Herlev og Gentofte Hospital: Opsporing af undernæring og dehydrering hos ældre

​Mange ældre patienter er ved indlæggelse i risiko for både underernæring og dehydrering. ​Især dehydrering kan være svært at identificere.

Vent...

Begge tilstande er dog vigtige at identificere for at iværksætte rette behandling, og mindske risikoen for flere alvorlige overlappende konsekvenser.

Klinisk diætist, Camilla Balle Bech, forsker netop i, om der er en metode, der på én gang kan opspore begge tilstande.

- Det ville være ideelt, hvis vi kunne opspore disse patienter med samme metode, da de nuværende validerede metoder til at opspore dehydrering er baseret på blodprøver, hvilket ikke er til rådighed i samme omfang før og efter indlæggelse. Når det handler om ernæringsrisiko og underernæring findes en lang række forskellige værktøjer, som er baseret på bl.a. vægt, BMI, uplanlagt vægttab, funktionsniveau og kostindtag, og dermed ikke blodprøver

I studiet har Camilla undersøgt, om ét eller flere af værktøjerne til at opspore ernæringsrisiko og/eller underernæring, også kan opspore de patienter, som er dehydreret ved indlæggelse. Desværre indikerer resultaterne, at det ikke er muligt.

Camilla er en af de forskere, der præsenterer deres studier ved årets Forskningens Dag d. 7. november her på hospitalet

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor