​Kvinder lader gerne en måling af deres personlige risiko for brystkræft bestemme, hvor ofte de skal til mammografiscreening, også de kvinder med lav risiko, der bliver tilrådet at der skal gå fire og ikke de sædvanlige to år mellem hver undersøgelse. Og kvindernes psykologiske trivsel ser heller ikke ud til at blive påvirket af kendskab til deres risikoprofil.

Det viser et nyt studie, som udspringer af forskningsprojektet PRSONAL på Herlev og Gentofte Hospital.

Her sammenligner forskere kvinder, der følger det nuværende screeningsprogram for brystkræft med kvinder, der følger et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko, så hun får tilbudt screening sjældnere eller oftere end i dag.

Nu har forskerne fået det første data, der viser om de kvinder, der er i lav risiko, rent faktisk også tager imod tilbuddet om færre undersøgelser. Og om det påvirker kvindernes trivsel at få et automatiseret svar på deres risiko, hvad enten den er høj eller lav.

Og svaret er både vigtigt og klart, siger professor og overlæge, Stig E. Bojesen, Afdeling for Klinisk Biokemi på Herlev og Gentofte Hospital.

 - Langt størstedelen af de kvinder, som på baggrund af en lav risiko-score, blev anbefalet et fire års interval mellem screeninger accepterede dette, selvom de tydeligt fik forklaret at de ifølge loven har ret til screening hvert andet år. Og metoden, hvor kvinderne udelukkende via en digital besked fik svar på deres risikoprofil og anbefalede screeningsinterval, har hos langt de fleste kvinder ingen, eller meget lille indflydelse på deres kortsigtede, psykologiske trivsel. Det bekræfter os i, at en risikoinddelt screening kan fungere, og at vi - hvis projektet bliver en succes - potentielt kan spare både kvinder og sundhedsvæsen for unødvendige undersøgelser, siger Stig E. Bojesen, der leder PRSONAL.

I studiet fik kvinderne målt deres risiko for at udvikle brystkræft de næste 10 år. En risiko på under 2,44% blev kaldt lav, mellemgruppen lå mellem 2,44 og 5,15%, gruppen med forhøjet risiko lå mellem 5,15 og 8,00%, mens højrisikogruppen havde en risiko på over 8,00%. I gennemsnit har kvinder i den aldersgruppe en 10-års risiko på ca. 3%.

Forskerne viste i et studie sidste år, at modellen for risikovurdering med stor sikkerhed kan fortælle kvinder, hvor stor eller lille deres risiko er for at få brystkræft. Det sker ved bl.a. at kigge efter hyppige genetiske mutationer, kombineret med oplysninger om kvindernes livsstil og familiehistorie.

Ved at tage højde for den enkelte kvindes risiko for brystkræft kan kvinder med høj risiko få fordelene ved at blive screenet oftere. Samtidig bliver kvinder med lav risiko skånet for unødvendige røntgenundersøgelser.

- Det overrasker mig, at de første resultater viser, at langt de fleste kvinder accepterer længere tid mellem mammografierne. Før vi gik i gang, var vi bekymrede for, om mange kvinder med lav risiko ville melde sig ud af studiet for at få mammografi efter to år, som de har ret til, men det gjorde de ikke, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse. 

FAKTA OM STUDIET:

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Breast https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0960977626000536

Det bygger på data fra et lodtrækningsstudie af knap 1800 kvinder. Kvinderne har besvaret skemaet 90 dage efter de modtog deres individuelle risikovurdering. Der bliver lavet to tilsvarende opfølgninger senere. Disse skal måle hvad kvinderne rent faktisk gør i forhold til screening og anden sundhedsadfærd, og ikke kun hvad de fortæller til projektet.

FAKTA OM SCREENINGSPROGRAMMET FOR BRYSTKRÆFT:

Kvinder mellem 50 til 69 år bliver hvert andet år (+/- tre måneder) inviteret til screening for brystkræft. Som kvinde bliver man første gang inviteret, når man er mellem 50 og 52 år og sidste gang, når man er mellem 68 og 69 år.

Kvinder som tidligere er opereret for brystkræft eller forstadier til brystkræft fortsætter med at modtage invitationer til screening for brystkræft til og med, de fylder 79 år.

En brystkræftscreening (mammografi) er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan vise, om der er forandringer i brystet, der kan være tegn på brystkræft.

FAKTA OM PRSONAL

Projektet er et samarbejde mellem Region H, Region Midt, Kræftens Bekæmpelse og Cambridge University, UK. https://prsonal.dk/

Formålet med PRSONAL er at sammenligne det nuværende screeningsprogram med et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko, så hun får tilbudt screening sjældnere eller oftere end i dag.

Kvinder, der deltager i projektet, inddeles i fire risikogrupper:

• Kvinder med lav risiko bliver inviteret til screening hvert fjerde år – i stedet for hvert andet år. Kvinder i lav risiko kan dog frit vælge fortsat at følge det sædvanlige screeningsprogram.
  
  
• Kvinder med mellem risiko bliver inviteret til screening hvert andet år, ligesom de gør i det nuværende program.
  
  
• Kvinder med forhøjet risiko bliver inviteret til screening hvert år og undersøgt med både almindelig og udvidet mammografi (3D-mammografi).
  
  
• Kvinder med høj risiko bliver inviteret til mammografi hvert år og vil få supplerende MR-scanning af brystet (MR-mammografi).

Risikogrupperne fordelte sig således: 49% havde lav risiko, 40% havde mellem risiko, 8% forhøjet risiko og 3% havde høj risiko.