Nybagte forældre søges: Vær med til at forme fødeområdet på Herlev og Gentofte Hospital

Har du født på Herlev Hospital i år eller sidste år, kan du deltage i et møde, hvor du kan dele forslag og ideer til det gode forløb, og være med til at forme fremtidens fødeområde.

Vent...

Her kan du melde dig til ét af de to møder, hvor du kan fortælle om dine oplevelser hos os, og dele forslag og gode ideer til et godt graviditets- og fødselsforløb.

Tilmelding:

25.maj

Tilmeld dig til mødet d. 25. maj kl. 16-18

27.maj

Tilmeld dig til mødet d. 27. maj kl. 16-18


Bemærk: Når du har tilmeldt dig én af de to dage vil du blive kontaktet pr. telefon – tilmeldingen er ikke endelig før du har modtaget en bekræftelse.

Sådan foregår det

Vi vil gerne bruge mødet til at inddrage dig som har født, eller er partner til én der har, til at få input til at forbedre og udvikle kvaliteten i behandlingen, og til at give personalet en fælles forståelse af dine oplevelser.

På mødet vil der være 5-8 forældre som dig, som også vil dele deres oplevelser. I sidder sammen ved et bord, hvor I bliver interviewet af en medarbejder fra kvalitetsafdelingen. Ved et andet bord er 5-8 medarbejdere og ledere fra Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, som lytter til det I fortæller.

Efter I er blevet interviewet, vil en anden medarbejder fra kvalitetsafdelingen interviewe personalet om bl.a. deres refleksioner på det, du har fortalt, og høre om de har uddybende spørgsmål.

Efterfølgende bliver du interviewet kort igen, hvor du kan svare på spørgsmål fra personalet.

Mødet varer ca. 2 timer med en pause ca. halvvejs. Der vil være let forplejning.

Kontaktoplysninger

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Kirsten Varming på telefon 38674012 eller på e-mail


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor