Blodfortyndende medicin kan redde livet for patienter med forkammerflimren, der er i risiko for at få en blodprop – men behandlingen er også et tveægget sværd: På den ene side nedsætter den risikoen for blodpropper. På den anden side øger den risikoen for indre blødninger, hvor særligt hjerneblødninger frygtes.
- Der findes i dag flere typer blodfortyndende medicin, og det er derfor væsentligt at få svar på, om der er forskel i virkning og bivirkning, særligt i forhold til en så alvorlig bivirkning som hjerneblødning, fortæller Laila Stærk, læge og forsker ved Hjertemedicinsk Forskningsenhed på Herlev og Gentofte Hospital.
Hun har netop afsluttet et forskningsprojekt, der har sammenlignet to typer af blodfortyndende medicin, NOAKs og warfarin, for virkning mod blodpropper i hjernen og bivirkning i form af hjerneblødning. Warfarin er traditionel behandling og har været brugt i mange år, mens NOAKs er en nyere type blodfortyndende medicin.
- Undersøgelsen viste, at de nye og traditionelle præparater er lige effektive til at forebygge blodpropper, men NOAKs giver mindre risiko hjerneblødning, siger Laila Stærk og fortsætter:
- Undersøgelse er baseret på en stor mængde data fra mennesker med forkammerflimren, der alle har været i blodfortyndende behandling. Derfor har det været en unik mulighed for direkte at sammenligne typer af blodfortyndende medicin.
Forkammerflimren er den mest almindelige forstyrrelse i hjerterytmen og mere end 10 millioner europæere er ramt. Den giver øget risiko for blodprop i hjernen, og patienterne bliver derfor ofte sat i forebyggende og livslang behandling med blodfortyndende medicin.
Landsdækkende undersøgelse
Undersøgelsen omfattede 43,299 patienter med forkammerflimren og viste, at risikoen for at få en blodprop i hjernen inden for et år var på 2,0-2,5 % blandt alle patienter. De patienter, der blev behandlet med NOAKs, havde en risiko for hjerneblødning 0,3-0,4%, mens risikoen var på 0,6% for patienter behandlet med warfarin.
Undersøgelsen er et registerstudie, der inkluderer danske patienter, der har været i behandling med ny eller traditionel blodfortyndende behandling. Ifølge Laila Stærk har det stor betydning for, hvor brugbar undersøgelsen er:
- De store klinisk randomiserede medicinstudier, der ligger bag godkendelsen af ny medicin, har særlige krav til, hvem der inkluderes og ekskluderes i studierne. I modsætning hertil omfatter vores undersøgelse landsdækkende data, hvor der også er inkluderet "skrøbelige" patienter, fx patienter med øget risiko for blødning og kronisk nyresygdom. Dvs. den er lavet på data fra "ægte" patienter, som man som læge kan møde i sit kliniske arbejde, siger hun.
- Vi var i vores landsdækkende undersøgelse netop i stand til at genfinde samme resultater som i de klinisk randomiserede studier. Dette er en betydningsfuld information, idet vores studie kan pege på, at vi kan være trygge ved brugen af NOAKs.
Undersøgelsen er en del af Laila Stærks ph.d-studie, og den er støttet af Velux Fonden.
Fakta om forkammerflimren og blodfortyndende medicin
1) Forkammerflimren er den mest almindelige forstyrrelse af hjerterytmen.
2) I de næste fire årtier, forventes det, at antallet af patienter med forkammerflimren bliver tredoblet.
3) Forkammerflimren er forbundet med en femdobbelt risiko for blodprop i hjernen, der kan føre til invaliditet og død.
4) Patienter med forkammerflimren får livslang behandling med blodfortyndende medicin for at forebygge blodprop i hjernen, men den blodfortyndende medicin øger også risikoen for at få indre blødninger, fx i hjernen.