Klaus Lunding gik i dialog med de intereserede gæster og fortalte om nybyggeriets perspektiver for fremtidens patientbehandling.


Børn og andre bilglade sjæle kunne klatre rundt i de store lastbiler og prøve at køre med fjernstyret lastbil på p-pladsen. Det var det frivillige initiativ 'Lastbiler for børn', som stillede op med en hel kortege af lastbiler.


Gæsterne smagte patientmaden og kunne mæske sig i køkkenets små snitter og lækre citronfromage.


Der var mulighed for at få en snak med regionsrådspolitiker Marianne Stendell.


Mange deltog i konkurrencen om biografbilletter ved at svare på spørgsmål om byggeriet.


Børne- og ungeafdelingen havde stillet en neonatalstue med kuvøse, seng og apparatur op i store mødesal, så alle kunne se, hvordan det foregår med mor og barn på sådan en stue.


Der var rundvisning på hospitalets topmoderne rensninganlæg og rig mulighed for dialog med den engagerede rundviser.


Redaktør