I studiet undersøgte forskerne arvemassen hos børn med en særlig type af astma, karakteriseret ved svære astmaanfald i de først 6 leveår. Ved at sammenligne børnenes gener med personer uden astma, kunne de se at børnene med astma oftere havde særlige varianter i et gen kaldet FUT2. FUT2 bestemmer om AB0-antigenerne udskilles på kroppens slimhinder og i det slim der produceres i luftvejene. Ca. 80 % af alle med europæisk etnicitet udskiller AB0 antigenerne, såkaldt "secretor-status".
Forskerne undersøgte dernæst, om der var et samspil mellem FUT2 og børnenes AB0 gener og fandt, at det var tilfældet. FUT2-secretor-staus var en risikofaktor hos børn der havde A eller B antigener, mens det ikke var en risiko hos børn med blodtype 0. Tilsvarende var det kun en risikofaktor at have A eller B antigener for børn der samtidig var "secretors". Resultaterne tyder på at sekretion af A og B antigener i luftvejene øger risikoen for børneastma.
Udover undersøgelsen i de 2866 danske børn med svære astmaanfald lavede forskerne en opfølgning af resultaterne i to danske kohorter af børn (COPSAC fødselskohorterne) samt i en amerikansk kohorte (COAST) og her fandt de, at den underliggende mekanisme bag den øget astma risiko er relateret til specifikke infektioner med bakterien S. pneumoniae, også kaldet pneumokokker. Ligesom for børneastma, var det kombinationen af at have FUT2 "secretor" status og en blodtype med A eller B antigener, der gav den største risiko for infektioner. Resultaterne er det første robuste og biologiske plausible eksempel på at samspillet mellem forskellige gener er afgørende i forhold til risikoen for børneastma.
Professor Klaus Bønnelykke, Dansk BørneAstma center som har ledet forskningsprojektet udtaler:
- Studiet hjælper os med at forstå hvorfor nogle børn udvikler børneastma og oftere får luftvejsinfektioner. Vi håber, at den viden i fremtiden kan bruges til målrettet forebyggelse og behandling af børneastma. Studiet viser samtidig at det er vigtigt at lave undersøgelser af de mest syge børn, der får svære astmaanfald på trods af medicinsk behandling, fordi der kan være andre mekanismer på spil hos dem. Vi er derfor nu ved at lave at nationalt studie af børn med svær astma for at forstå deres sygdom bedre, siger Klaus Bønnelykke
FAKTA
Det videnskabelige studie er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communications i december 2020.
Forskningen er støttet af Lundbeckfonden, Børnelungefonden og Novo Nordisk fonden.
Børneastma
Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og samtidig den almindeligste årsag til hospitalsindlæggelse. Omtrent 10 procent af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20 procent af børn i småbørnsalderen lider af astmatiske symptomer. Hyppigheden af astma hos børn er fordoblet i den vestlige verden gennem de seneste årtier uden man ved hvorfor.
AB0
Genet AB0 bestemmer ens blodtype (A, B, AB eller 0) og dermed hvilke antigener man har. Antigener fra AB0 blodtypesystemet findes på alle celler i kroppen. Systemet karakteriseres ved to AB0 antigener, som kaldes for henholdsvis A og B antigen. Type 0 har hverken A eller B antigener, hvorimod type AB har begge.